Totalt pip i låget: Det sejeste yarnbombede fuglehus ever

Yarnbombing fuglehus med Union Jack og frimærker, kreeret og fotograferet af Louise

Jeg ELSKER, når jeg kan være med til at inspirere andre til at være kreative.

Jeg elsker at se små kreative frø skyde i vejret og udfolde sig til en helt særlig, vidunderlig, smuk personlig, kreativ blomst.

Det skete i den grad i de tre uger jeg var på Læsø, hvor jeg boede sammen med den mest fantastiske jægerpige, Louise, som viste sig også at være en strikketøs inden i – som pludselig fik ord som yarnbombing, nørkle, strikke og hækle i sin mund…

Og er du vimmer, hvor har hun foldet sig ud hen over sommeren!

Yarnbombing fuglehus med Union Jack og frimærker, kreeret og fotograferet af Louise

Fra yarnbombede træer til det sejeste fuglehus

Mens vi var flere kvinder på Læsø, der strikkede og hæklede lapper til projektet “Giv en lap til Læsø“, var Louise mest af alt på jagt.

Hun synes dog, at det så mega sejt ud, det vi havde gang i, og med nål, tråd og filt hjalp mig med at pynte de lækreste yarnbombede træer på Højgården

For Louise fandt pludselig ud af, at hun kunne lave filtblomster på samme måde, som hun lavede marcipanroser til at dekorere en kage med – og DET havde hun prøvet mange gange før.

Og så lærte jeg hende også at slå masker op og strikke ret.

Og VUPTI var Louise bidt af en gal strikketøs.

Yarnbombing af gren på et stort gammelt træ. Kreeret og fotograferet af Louise

[Først blev det til denne ualmindelige hyggelige stribede sag til et af de gamle træer hjemme i Louises have – bemærk alle de mange fine knapper, der er syet på]

Nyt retrofarvet yarnbombing projekt undervejs i Louises have. Fotograf: Susanne Randers

[Den første gren skulle så have selskab af en anden stribet gren, så et nyt strikketøj måtte i gang]

Retrofarvet yarnbombing af gren på et stort gammelt træ. Kreeret og fotograferet af Louise

[Det blev så til denne smukke stribede sag i orange og brune retrofarver – påsat store, flotte guldknapper]

Billeder af lapperne, før de blev monteret på fuglehuset…

Og så gik Louise ellers ellers helt amok med at beklæde et fuglehus med strikkede og hæklede lapper og masser af skønne frimærker…

Jeg er super stolt af at vise alle de mange billeder, som Louise har sendt til mig hen over sommeren, så jeg kunne følge med i hendes kreative eskapader.

Sammensyede strikkede stykker klar til montering på fuglehus. Kreeret og fotograferet af Louise

[Sammensyede strikkede stykker klar til montering på fuglehuset]

Sammensyede strikkede og hæklede stykker klar til montering på fuglehus. Kreeret og fotograferet af Louise

[En sej rund lap med en skydeskive blev det også til. Louise er ikke jægerpige for ingenting]

Et Union Jack skulle også på fuglehuset - som et strikket stykke broderet med garn. Kreeret og fotograferet af Louise

[Et Union Jack skulle også på fuglehuset – udformet som et strikket stykke broderet med garn]

Et færdigt Union Jack, klar til montering på fuglehuset - et strikket stykke broderet med garn. Kreeret og fotograferet af Louise

[Og det færdige Union Jack, klar til montering på fuglehuset]

Frihåndshækling, som Anne Julie lærte os på Læsø. Her en orange sag, som er i bunden af fuglehuset. Kreeret og fotograferet af Louise

[Frihåndshækling, som Anne Julie lærte os på Læsø. Her Louises orange fantasidyr, som er i bunden af fuglehuset]

DIY – du kan også selv nemt komme i gang med yarnbombing!

Du kan nemt gøre det selv (DIY – do it yourself), bare find strikkepinde og garn frem og strik en masse lapper, sy dem sammen med en stor stoppenål og monter det på et fulgehus, et træ, en postkasse, en lygtepæl, et nedløbsrør eller what ever…

Det yarnbombede fuglehus set fra næsten alle vinkler. Kreeret og fotograferet af Louise

[Det færdige yarnbombede fuglehus set fra næsten alle vinkler. Waaaaaauw, siger jeg bare! Gid jeg var en lille stær, der skulle yngle i den have…SÅ vidste jeg godt, hvor jeg ville bo med min familie]

Der behøver ikke være langt fra idé til handling…

Dette blogindlæg går ud til alle kreative sjæle i denne verden, der tror de ikke kan, har tid eller evner til at forfølge små og store kreative drømme. Man kan, hvad man vil – hvis bare man fokuserer på det og gør noget ved det.

Youtube har uendelige strikke og hækle videoanvisninger, selv på dansk, så det er bare at svinge forbi den lokale genbrugsbutik og tanke op med garn, strikkepinde, hæklenåle og en stoppenål, og så ellers gå amok!

Afsæt tiden til det – og start allerede i dag… Bare tag et lille skridt og se, hvad der sker. Og se hvor hurtigt, du bliver bidt af det og formår at finde tid til alt det sjove alligevel :)

Til dagligt er Louise Ø. Pedersen i øvrigt mobilfrisør (top sej jobtitel) og drøner rundt i det nordjyske landskab omkring Aalborg. I sin fritid går hun på jagt og til konkurrenceskydning – og nu strikker hun også som en gal :)

Louise, TAK for en fantastisk uforglemmelig sommer på Læsø ♥

Louise i juni, i gang med at sy hæklede mellemstykker på et birketræ på Højgården på Læsø. Fotograf: Susanne Randers

[Louise tilbage i juni, i gang med at sy hæklede mellemstykker på et birketræ på Højgården på Læsø]

Nysgerrig efter flere sjove yarnbombing billeder? Kig med her:

Har du set min uglecollage give away? Læs mere og vind en ugle her…

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

Skriv et svar