Næppe har jeg committed mig til en ny rejse ind i kreativiteten, før virkeligheden overhaler mig inden om…
I går aftes stod min bærbare computer af her på Læsø, så jeg må finde alternative måder at blogge på, indtil jeg finder en midlertidig eller permanent anden løsning…
Var det mon et tegn – eller…..?
I første omgang så jeg det som et tegn – et tegn på, at jeg måske skal leve mit liv væk fra computeren og med maling på fingrene 24-7.
Men efter at have sovet på det (man sover stort set på alting her på Læsø), kan jeg mærke, at jeg via dette blogmedie og alle Julia Camerons opgaver bevæger mig dybere ind i min kreativitet og kommer mere og mere i kontakt med min indre kunstner og kreative legebarn.