Tag-arkiv: Julia Cameron

MOD til at turde kaste sig ud i det uvisse

“Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg godt” …var Pippi Langstrømpes livsfilosofi. Pippi Langstrømpe streetart. Hentet fra flickr.com photos. Copyright "pili_stage" 6819158752

At følge sine drømme er ikke alle forundt – og beslutningen kan gøre voldsomt ondt i maven på de fleste.

Det kræver MOD at dreje af den trygge, velkendte motorvej og vælge en ny og spændende afkørsel for at se, hvor vejen mon kan føre en hen…

Advarsel :) De læsere, som har fulgt mig fra begyndelsen, vil sikkert have læst det meste af det, som står i dette blogindlæg før – men da jeg på det seneste har fået en masse nye, søde, skønne læsere, vil jeg kort skitsere min rejse, så I ved hvilken vidunderlig afkørsel, jeg har bevæget mig ud på…

Min personlige rejse til mit nye, kreative liv

Jeg har altid brændt for at gøre en forskel for andre. Men tilbage i februar måned indså jeg, at det var tid til at gøre en forskel for mig selv – og især for mit indre kreative legebarn, som jeg alt for længe havde ignoreret.

Over 2-3 måneder indførte jeg langsomt en masse nye, gode vaner og formulerede en mission om, at jeg ønsker at leve kreativt!

Læs resten

Vigtigheden i at hvile i sig selv – nyde sin helt unikke rejse

Udsnit af collage. Mit personlige dreamboard. Fotograf: Susanne Randers

Jeg læste forleden dag et blogindlæg af Lisa Congdon, der virkelig fik mig til at reflektere over, hvor vigtigt det er at hvile i sig selv og leve det liv, man allermest ønsker.

Lisa Congdons mor havde givet Lisa følgende råd med på livets vej: (oversat fra engelsk)

  • Gør dit bedste for ikke at påtage dig andre folks negative lort, det er deres lort, ikke dit.
  • Det er okay, hvis dit hus er lidt rodet, det betyder sandsynligvis, at du har bedre ting at gøre, end at gøre rent.

Og vigtigst af alt:

  • Hold fokus på din egen energi, på det du kan styre, med andre ord: Tag hånd om dig selv og dit liv.

Uddrag fra Lisa Congdons blogindlæg: On Minding Your Own Business

Læs resten

“Ta-dah” og “To-day” lister ♥ Powerflow og Gameplanning

Arbejdet med ta-dah liste, to-day liste, powerflow og gameplan i mit krearum. Fotograf: Susanne Randers

I fredags var jeg til coaching – hos min fantastiske coach, mentor og sparringspartner Lissbet Fride.

Og faktisk kørte tankerne en smule rundt i hovedet før, under og lige efter coaching-sessionen, men jeg fik heldigvis sammen med Lissbet skabt et overblik over, hvad jeg har gang i for tiden, og hvad jeg ønsker at tiltrække og bruge tiden på.

Coachingsessionen har jeg så tygget på hen over weekenden – og her til morgen satte jeg mig igen ned for at få overblik over mit liv.

Jeg har tidligere skrevet blog-indlæg om min planlægning og mit powerflow – og vil gerne dele flere af redskaberne igen her på bloggen.

Læs resten