December genbrugstip: Spar på budgettet og gør noget godt for miljøet

mitkrearum.dk kreativitet genbrugsjul genbrugsjulegaver

I sidste uge fik jeg en udfordring på Instagram af søde Connie med profilen @krealiving.

Udfordringen #5shotchallenge gik ud på at tage fem billeder inden for samme kategori – og poste dem på Instagram.

Jeg var midt genbrugsjulestuen i Kirkens Korshær, da jeg fik udfordringen, og skulle jeg ikke tænke mig ret meget om, før jeg valgte kategorien #genbrugstip.

Her kommer mine 5 genbrugstip, som jeg rigtig gerne vil dele med dig ♥

Håber du kan bruge tips’ne og mine refleksioner omkring genbrug til noget. Jeg vil sætte stor pris på, hvis du har lyst til at bidrage med en lille kommentar…

#Genbrugstip 1/5:

IG uge 49 ris a la mande og juleplatter

Ris a la mande på juleplatter

Fik i fredags i Kirkens Korshærs genbrugsbutik serveret ris a la mande på juleplatter for en 10’er – og måtte beholde juleplatten bagefter. SMART trick til at få alle til at købe ind til alle gæsterne til juleaften!! Selv fik jeg 1975 og 1977 med hjem til mig og kæresten min…

Det var så nok mit første og eneste Instagrambillede af mad – men det var nu årsplatterne og genbrugsideen jeg ville dele…

Og mmmmmm… hvor smager maden bare FANTASTISK, når man spiser den af så fiiiine tallerkener i stedet for en kedelig hvid en af slagsen…!

Underligt at tænke på, at det der er affald for en er det fineste guld for andre. Derfor er jeg glad for at kunne inspirere til genbrugstanken, især her til jul, hvor midlerne er knappe…

#5shotchallenge #1/5 #genbrugstip #genbrug #genbrugsbutik #kirkenskorshær #jul #juleplatte #1975 #årsplatterne #genbrugsideen

#Genbrugstip 2/5:

IG uge 49 engel til toppen af juletræet

Den fineste genbrugsengel til toppen af juletræet

I lørdagens genbrugsjulestue i Det Grønne Hus var der en sød pige, som lavede denne smukke engel til toppen af hende og kærestens juletræ… Englen er lavet af et kræmmerhus af nodepapir, et englehoved glansbillede og ubrugte muffinsforme (fra ikea) som vinger og glorie.

#5shotchallenge #2/5 #genbrugstip #engel #juletræ #jul #kræmmerhus #glansbillede #muffinsforme #cupcake #cupcakeform #nodepapir #tiltoppenaftræet #genbrug #recycle #recycling #upcycling

#Genbrugstip 3/5:

IG uge 49 juletræ af grene og kviste fra haven

DIY: Juletræ lavet af grene og kviste opsamlet i haven

Gå på opdagelse i naturen og indsaml grene og kviste i forskellige længder. Træet er bundet med 2 fiskesnører på 2-3 meters længde. Ophængt på en bøjle mens træet blev skabt ovenfra og ned.

Lav to løkker i den ene ende af fiskesnøren og monter løkkerne på bøjlen. Start ovenfra og vikl hver fiskesnøre to gange rundt om hver gren og bind en dobbelt knude. Det er en god idé at have en til at hjælpe dig med at holde grenen i nogenlunde vater, mens du vikler fiskesnøren om grenen.

Træet blev skabt af mig i lørdags til genbrugsjulestue I Det Grønne Hus på et kvarters tid – til stor glæde og beundring for alle de besøgende.

Bemærk den smilende gren tredje nederst :)

#5shotchallenge #3/5 #genbrugstip #julestue #juletræ #grene #diy #fiskesnøre #bøjle #jul #recycling #recycling #detgrønnehus #køge #dgh

#Genbrugstip 4/5:

IG uge 49 clementin blomster

DIY: Lav blomster af clementin skræller

Fik en FANTASTISK gave i lørdags til genbrugsjulestuen i Det Grønne Hus. Den sødeste mand kom forbi og gav mig en stor pose med foldede clementin skræller, som ligner de smukkeste blomsterhoveder. Lidt som ranunkler og roser…

Du skræller clementinen i ét stykke – i cirkler à ca 1-2 cm’s bredde… Og så ruller du skrællen indefra og ud. Når du har rullet skrællen til en blomst, er det en god idé at lægge den til tørre i en kurv ved brændeovnen eller radiatoren.

Min første clementin blomst er den nederste til højre… De er skægge, og dufter vidunderligt. Kan bruges til optænding, når de er helt tørre – eller de kan spraymales eller bruges au natural i dekorationer.

#5shotchallenge #4/5 #genbrugstip #blomst #clementin #clementinblomst  #genbrug #recycling #julestue #detgrønnehus #dgh

#Genbrugstip 5/5:

IG uge 50 retrogryde

Find genbrugsskatte i genbrugsforretninger

Det der er affald for dig, er måske guld for mig…?

Gå i genbrugsbutikker og led efter lækre, unikke sager til hjemmet… Købte denne smukke 70’er gryde med emalje indeni – så god som ny inden i for 25 kr i sidste uge.

#5shotchallenge #5/5 #genbrugstip #retro #recycle #recycling #eyecandy #flowerpower #1970s #genbrugstip #genbrugsjul #70er #emalje #gryde #genbrugsbutik #genbrugsfund #orange #unik #peaceloveharmony

TAK for udfordringen krealiving – det har virkelig sat tankerne i gang ♥

Refleksioner om genbrug, forbrug og overforbrug…

Jeg synes altid, at denne søde juletid giver stof til eftertanke omkring forbrug og overforbrug – og efter, at jeg de sidste par uger har haft min næsten daglige gang i Kirkens Korshærs store genbrugsbutik i Køge, har jeg atter fået øjnene op for hvor meget, der bliver sorteret fra, smidt ud, smidt væk i vores overforbrugssamfund.

Det har fået mig til at tænke over…:

  • Er det i orden at købe genbrugsting i julegaver…?

  • Vil nogen sætte pris på en hjemmelavet julegave…?

  • Er det med hjemmelavede julegaver kun noget, der hører barndommens glæder til…?

Hvad nu, hvis jeg som voksent, kreativt individ virkelig lægger min energi og sjæl i at finde den helt rette gave i en genbrugsbutik – eller oven i købet bruger tid og hjerteenergi på at skabe en gave helt fra bunden med eventuelle småfejl og skønhedsfejl til følge…

Og hvad hvis gaven nu oven i købet har tilhørt en anden, fordi jeg har købt den i en genbrugsbutik…? Er den så mere eller mindre værd, fordi der ikke er et byttemærke på fra en eller anden stor fancy forretning…?

Og hvad med alle de penge, jeg kan spare, og den super gavnlige effekt genbrug har på miljøet – det må da virkelig gøre en forskel…?

Jeg har ikke selv svaret endnu – men da jeg endnu ikke har købt en eneste julegave (det er noget jeg plejer at gøre omkring 22.-23. december, ja så har jeg da et par uger til at tænke over det endnu…

Hvad synes du? Hvordan lyder ordet genbrugsjul og genbrugsgaver i dine ører…? Og hvad med hjemmelavede gaver…?

Har nævnt ham før i et blogindlæg… Men mindes ham igen lige her og nu…:

“I’m Starting With The Man In The Mirror
I’m Asking Him To Change His Ways
And No Message Could Have Been Any Clearer
If You Wanna Make The World A Better Place
Take A Look At Yourself And Then Make A Change”
Uddrag fra “Man in the Mirror” af Michael Jackson
Fra albummet “Bad”, udgivet i 1987

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

12 tanker om "December genbrugstip: Spar på budgettet og gør noget godt for miljøet"

  1. connie

    Dejligt indlæg Susanne. Og skønt som du brænder for genbrug, og alle dine dejlige ideer. ♡
    Ha en dejlig aften.
    Knus connie.

    Svar
  2. Pia

    Altså jeg laver selv flere af mine gaver, selvom jeg vist må betegnes som voksen :) vi var til navngivning for et par uger siden og der blev det en genbrugsgave, hvilket jeg på forhånd havde spurgt min veninde om det var ok :) ellers ville jeg nok ikke give genbrugsgaver.. Kh Pia

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Pia

      Tusind tak for din kommentar :)

      Denne jul har jeg indtil videre lavet 8 kreative gaver til 8 bloggere som led i adventspakkelegen – og skal lave retrojulepynt til 3 bloggere og instagrammere, – og oveni er der min lille fine retro give away med 10 styks hjemmelavet julepynt, som jeg kan fornemme falder i god jord hos andre kreative væsner landet over… Men jeg er godt nok i tvivl om min egen familie… Bom bom… Kommer tidligst til at tænke på det på torsdag-fredag, så får jeg se, hvad der sker…

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  3. Else Nissen

    Kære Susanne.
    Jeg tror du ved, at genbrug er min passion, det gælder både for mit forretningsliv og mit private liv. Jeg synes, at der allerede er produceret så rigeligt, og for mig er min genbrugs webshop mit lille bidrag til at redde hele verden :-). Jeg synes det er fantastisk når man som du kan kreere skønne ting, hvor du ikke absolut skal ud og købe nyt papir, nye dimsedutter etc. Det er for mig super kreativt, og for mig meget facinerende. Angående genbrugsgaver, ja så handler det jo om, hvor godt man kender modtageren. Jeg har selv givet mine søde døtre genbrugs silkeskjorter i julegave sidste år, og de blev meget glade. :-) Jeg tror alle mennesker vil blive meget glade for en gave, som er kreativt hjemmelavet med sjæl og kærlighed. Jeg kan faktisk godt lide at få gaver, som ikke skal vare evigt, men bare skal vare den tid de passer ind i mit liv. Jeg har jo selv lavet en bytte/ bytte butik med tøj, fordi vi kvinder har en tid med noget tøj, og så vil vi gerne skifte ting ud men gøre det med god samvittighed ved at give det videre til andre kvinder. Jeg holder ikke af køb og smid ud tendensen, tværtimod, så synes jeg det er en ukærlig måde at forholde sig til ting på, og til det arbejde der ligger bag en ting. Kære Susanne, det er sjovt at følge dig og skønt med en togdate på torsdag. Kærlig hilsen Else

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kæreste Else

      TUSIND TAK for din lange, fine, smukke kommentar – lige efter mit hjerte ♥

      Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at genbrugstankegangen er med til at “redde” verden, og at vi først og fremmest skal starte med os selv.

      Jeg er vild med jeres secondhand-festtøj forretningskoncept. Det holder !!! Og jeg vil med glæde være med til at sprede jeres budskab ud til resten af verden – for når smukke, skønne ting først en gang er produceret, så giver det i min optik så meget mening at puste liv i det igen og igen og lade det skifte ejere, indtil det er slidt op.

      “Jeg kan faktisk godt lide at få gaver, som ikke skal vare evigt, men bare skal vare den tid de passer ind i mit liv…”

      Den sætning vil jeg i høj grad tage til mig. TAK for den, og tak for dine øvrige smukke, smukke ord.

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Helena

      Selv tak! Genbrugstankegangen ligger mig virkelig på sinde. Efter flere års arbejde i Folkekirkens Nødhjælp, hvor jeg startede i 2009 lige forud for klimatopmødet, så har jeg i den grad fået bæredygtighed, nedsættelse af Co2-udslip og genbrugstankegangen ind i krop og sjæl. Og jeg er VILD MED GENBRUG!!!

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  4. Charlotte Brandt

    Hej Susanne

    Jeg mener, at velvalgte gaver er det mest fantastiske og det så uanset om det er nye eller brugte og om de har været dyre eller billige.
    Jeg har fået flere genbrugsgaver over årene, som jeg stadig er glad for.
    Men, – jeg husker også med undren en jul, hvor min mand og jeg modtog så mange brugte (dumme) julegaver, at vi sad tilbage med en ret kedelig følelse, når nu vi selv havde været ude og købe hvad vi syntes var gode gaver til familien. Jeg kan huske at vi (han) bl.a. høstede en gammel brugt loddekolbe og en 1/2 rulle loddetin og jeg en pose hasselnødder (!) købt syd for grænsen – og en gammel jerngryde (det var vel at mæreke før jeg kunne finde på at bage brød i såddan en fyr). Det var en stor skuffelse fordi vi følte at folk ikke havde lagt noget i gaverne. Idag får det mig til at tænke: Hvis det skal være brugt – så SKAL det være lige i øjet, en ting man bare ved modtageren bliver glad for. Derfor synes jeg faktisk også, at det kan være en større opgave at købe brugt frem for nyt…

    KH Charlotte

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Charlotte

      Tusind tak for din lange, fine kommentar.

      Jeg er helt enig i, at det kan være en større opgave at finde den helt rette, brugte gave i stedet for med den klassiske indkøbsseddel i hånden at gå fluks ind i en almindelig butik og hive en standardvare ned fra hylderne…

      Men forstår man at ramme plet, når man kender sin gavemodtager, så ville jeg selv betragte det som den skønneste skattejagt at gå på opdagelse efter den helt rette skat – vel vidende, at hvis det ikke lykkes at finde den, kan man have en mere traditionel gave i baghånden. Sådan tror jeg, at min julegavestrategi vil være for i år… Tror jeg… Vi får se… ;)

      Min egen ønskeseddel i år er en blanding af nyt og genbrug, så vil jeg lade det være op til gavegiveren selv at vælge, hvilken løsning, de går ind for…

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  5. Maria Sjøgren

    Hejsa

    Her får du lige mit besyv.. jeg vil til hver en tid elske at få både genbrugsgaver eller hjemmelavede gaver. Jeg oplever det som en langt mere personlig gave end en “bestillingsgave” fra ønskesedlen. Jeg kan selv købe den dimsedut jeg nu end drømmer om. Så hvis nogen bruger tid og energi på at finde eller kreere et unikum lige til mig vil det varme mit hjerte langt mere. Det viser jo de holder af mig og kender mig ♡ sådan tænker jeg ihvertald. .
    Rigtig glædelig jul herfra

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Maria
      Tak for din kommentar – vi tænker nøjagtigt ens ♥
      Der skete det til denne jul, at alle gaverne var købte, jeg kunne ligesom fornemme på familiestemningen, at det var forventningen… Så må vi se, hvad der sker til næste år… Selvom jeg selv ønskede mig genbrugsting, fik jeg også selv ting købt i butikker, kun mine nevøer kom med hjemmelavede gaver, som jeg virkelig værdsætter. Flere af dem, tak ♥ ♥ ♥
      Rigtigt godt nytår!
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar

Skriv et svar