Yarnbombing i alle regnbuens farver

Yarnbombing regnbuestrik på træ i aftensolen. Fotograf: Susanne Randers

Yarnbombing på Højgården…

Juhuuuuuu – så fik jeg endelig strikket min regnbue færdig og syet den på den ene træ her på gården. Har sådan glædet mig til det, lige siden jeg ankom til Læsø – og Anne Julie var med på ideen med det samme.

Vi skal pynte nogle af træerne på øen med strik – og jeg skal pynte træerne på indergården af Højgården med strik – træer som vil kunne ses fra galleriet, når det engang åbner her til sommersæsonen.

Og i dag blev min regnbue så færdig. Ihhhh altså, hvor den lyser op i gården. Kan ikke vente til alle de andre stammer også bliver dækket med strik. Jeg har i alt fire stammer fordelt på to træer at lege med…

Færdig regnbuestrik klar til montering. Fotograf: Susanne Randers

[Færdig regnbuestrik klar til montering]

DIY strikke- og monteringsvejledning

Strik et stykke, gerne i mange farver, striber og garnkvaliteter. Tænk på strikketøjet som et langt halstørklæde, hvor bredden af det strikkede stykke skal passe med omkredsen på træet.

Jeg har kun strikket retstrikning – og skiftet farve ca. for hver 4.-6. række, helt tilfældigt.

Undervejs i strikningen har jeg ladet alle trådenderne sidde og flagre, hver gang jeg har skiftet farve. (Klip trådene af i ca. 20-30 cm’s længde).

Monter det strikkede stykke rundt om træstammen ved at sy ovenfra og ned farve for farve med de enkelte tråde. Brug en stor stoppenål til sy med.

For hver eneste farve skal du bruge den øverste tråd til at sy med og den nederste tråd til at binde knuder og hæfte ende med.

Det tager sin tid, når det skal gøres farve for farve, men det færdige resultat bliver vildt flot, når nu stammen kan betragtes fra alle sider.

Har du ikke mod på at strikke…?

Så spring ned i den lokale genbrugsbutik og køb en stak hæklede mellemstykker eller gamle hyggelige sweatre, de kan også sagtens sys sammen til et smukt “tæppe” og vikles rundt om træstammen. Bare et lille tip, hvis du gerne vil hurtigt i gang…

Regnbuestrik på træet bagved krydderurterne lyser op i gården. Fotograf: Susanne Randers

[Regnbuestrik på træet bagved krydderurterne lyser op i gården. Det er ikke meget, der skal til, for at vække opmærksomhed og få smilet frem på læberne]

Yarnbombing lige efter mit hjerte - i alle regnbuens farver. Fotograf: Susanne Randers

[Yarnbombing lige efter mit hjerte – i alle regnbuens farver. Så smukt sammen med de klassiske staldvinduer. Elsker, når nyt møder gammelt]

I løbet af de næste dage vil jeg dekorere flere træstammer i indergården… Glææææææder mig!

Se billeder af de færdige garnbombede træer her…

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

4 tanker om "Yarnbombing i alle regnbuens farver"

  1. Pingback: MOODBOARD #105: Strikker min helt egen regnbue ¦ Knitting my own rainbow | Mit krearum [my creative space]

  2. Pingback: MOODBOARD #110: TA-DAH: Færdigstrikket regnbue – og tanker om at gøre en forskel ¦ Knitted rainbow finished | Mit krearum [my creative space]

Leave a Reply