Tag-arkiv: Uge 9

Velkommen til mit fødselsdagsparty

mitkrearum.dk kreativitet collage fødselsdagsparty flagranke

Det slog mig, forleden dag, da jeg skulle beskrive min drømmestue, at jeg ikke har vist mange billeder fra vores hjem her på bloggen…

Men du skal ikke snydes for lidt billeder fra sidste weekend, hvor hele familien var inviteret til fødselsdagsparty, og jeg havde givet den gas i vores køkken, blandt andet med røde duge og farverige flagranker over spisebordet.

Farverigt opdækket fødselsdagsbord med flagranke og Harry Potter gren. Fotograf: Susanne Randers

[Farverigt opdækket fødselsdagsbord med flagranke fra Føtex og “Harry Potter gren”, frit svævende fra loftet, ophængt i fiskesnøre. Grenen er fra haven og har hængt i køkkenet i 3-4 år – jeg bruger den til ophængning af forskellige hyggelige – og tit hjemmelavede – ting, alt efter årstiden]

Læs resten

Lider du også af ”glippofobi” – og vil helst ikke gå glip af noget…?

Hvem er jeg, og hvad vil jeg nu...? Tænkepause på Køge Torv. Fotograf: Claus Preis

Jeg er født evig nysgerrig! Jeg elsker at suge ny viden til mig, og jeg elsker ny inspiration.

Jeg blev derfor ramt lige i hjertet i morges, da jeg på vej på mit arbejde på KØS – museum for kunst i det offentlige rum, hørte Mads & Monopolet på P3.

I studiet var Jan Gintberg, Hella Joof og Lina Rafn – og så selvfølgelig Mads Steffensen.

Fra midtvejskrise til snak om glippofobi

Jan Gintberg, som næste gang fylder 50 år, beskrev sin midvejskriseferie, hvor han havde cruiset USA tyndt på en Harley Davidson, hvorefter han spurgte Hella (som er 51), om hun kunne fortælle, hvad fordelen var ved at være fyldt 50.

Og så sagde Hella Joof noget i retningen af: ”Noget af det bedste er, at man ikke længere føler, at man går glip af noget, ved at sige nej tak til et arrangement. At man ligesom har prøvet det hele…”

Hvilket Jan Gintberg straks oversatte til ”glippofobi” – angsten for at gå glip af noget…

Indrømmet: Jeg lider af glippofobi

Smager lige lidt på det… Glippofobi. FANTASATISK ORD! (Har aldrig hørt det før).

Læs resten

SMASHBOOK blogtræf på Kulturstationen Vanløse

SMASHBOOK blogtræf i Kulturstationen Vanløse med Signe. Et view ud over vores showcase arbejdsbord. Fotograf: Susanne Randers

Nuuuuuuuuij, hvor havde jeg bare den SKØNNESTE AFTEN i går!

Mødtes i SpisehusetKulturstationen Vanløse med Signe fra Nu stopper hesten. Vi havde aldrig mødt hinanden før, men havde fundet hinanden her via blogland, da vi begge er SMASH-forelskede.

Vi har begge været på SMASHBOOK workshop i Dankbar, men på hver sin torsdag aften – og skal også begge med til blogtræf hos Lisbet *LLL&CO.* i Lejre 16. november.

Men vi kunne ikke vente med at mødes. Vi måtte bare mødes! Og det skete så i går :)

SMASHBOOK, washi and paper love ♥... Fotograf: Susanne Randers

[SMASHBOOK, maskingtape and paper love]

“Iiiiihhhhh” og “Ååååhhhh…” Showcase ♥

Det var SÅ FEDT at møde en ligesindet. En papirnørd. En blogger. En kreativ ildsjæl, der elsker flow og fordybelse ligesom mig.

Læs resten