Jeg har de seneste uger tumlet med en stor og vigtig beslutning.
Har haft det mest fantastiske forår – levet tre måneder i nuet, mens jeg dag for dag, uge for uge har fulgt Julia Camerons bog “Kreativitet” og lavet en masse opgaver, som i den grad har beriget mit liv.
Jeg har indført en masse nye gode vaner, omlagt min kost, jeg har reflekteret, tænkt, drømt, følt og mærket livet, og jeg har fået utallige indsigter undervejs. – Og jeg er kommet tættere på mit indre kreative legebarn.
Jeg har startet denne blog, og jeg er kommet i kontakt med en masse nye fantastiske mennesker, som jeg aldrig havde mødt, hvis jeg ikke havde taget det første skridt.
NU er jeg klar til at tage det næste skridt!
Efter en FANTASTISK sommer, som blandt andet har bragt mig på det vildeste eventyr til Læsø, kan jeg mærke, at jeg igen skal tune ind på min kreativitet og den kreative proces.
Så i dag er første dag i mit nye liv – mit liv med Julia Camerons bog “Kunsten at være kreativ” ved min side.
Jeg er klar til næste kapitel i mit kreative eventyr. Jeg er klar til at komme endnu dybere ind i mig selv og min kreativitet. Jeg er SÅ KLAR!!Julia Cameron har en evne til at holde en i hånden, og uge for uge puste liv til den kreative flamme, som brænder indeni. Og skal jeg være helt ærlig, så har jeg savnet Julia Camerons ord og livserfaring hen over de sidste 8 uger, hvor jeg bare har levet i nuet og nydt den fantastiske danske sommer.
Begyndelsen af min kreative pilgrimsrejse
Jeg vil lade Julia Cameron få det sidste – og første ord denne første dag i mit nye 12 ugers kreativitetskursus:
Glæder mig VILDT til de næste 12 uger af mit liv!“Denne uge indleder din kreative pilgrimsrejse. Du er udgangspunktet og oprindelsesstedet. Du begynder der, hvor du er, med den, du er, på dette tidspunkt, på dette sted.
Måske føler du dig fuld af håb, skepsis, spænding, modvilje eller det hele på en gang. Læsestykkerne og opgaverne i uge 1 er alle sammen rettet mod præcist at finde frem til den “dig”, du har undgået.
Når vi undgår vores kreativitet, undgår vi os selv. Når vi møder vores kreativitet, møder vi os selv, og det møde sker i øjeblikket.
Villigheden til at være os selv er den ægte oprindelse til originalitet.”
Ser især frem til igen systematisk at få gang i de daglige morgensider, den ugentlige gåtur og det ugentlige kunstnerstævnemøde – tre super væsentlige og powerfulde værktøjer til udvikling, forvandling og forandring.
Vil du læse mere om forskellen på Julia Camerons to bøger – så se dette blogindlæg:
Julia Camerons to bøger om kreativitet
Kærlig hilsen Susanne