Sidste år på denne tid skabte jeg i nærmest meditativ tilstand små 50 neonpink hama juleperleplader… Jeg havde ikke lavet perleplader, siden jeg var barn, men mit indre kreative legebarn skreg i den grad på opmærksomhed og omsorg…!
At lægge perleplader er for mig ren meditation
Ud over at lægge perleplader i meditativ tilstand er jeg så heldig og velsignet, at jeg i denne verden har mødt en af de smukkeste sjæle, jeg kender, nemlig Pernille Zawadzka, med hjemmesiden Kvindens Kraft. Pernille er enestående til at guide en igennem en “rigtig” meditation.
Og her i december tilbyder Pernille den SMUKKESTE gave til dig og mig, nemlig 24 helt gratis meditationer i en ganske særlig julekalender.
Pernille ønsker i bund og grund at se os alle skinne – at du og jeg udlever vores fulde potentiale. Og med dette smukke udgangspunkt vil jeg citere fra Pernilles egen hjemmeside, Kvindens Kraft:
“Decembers energier er magiske og gennem den bevidsthed og det fokus julekalenderen skaber, rider vi med på den bølge.
At følge julekalenderen vil være den bedste julegave du kan give dig selv. På spejderære.
For hvilken gave kunne være bedre end et liv i sandhed, kraft og lykke?
Hvis du helliger dig julekalenderen og dens øvelser garanterer jeg, at du vil modtage stor transformation, dyb fred og meget mere af det, du går og drømmer om i dit liv.”
Vil du lytte til meditationerne, inden du tilmelder dig, så finder du alle meditationerne her…
Prøv det…!
Jeg kan i den grad anbefale, at hvis du har 15 minutter dagligt til dig selv her i juletravlheden, så forkæl dig selv og lyt med til en af Pernilles vidunderlige guidede meditationer.
Meditationerne er for alle, uanset om man er øvet eller nybegynder…
Vil du læse mere om, hvad meditation betyder for mig, så se her:- Meditation er min daglige vitaminpille
- Mandala perleplade og meditation
- Mit stille rum – mit skønne drivhus
Kærlig hilsen Susanne
Kæreste Skønne Susanne,
Tusind tak for din ord. Og fordi du er med i julekalenderen.
Sammen kan vi alt, selv imødegå sandheden. Så tak fordi du bidrager med dig.
Kys koks og kærlighed,
Pernille.
Selv tak, skønne dejlige Pernille.
Er så taknemmelig for, at jeg har mødt dig på min vej ♥
Namaste, Susanne
Kæreste Susanne
Det vil jeg da gerne se nærmere på… eller høre nærmere, men jeg kan ikke få den til at afspille. Måske er det min computer (eller mig) der ikke har det rigtige udstyr, men der sker ikke noget når jeg prøver at afspille.
<3 Signe
Hej Signe
Glemte helt at sige det til dig, da vi var sammen i går… Jeg aflytter mine meditationer via min iPhone, har slet ikke prøvet fra en computer… Så prøv derfra…
Melder du dig på mailinglisten, får du en mail fra Kvindens Kraft med et link til meditationen, hvor den bliver afspillet via dropbox i quicktime. Det virker helt perfekt for mig.
Kærlig hilsen og på gensyn, Susanne