Spænder jeg ben for mig selv – eller for andre?

Udsnit af collage. Fotograf: Susanne Randers

Hvor svært kan det være at leve kreativt? Hvor svært kan det være at sætte sig selv og sin kreativitet højt på prioriteringslisten? Hvorfor tillader vi os selv at omgås benspændere? Hvorfor spænder vi ben for os selv? Hænger benspænd mon sammen med overspringshandlinger?

Ja, jeg spørger bare… Her er en del af forklaringen – hentet i kapitel to af Julia Camerons fantastiske bog “Kreativitet”…

Benspændere

“Benspændere bryder aftaler og ødelægger ens planer.
Benspændere forventer særbehandling.
Benspændere regner ikke andres virkelighed for noget.
Benspændere bruger ens tid og penge.
Benspændere er gode til at skyde skylden på andre.
Benspændere skaber dramatik – men sjældent på rette tid og sted.
Benspændere hader planer – undtagen deres egne.
Benspændere hader orden.
Benspændere benægter at de skulle spænde ben for nogen.”
Uddrag af Julia Camerons bog “Kreativitet”

Pyha… Kan næsten mærke mig selv, situationer og historier i hvert eneste af ovenstående punkter. Des mere kreativt blokeret, jeg har været, des flere barrierer har jeg bygget op omkring mig selv – eller mine omgivelser.

Des flere mennesker har jeg ladet opfylde min tid, så jeg har “sluppet for” at tage mig selv alvorligt. Undgået at skulle arbejde med mig selv. Undgået at se mine egne indre dæmoner og blokeringer i øjnene.

Vi tiltrækker selv benspændere

“Når man er et blokeret kreativt menneske, er der næsten ikke det, man ikke vil gøre, for at holde fast i blokeringen…”
Uddrag af Julia Camerons bog “Kreativitet”

Sikkert fordi, at det kan føles farligt at springe ud i det. Det kan føles skrækkeligt at fejle. Så er det nemmere at lade sig selv undgå denne utrygge situation. Undgå et nederlag. Undgå at starte på et projekt, som måske aldrig bliver færdigt. Aldrig bliver, som man forestillede sig, det skulle blive.

Påskeæg med øje. Det altseende øje? Fotograf: Claus Preis

Nu er det slut! Mit indre legebarn skal frem i lyset

Jeg har besluttet mig for at kaste mig ud i det. Først lære at møve, så kravle, så gå – og forhåbentlig bliver jeg en dag i stand til at løbe et eller flere maraton – i overført kreativ betydning.

Aner ikke, hvor jeg havner henne i min kreativitet – og det er heller ikke vigtigt. Rejsen er vigtigere for mig end selve målet.

Jeg har nu ENDELIG givet mig selv lov til at lege. Og jeg afsætter tiden til det. Og jeg hygger mig, jeg fejler, jeg lærer – og jeg vokser og udvikler mig…

Og vigtigst af alt: Det føles godt!

Påskeæg klar til at blive trillet. Fotograf: Claus Preis

God påske til alle. Husk at lege og ha’ det sjovt!

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Follow my blog with Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

Skriv et svar