2013 har været inspirationens år for mig – og måske dig…?

Moodboard fra årets julegaveindpakning i neonpink og sort/hvide farver. Fotograf: Susanne Randers

Har virkelig haft de dejligste juledage i familiens skød… Og selvom jeg har en masse blogindlæg at samle op på fra december måned, har dette blogindlæg rumsteret i mig længe, og vil rigtig gerne ud nu…

Her mellem jul og nytår har jeg altid gjort en slags status og ryddet mentalt og fysisk op i det forgangne år. Dette års status tåler dog ingen sammenligning med tidligere år, fordi 2013 på alle måder har været et helt særligt år for mig.

Et år fyldt med gensidig inspiration

En af de aller største indsigter jeg har fået i 2013 er, at jeg åbenbart er rigtig god til at inspirere andre. At jeg er god til at sprede kreative energier omkring mig :)

Og TA-DAAAAH… Jeg ved, at jeg har inspireret en eller flere til at:

TAK ! Neonpink perleplade kreeret af Susanne Randers

2013 har været et år fyldt med TAKNEMMELIGHED og den vildeste personlige udvikling

Jeg har virkelig nydt hvert et sekund af 2013 – og især mødet med en masse vidunderlige mennesker, som jeg gerne vil takke her.

Fantastiske og smukke mennesker, som på den ene eller anden vis har guidet mig, inspireret mig og åbnet mine øjne til at være mere tro mod mig selv og leve et langt mere nærværende, autentisk og berigende liv…

  • Claus Preis, min kæreste, som betyder ALT for mig og virkelig bakker min kreative rejse op. Som fodrede mig med stenalderkost tilbage i januar, så min krop og sind kom i balance, så jeg fik overskud til at lave en masse nye, gode livsstilsændringer. Som bakkede mig op i sommerens eventyr på Læsø, og som gav mig en iMac i fødselsdagsgave, som jeg har gået og sukket efter i årevis. Min dejlige kæreste, som har lært mig at drømme – og ikke mindst lært mig at give slip på planlægning og leve i nuet. Claus, JEG ELSKER DIG for evigt ♥
  • Evy Sampson, min yogalærer, som lærte mig at genskabe kontakten til mine feminine sider. Evy, der lærte mig vigtigheden i at trække vejret helt ned i maven, og at være mindfuld i alt hvad jeg gør, om det så er at stå i køen i Netto. Evy, som lukkede mig ind i en fantastisk spirituel kvindecirkel og gav mig den store gave, at jeg trak “Bright Future” englekortet, som jeg virkelig havde brug for. Evy, Namaste, fra det guddommelige i mig – til det guddommelige i dig… ♥
  • Julia Cameron, min kreative mentor og hidtil største inspirator, som har holdt mig hånden på årets kreative rejse, mit selvvalgte kreativitetskursus. Julia Cameron, som på finurlig vis hele tiden har vist, hvad der foregik i mit hoved og krop, og hvis ord har været så uundværlige for mig og mit indre kreative legebarn, som jeg åbenbart havde ignoreret alt for længe. Julia Cameron, må alle kreative understimulerede sjæle tage morgensiderne, kunstnerstævnemødet, gåturene og din bog “Kreativitet” til sig og blomstre op på ny. ♥
  • Lissbet Fride, min fantastiske coach, mentor og sparringspartner, som formår at finde det bedste frem i mig. Som stiller mig verdens bedste spørgsmål, som jeg kan reflektere over i ugevis – og som ved, hvor visuelt tænkende jeg er, så hun laver de sejeste diagrammer og plancher til mig under coaching sessionen. Lissbet, TAK fordi du har givet mig modet tilbage til at følge mine drømme. ♥
  • Stresspsykolog Anette Jensen, som i foråret lærte mig om kroppens selvhelbredende processer. At jeg skulle foretage mig to lystbetonede ting om dagen, som jeg hverken skulle forsvare eller forklare til nogen. To ting, jeg virkelig havde lyst til – og som gjorde mig glad og lykkelig indeni. Anette, har nogen i Køge eller omegn brug for en psykolog, så vil jeg til enhver tid anbefale dig. ♥
  • Buddhisterne Nikolaj Knub og Sille Freydis H. Kløvedal fra Center for Visdom og Medfølelse, som i foråret introducerede mig til Buddhismens forunderlige verden og på ny åbnede mine øjne. Viste mig vejen til at leve mere medfølende, mere taknemmelig, mere til stede og mere i flow. Den indre rejse, som Buddhisme-kurset har gjort for mig, er ubeskrivelig. ♥
  • Pernille Zawadzka, det mest oplyste menneske, jeg kender. En vidunderlig clairvoyant sjæl, som har lært mig meditationens kunst, lært mig at mærke efter helt ned i kroppen, helt ud i storetåen, helt ind i hjertet. Pernille, du og Kvindens Kraft er den største gave for alle, der ønsker at udleve deres fulde potentiale og skabe det smukkest tænkelige familieliv i fred og frihed. ♥
  • Anne Julie, det mest kreative væsen, jeg nogensinde har mødt. Som har lavet de mest fantastiske piber siden 1967. Anne Julie, som jeg lærte at kende på min sommers eventyr på Læsø, og som lukkede mig og Jægerpigen Louise ind i sit hjem og sit fantastiske kreative univers. Som lærte mig at se op på himlen og nyde naturens skønhed i en hel særlig grad. Som lærte mig så meget livsvisdom, så jeg kunne udgive en hel bog om min sommer på Læsø. Anne Julie, TAK for den smukkeste sommer nogensinde. Glæder mig så meget til at gense dig og Læsø igen. ♥

Af hele mit hjerte: TAK ! ♥ ♥ ♥

Og jeg kan takke mange mange flere…

For rent kreativt er der nemlig også en lang række bloggere, som virkelig har betydet meget for min kreative rejse her i 2013 – og jer vil jeg takke i et helt særligt blogindlæg.

Glimt fra årets julegaveindpakning og det smukkeste kreative rod. Fotograf: Susanne Randers

[Glimt fra årets julegaveindpakning og det smukkeste kreative rod.]

Nye kreative eventyr venter forude…

Også i år har jeg læst med hos en masse fantastiske danske og udenlandske kreative bloggere.

Bloggere, som til stadighed har inspireret mig til at udforske min egen kreativitet, og som på hver sin måde har bidraget til, at jeg nu har fået den vildeste plan for et 365-dages projekt i 2014, som jeg glæder mig SÅ meget til at sætte i søen.

Meget mere om mit 365-dages projekt senere :)

Ha’ en fortsat fantastisk juleferie, hvis du er så heldig at have en sådan!

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

14 tanker om "2013 har været inspirationens år for mig – og måske dig…?"

  1. Helena

    Super dejligt indlæg og man kan helt mærke hvilken energi, du har fået i dette år. Det varmer.
    Rigtig godt nytår.

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kære Helena
      Tusind tak for din fine kommentar. 2013 har virkelig været forandringens år for mig. Så skønt igen at være i kontakt med alle de kreative energier.
      Rigtigt godt nytår til dig ♥
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  2. Signe Bang

    Kæreste Susanne
    Dejligt indlæg! Kan mærke din varme taknemmelighed helt her ud på den anden side af skærmen. Der er så meget jeg gerne vil høre mere om og lære af dig og din proces. Heldigvis har vi masser af stævnemøder/ kreaklubber foran os og jeg glæder mig
    Knus Signe

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kæreste Signe
      Der er en grund til, at vi to har mødt hinanden nu. Tro mig.
      Glæder mig også til at mødes så meget mere i 2014 ♥
      Godt nytår til dig, familien og dine smashbøger!
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  3. Ravogkrat

    Jeg siger også TAK ! Fedt indlæg, der helt klart bringer livsglæde og denne her “hvis jeg kan, så kan du også” følelse ud af skærmen. Du har sat mange kreative skibe i søen, og jeg er overbevist om at de nok skal nå i havn. Glæder mig til at se meget mere i 2014…var det den 1. Januar at kreaklubben havde åbent *hi hi* knus

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kære Gitte
      SELV TAK for gensidig inspiration ♥ Det har været en så vidunderlig rejse for mig – og du har fuldstændig ret: Mange skibe er søsat pt – og de sejler i alle mulige retninger og oplever en masse spændende ting og sager. 2013 har været oplysningens år for mig – og genfindelsen af min kreativitet. En rejse jeg under alle.
      1. januar er nok liiiige optimistisk nok – men kom glad i kreaklubben den 8. :)
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  4. Tina Hoffbeck

    Glædelig bag jul.

    Hvor er det fantastisk at se, at du har fundet en måde at leve din kreative sans ud på.
    Kan se, at du har fået gode råd pga. stress og kan herved heale dig selv.
    God fornøjelse og god bedring:-)

    Min datter fik alvorlig leukæmi i 2012 og bruger sin kunst også som healing.
    Du kan måske få tid til at ligge vejen forbi hendes blog på: http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    Godt nytår ønskes fra Hoffbeck
    Tina

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kære Tina
      Tusind tak for din smukke kommentar. Jeg tror på, at vi alle er skabt til at skabe, og når vi er i kontakt med vores skabertrang sker der flow og magi – og den vildeste selvhelbredelse indefra.
      Ønsker du og din datter en smuk kreativ rejse ♥ Fin blog, som jeg nu følger…
      Rigtig godt nytår.
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  5. Flore Gretha Petersen

    Kære Susanne Som sædvanlligt meget inspirerende ! Tak for i år og du ønskes et rigtigt godt Nyt År endnu bedre end 2013 -hvis det er muligt ,men Alt er jo muligt ! KH Gretha

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kære Gretha – alias fritidsforskeren (mit nye yndlingsord om alle, der er på efterløn/pensioneret)
      TAK for dine smukke ord. Du har så ret: Alt er muligt!! Det gælder bare om at få det formuleret og øve sig i at tiltrække det ♥
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  6. Susanne

    Hej sus
    Sikke et år, med 1000 forandringer for dig. Dejligt at læse, at du værdsætter hvert et minut i året der næsten er gået.
    Du er dygtig, arbejdsom, systematisk, grundig og kreativ, og

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Sus
      TAK for dine fine, smukke ord, omend sætningen ikke blev helt færdig. Men jeg fornemmer, hvor du vil hen. Og takker varmt ♥
      Hils familien og ønsk godt nytår!
      Kærlig hilsen Sus

      Svar
  7. Mette Nielsen

    Kære Susanne
    Meget smukt blogindlæg. Jeg kan mærke varmen i de ord du skriver. Men du skal også have et start tak fra mig af for at blogge. Jeg fandt din blog i starten af året og er så glad for at jeg begyndte a læse med. Du har åbnet op for min kreative barn og gjordt at jeg tør kaste mig ud i selv de underligste ting. Og ikke alle er blevet færdige… Endnu. Men ihvertfald tusind tak :)
    Jeg ønsker jer alle et godt nytår :)
    -Mette

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Mette
      Tusind tak skal du have ♥
      Den rejse jeg er startet på her i 2013 har virkelig lært mig meget – og jeg er glad for, at mange af indsigterne kommer ud gennem fingrene på mig og via tastaturet ud til læsere som dig, og andre, som kigger med… Må vi blive ved med at inspirere hinanden til at opnå nye kreative højder :)
      Godt nytår til dig! – Og tak for julegaven – kommer til at skrive et blogindlæg om det – også selvom vi når ind i januar ;)
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar

Skriv et svar til mitkrearum Annuller svar