Tag-arkiv: Morgensider

2013 har været inspirationens år for mig – og måske dig…?

Moodboard fra årets julegaveindpakning i neonpink og sort/hvide farver. Fotograf: Susanne Randers

Har virkelig haft de dejligste juledage i familiens skød… Og selvom jeg har en masse blogindlæg at samle op på fra december måned, har dette blogindlæg rumsteret i mig længe, og vil rigtig gerne ud nu…

Her mellem jul og nytår har jeg altid gjort en slags status og ryddet mentalt og fysisk op i det forgangne år. Dette års status tåler dog ingen sammenligning med tidligere år, fordi 2013 på alle måder har været et helt særligt år for mig.

Et år fyldt med gensidig inspiration

En af de aller største indsigter jeg har fået i 2013 er, at jeg åbenbart er rigtig god til at inspirere andre. At jeg er god til at sprede kreative energier omkring mig :)

Og TA-DAAAAH… Jeg ved, at jeg har inspireret en eller flere til at:

Læs resten

MOD til at turde kaste sig ud i det uvisse

“Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg godt” …var Pippi Langstrømpes livsfilosofi. Pippi Langstrømpe streetart. Hentet fra flickr.com photos. Copyright "pili_stage" 6819158752

At følge sine drømme er ikke alle forundt – og beslutningen kan gøre voldsomt ondt i maven på de fleste.

Det kræver MOD at dreje af den trygge, velkendte motorvej og vælge en ny og spændende afkørsel for at se, hvor vejen mon kan føre en hen…

Advarsel :) De læsere, som har fulgt mig fra begyndelsen, vil sikkert have læst det meste af det, som står i dette blogindlæg før – men da jeg på det seneste har fået en masse nye, søde, skønne læsere, vil jeg kort skitsere min rejse, så I ved hvilken vidunderlig afkørsel, jeg har bevæget mig ud på…

Min personlige rejse til mit nye, kreative liv

Jeg har altid brændt for at gøre en forskel for andre. Men tilbage i februar måned indså jeg, at det var tid til at gøre en forskel for mig selv – og især for mit indre kreative legebarn, som jeg alt for længe havde ignoreret.

Over 2-3 måneder indførte jeg langsomt en masse nye, gode vaner og formulerede en mission om, at jeg ønsker at leve kreativt!

Læs resten

“Ta-dah” og “To-day” lister ♥ Powerflow og Gameplanning

Arbejdet med ta-dah liste, to-day liste, powerflow og gameplan i mit krearum. Fotograf: Susanne Randers

I fredags var jeg til coaching – hos min fantastiske coach, mentor og sparringspartner Lissbet Fride.

Og faktisk kørte tankerne en smule rundt i hovedet før, under og lige efter coaching-sessionen, men jeg fik heldigvis sammen med Lissbet skabt et overblik over, hvad jeg har gang i for tiden, og hvad jeg ønsker at tiltrække og bruge tiden på.

Coachingsessionen har jeg så tygget på hen over weekenden – og her til morgen satte jeg mig igen ned for at få overblik over mit liv.

Jeg har tidligere skrevet blog-indlæg om min planlægning og mit powerflow – og vil gerne dele flere af redskaberne igen her på bloggen.

Læs resten