I løbet af de sidste to måneder har jeg langsomt indført seks nye vaner. Seks vaner, som alle i sammenhæng er med til at ændre mit liv, så jeg kan leve et liv i bevidsthed om, hvad jeg har brug for – og hvad jeg ønsker mig i mit liv.
Min mission er at leve kreativt
For at komme tættere på drømmen om et kreativt liv, gør jeg i dag følgende:
- Jeg skriver morgensider, som det første jeg gør, når jeg vågner om morgenen.
- Jeg går ugentlige gåture med mig selv, hvor tankerne får frit løb og store og små beslutninger træffes.
- Jeg plejer min indre kunstner og kreative legebarn med et ugentligt kunstnerstævnemøde, hvor jeg tager på nye eventyr og får en på opleveren.
- Jeg har lagt min kost om til stenalderkost.
- Jeg er begyndt at meditere.
- Jeg er begyndt at gå til yoga.
Fem af de seks livsstilsændringer har jeg skrevet om i tidligere blogindlæg. Her vil jeg fortælle om den sjette; nemlig yoga…