Hvad er det egentlig, jeg vil?

mitkrearum.dk kreativitet 127 kunsthøjskolen i holbæk spraylounge regnbuekakler in progress susanne randers

Jeg har levet en sommer i nuet – parkeret alle tanker om fremtiden til midt i september, hvor jeg igen er hjemme fra Læsø og skal til at se fremad – og finde ud af, hvordan min fremtid skal forme sig.

Mens jeg har levet i nuet, har jeg ladet den ene dag tage den anden – og hver dag forsøgt at få det bedste ud af det.

Det har været så skøn og vidunderlig en sommer på Læsø, men nu er jeg begyndt at mærke rastløsheden og forventningens glæde indeni.

Hvad er det egentlig, jeg vil?

  • Hvad skal jeg lave fremover?
  • Hvad er det egentlig, jeg vil?
  • Hvad er det, jeg ikke vil?
  • Hvordan skal jeg leve af min kunst og kreativitet?
  • Hvordan skal jeg holde fast i min mission om at leve kreativt?

… og mange andre lignende HV-spørgsmål tumler i mit hoved…

Min spraylounge på Kunsthøjskolen i Holbæk med mixed media regnbuefarvede kakler. Fotograf: Susanne Randers

[Min spraylounge på Kunsthøjskolen i Holbæk med mixed media regnbuefarvede kakler. Hvad mon venter for enden af regnbuen…?]

Hvor er mit powerflow?

Spurgte jeg mig selv om tilbage i maj – og vupti skulle jeg af sted til Læsø som led i DR1’s tv-eksperiment ”Læsø Kalder”.

Begrebet powerflow stammer fra Dorthe Walbums filosofi bag ”Lev af din kunst” og ”Klub Kreativ”, som virkelig har gjort en kæmpe forskel for mig.

Sammen med The Secret er ens arbejde med sit powerflow dét, der kan gøre en forskel på, hvordan ens kunstneriske og kreative liv vil forme sig.

Mit arbejdshjørne med regnbuefarvet maling på Kunsthøjskolen i Holbæk. Fotograf: Susanne Randers

[Mit arbejdshjørne i serigrafiværkstedet på Kunsthøjskolen i Holbæk, hvor masser af farverige tanker kørte rundt i hovedet på mig]

Få det liv, du ønsker dig…

”Du kan ikke få et bedre liv, end du har fantasi til…
… Kun din fantasi sætter grænser for hvilket liv, du ønsker at leve”,

sagde Dorthe Walbum til en workshop i foråret.

Så hvis du har en livlig, kreativ fantasi, og en masse drømme og ønsker for fremtiden, så er det bare med at få dem indarbejdet i dit powerflow, så drømmene kan begynde at blive til virkelighed.

Regnbue perleplade. Fotograf: Susanne Randers

[Hvad mon venter for enden af regnbuen?]

The Secret – loven om tiltrækning

Vi kan tiltrække lige præcis det liv, vi vil – især, hvis vi har “været der” med alle vores sanser. Hvis vi først har visualiseret det, følt, smagt og måske duftet eller fornemmet baggrundsmusikken i vores nye liv – så er det langt mere sandsynligt, at ens liv vil forme sig, som vi har fornemmet det.

“Tag et skridt hen imod Gud og opdag, at Gud har taget tusind skridt hen imod dig”,

skriver Julia Cameron i ”Kunsten at være kreativ” – og med Gud menes også universet, alle de universelle kræfter.

Fortæl universet, hvordan du gerne vil have det – og så skal universet nok indrette sig sådan, som du ønsker det.

Fortæller du ingen om dine drømme – eller vil du noget den ene dag og noget helt andet den næste dag, så er det svært for universet at tune ind på, hvad du virkelig vil – og så sker der givetvis ingenting…

Jeg har SÅ stor tillid til The Secret og arbejdet med mit powerflow. To super stærke redskaber til et lykkeligt liv. MIT liv. Lige som jeg gerne vil have det.

Stilleben med spraydåser og stencils fra min spraylounge på Kunsthøjskolen i Holbæk. Fotograf: Susanne Randers

[Stilleben med spraydåser og stencils fra min spraylounge på Kunsthøjskolen i Holbæk. Elsker at stå med spraydåserne i hånden og gi’ den gas!]

Men… Hvordan vil jeg gerne have det…?

Og alligevel står jeg her på kanten af mit nye liv og tøver, mens jeg igen og igen tænker: ”Hvad er det egentlig jeg vil…?” Og det store spørgsmål arbejder jeg så med for tiden, bl.a. via meditation

Og det kribler og krabler inden i, mens jeg fortsat lever i nuet og lader den ene dag tage den anden, mens jeg forsøger at få det bedste ud af hver eneste dag.

Hvad med dig? Lever du det liv, du gerne vil?

I øvrigt holder Dorthe Walbum en aften-workshop torsdag 5. september i København. Er det mon noget for dig?

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

2 tanker om "Hvad er det egentlig, jeg vil?"

  1. Susanne

    Uuuuh en spændende tid for dig Susanne!!! Nyd processen og opdagelsen af din indre drøm ;)
    Knus og varme tanker, fra Sus

    Svar

Leave a Reply to mitkrearumCancel reply