Min vej ind i blogland

"Blogging for Creatives" bog af Robert Houghton, købt på Amazon. Fotograf: Susanne Randers

Rigtig mange jeg møder på min vej, spørger mig om mit blog eventyr. – Så jeg tænker, at jeg vil skrive lidt om, hvordan og hvorfor jeg egentlig startede med at blogge.

Bloglovin åbnede mine øjne

Jeg har altid troet, at blogging var et ”lukket land” for bloggere, og at man skulle have en blog for at kunne følge andre blogs. Indtil søde Maja med bloggen Chocolat fortalte mig om Bloglovin i december 2011.

Bloglovins app kom straks ind på min nyindkøbte iPhone – og straks var jeg solgt til blogland. [Bloglovins univers kan også vises i en helt normal internetbrowser – blot man opretter en profil hos Bloglovin].

Jeg synes det er så fedt, interessant og spændende at følge andre, der har de samme interesser som mig, og suge viden om stort og småt til mig fra hele verden. – For mit vedkommende mest kreativ viden, flotte fotos, kreativ inspiration, DIY’s og ideer.

“Julie & Julia” kickstartede processen

Lige siden jeg begyndte at læse andres blogs, vidste jeg bare, at jeg måtte begynde at blogge en dag. Anede bare ikke rigtigt om hvad.

Indtil jeg så filmen ”Julie & Julia” en lørdag i februar 2013. Så var jeg med ét trylleslag fuldstændig klar på min blogvinkel; nemlig kreativitet!!

Bogen og filmen "Julie & Julia". Fotograf: Susanne Randers

[Bogen og filmen “Julie & Julia”]

Based on two true stories

Julie & Julia er baseret på en sand historie om en amerikansk pige, Julie Powell, der i 2002-03 blogger sig igennem en kogebog med 524 opskrifter på 365 dage.

Opskrifterne er fra en kogebog skrevet af Julia Child (spillet af Meryl Streep), en amerikaner som boede i Paris i 1950’erne, hvor hun lærte at lave finere fransk madlavning. En kogebog skrevet til amerikanske kvinder uden hushjælp.

Bloggen er Julie Powells commitment til at gennemføre alle opskrifterne i kogebogen. Til at få vendt en triviel, kedelig dagligdag til et spændende eventyr med hendes brændende passion for madlavning og det at skrive.

Bloggen har fuldstændigt ændret hendes liv. For real. Først udkom der en bog, og siden er bogen blevet filmatiseret. Og den kan varmt anbefales.

Du kan se trailer for filmen her på IMDB.

Det er min mission at leve kreativt

Min blog “Mit krearum” er min forpligtelse til at leve et kreativt liv. Til at arbejde med mig selv på alle planer, så jeg kommer mine dårlige vaner og negative mønstre til livs og får hul på mine kreative blokeringer.

Det er min mission at leve kreativt – og jeg tror på, at vi alle er skabt til at skabe.

Det er min drøm at være kreativ kunstner på fuld tid. Det er min drøm at leve af at skabe kunst – og hjælpe andre til at få gang i deres kreativitet. Det er en vidunderlig, fantastisk drøm – og jeg har tillid til, at alting vil udfolde sig i rette tempo.

Jeg øver mig i The Secret, loven om tiltrækning. Jeg øver mig i at sætte mål, lægge planer – og give slip.

Julia Camerons bøger "Kreativitet" og "Kunsten at være kreativ" - taget i mit krearum. Fotograf: Susanne Randers

[Julia Camerons bøger “Kreativitet” og “Kunsten at være kreativ” – fotograferet i mit krearum]

Julia Camerons bog ”Kreativitet” viser mig vejen

Jeg blogger mig igennem Julia Camerons bog ”Kreativitet”, hvor der hen over 12 uger er en masse fantastisk læsestof og ca. 8-10 opgaver om ugen. Jeg forsøger at løse de fleste opgaver – og jeg blogger om udvalgte opgaver på daglig basis.

Mit selvvalgte kreatvitetskursus startede 18. marts og slutter 9. juni 2013.

48 blogindlæg er det allerede blevet til. Det er ret vildt at tænke på! Og sikke meget viden og indsigt om kreativitet, om spiritualitet, ja om hele livet, jeg har fået på så kort tid.

Jeg er på mit livs rejse. Min personlige dannelsesrejse. Og det føles så godt!

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Follow my blog with Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

2 tanker om "Min vej ind i blogland"

  1. Pingback: Moodboard #6: Moodboard til min blogs indhold ¦ Mood board for my blog content | Mit krearum [my creative space]

  2. Pingback: MOODBOARD #56: Lykken er… at kende sin passion ¦ Happiness is… to know your passion | Mit krearum [my creative space]

Leave a Reply