Hvis jeg nogensinde har været i tvivl om, at jeg er på min rette kreative udviklingssti – så blev al tvivl manet i jorden (igen) i går aftes!
Min spirituelle praksis – og loven om tiltrækning
Hvis du har læst med her på bloggen siden foråret, vil du vide, at jeg har arbejdet meget med min spiritualitet. Gennem morgensider, meditation, yoga og et buddhismekursus er jeg kommet tættere ind i mig selv – tættere på min Buddha-natur og mine drømme… Har ligesom fået “tændt kontakten” igen, så lyset og indsigterne kan strømme frit.
Jeg har arbejdet på at tiltrække alt det gode i mit liv, tænkt udelukkende positive tanker (hvilket gør det meget nemmere, når jeg ikke spiser sukker!!!) og hele tiden haft fuld tillid til, at alting bliver godt.
Spirituel kvindecirkel… Og en lysende fremtid ♥
I går aftes fik jeg så (endnu) et nyt tegn om, at jeg er på rette vej!
Jeg vovede at tage med til min første “Spirituelle kvindecirkel” med min fantastiske yoga-instruktør og sundhedsgudinde Evy Sampson. Og WOOW, for en indsigt og oplevelse.
Vi sluttede aftenen af med at trække et gudindekort. Det er kun tredje gang i mit liv, jeg trækker et sådant kort – og altid kun i en clairvoyants selskab.
Jeg trak gudinden Lakshmi…… ♥ ♥ ♥
LAKSHMI – Bright Future – Lysende Fremtid
Budskab fra Lakshmi:
“Hold op med at bekymre dig. Alt vil blive såre godt.”
“Dette univers er venligtsindet, og alle i det virker til gavn for dig.
Der ligger ingen prøvelser, blokeringer eller forhindringer på din vej, bortset fra den frygt du selv projicerer ud i din fremtid.
Brug et øjeblik på at falde til ro og dæmpe din frygt og dine bekymringer.
Mærk hvordan jeg fylder dig med ny energi, tro, håb og optimisme. Disse energier fungerer som brændstof for din spændende nutid, samt for alle fremtidige stunder.
Hvorfor skulle du dog ønske dig mørke over dig selv, når lyset skinner overalt omkring dig? Træd ind i dette lys ved at gøre dine tanker og følelser lysere og lettere.
Hold op med at bekymre dig; din angst kvæler alt det gode, der prøver på at finde dig!
Rens dit hjerte for din frygt, og erstat dens energier med andre, der er til gavn for dig og din familie.
Nægt at tænke på andet end din lysende nutid og fremtid, og jeg lover dig for, at du skal få den.”
Bonus budskaber fra Lakshmi:
♥ Du og dine kære vil blive beskyttet og forsynet med alt, hvad I behøver
♥ Slip enhver form for “posedame-frygt” for din fremtid
♥ Hold dine tanker og intentioner positive
♥ Vid at dine behov altid vil blive dækket, nu og i fremtiden
♥ Du har ingen grund til at bekymre dig om penge; visualisér overflod i stedet for
TAK TAK TAK – og undskyld, jeg ind i mellem tvivler på mig selv! Livet er fantastisk her i lyset!Ekstra info om Lakshmi
Lakshmi er en smuk og god hindugudinde, som bringer velstand og overflod til dem, der påkalder hende.
Lakshmis forbundethed med lotusblomster, elefanter og vand repræsenterer hendes ubetingede tro på den frugtbarhed og overflod, der er tilgængelig for alle.
Hun forsyner dig gladeligt med det, du behøver, uanset om det er penge, tid, viden eller muligheder.
Lakshmi arbejder sammen med Ganesh, guden med elefanthovedet, som er kendt for at “overvinde alle forhindringer”. Sammen udgør de et team, der ikke lader sig standse, og som hjælper dig med at slippe frygten og acceptere overfloden.
Uddrag fra guiden, som fortæller om de enkelte gudindekort.
Det skal nok gå alt sammen…
Kærlig hilsen Susanne
KL er 7.29 søndag morgen. Tak for dit indslag. Det går rent ind. Det er utroligt, hvordan budskaber kommer til én, når man mest har brug for dem. Tusind tak for at du deler så gavmildt ud af dig selv.
Knus Laila
Selv tak Laila ♥
Knus fra Susanne