Yoga hjælper mig med at trække vejret

Yoga power. Udsnit af collage. Fotograf: Susanne Randers

I løbet af de sidste to måneder har jeg langsomt indført seks nye vaner. Seks vaner, som alle i sammenhæng er med til at ændre mit liv, så jeg kan leve et liv i bevidsthed om, hvad jeg har brug for – og hvad jeg ønsker mig i mit liv.

Min mission er at leve kreativt

For at komme tættere på drømmen om et kreativt liv, gør jeg i dag følgende:

  1. Jeg skriver morgensider, som det første jeg gør, når jeg vågner om morgenen.
  2. Jeg går ugentlige gåture med mig selv, hvor tankerne får frit løb og store og små beslutninger træffes.
  3. Jeg plejer min indre kunstner og kreative legebarn med et ugentligt kunstnerstævnemøde, hvor jeg tager på nye eventyr og får en på opleveren.
  4. Jeg har lagt min kost om til stenalderkost.
  5. Jeg er begyndt at meditere.
  6. Jeg er begyndt at gå til yoga.

Fem af de seks livsstilsændringer har jeg skrevet om i tidligere blogindlæg. Her vil jeg fortælle om den sjette; nemlig yoga…

Yoga hjælper mig med at finde ud af, hvem jeg er

Yoga hjælper mig med at trække vejret.

Yoga hjælper mig til at finde fokus og genskabe balancen i mit liv.

Yoga lærer mig, at mit velbefindende er vigtigst. At jeg skal have det godt med mig selv, før jeg er i stand til at hjælpe andre.

Yoga hjælper mig med at finde min krops grænser. Hvad min krop er i stand til at præstere, – ikke hvad alle andre omkring mig kan præstere.

Yoga hjælper mig med at tænke mere mindfuldt hele dagen. Være til stede i nuet.

Yoga styrker mine feminine sider

Dem, der kender mig, ved, at jeg er mere stærk, end jeg er smidig.

Jeg har en enorm råstyrke, og jeg er super god til at træffe beslutninger og handle derudfra. Jeg er i fuld kontakt med min mandlige styrke inden i. – Kom bare an :-)

Yoga hjælper mig i den grad med at komme i kontakt med mine mere feminine sider. Yoga giver mig en indre ro, en grounding som jeg længe har søgt, og som jeg endelig er ved at finde frem til.

Tak til Evy Sampson for at indvie mig i yogaens mysterier

Jeg skylder Evy Sampson alt på denne indre yoga rejse. En rejse, som lige er begyndt, og som for mig giver så meget mening. – Sammen med alle de andre gode, positive forandringer, som jeg har skabt for mig selv.

Vil du læse mere om yoga eller Evy Sampson – så besøg Evys hjemmeside her.

Evy Sampson starter efter påske nye hold op i mindful yoga og feminin yoga. Læs mere her på Evys blog.

Namaste

Bruges ved yogatimens afslutning. Betyder noget i retning af: “Jeg bøjer mig for dig – vi er alle en… Min sjæl anerkender din sjæl… Fra det guddommelige inde i mig til det guddommelige i dig…”

God påske!

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Follow my blog with Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

2 tanker om "Yoga hjælper mig med at trække vejret"

  1. Mette

    Kære Susanne
    Jeg har længe villet fordybe mig i dine indlæg på bloggen, for det jeg har nået at læse (i den travle hverdag) har inspireret mig dybt. Som jeg har skrevet til dig tidligere er jeg selv på en rejse, spirituel og kreativ, men kan til tider miste fokus og ‘glemme’ processen lidt….. I alt det andet man skal nå i løbet af en dag. Men din blog er simpelthen så inspirerende og motiverende at jeg får lyst til for alvor at tage fat igen!!! Tusind tak for dine meget vedkommende og velskrevede indlæg :-) ps: yoga er fantastisk!!! Jeg må i gang med min daglige praksis igen. Smil ;-)

    Mange hilsener

    Mette

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kære Mette
      Namaste. Fra mit hjerte til dit hjerte. Mit hjerte slår kolbøtter, når jeg hører så fine ord.

      Alt jeg skriver her på bloggen kommer dybt indefra… Så dybt så jeg nogen gange selv skal læse mine blogindlæg 5-10 gange igen for at fange den læring, jeg har skrevet til mig selv. Og hvor det bare glæder mig, hvis andre også kan lære af min rejse…

      Jeg tror vi alle er modtageligt for at lære en masse gode ting, men tiden skal føles rigtig, før vi begynder at sætte handling og ord på tankerne. Tiden er inde for mig nu. Alt føles godt.
      Kender udmærket den fornemmelse, når dagligdagen tager overhånd, den bedste gave jeg gir mig selv i pressede tider er forsøget på at være 100% nærværende og mindfull. Det hjælper yoga mig med.

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar

Skriv et svar