Mixed media sommerbilleder

"Høstanemone i grøftekanten" mixed media maleri. Akryl og spray på lærred 100x100cm. Malet af Susanne Randers

Jeg er VILD med at male. Jeg elsker at være i FLOW – følelsen af at være helt opslugt af nuet og glemme alt om tid og sted. Glemme at spise og drikke – og bare male, male, male…

Det er min mission at leve kreativt!

Alt for ofte har jeg dog glemt mig selv og mit indre kreative legebarn til fordel for en masse praktiske og kedelige opgaver, som dræner mig for energi.

Jeg har levet med kreativiteten som med en god veninde, jeg ikke ser så tit – men når vi så har mødtes igen er vi 100% på bølgelængde med det samme.

Mit liv med kreative blokeringer

Mine kreative sysler har til tider været pakket væk i månedsvis, og oftest har jeg skullet booke kurser eller højskoleophold i kalenderen bare for at tillade mig selv tid til at male.

Forhindringer, undskyldninger, benspænd og blokeringer, som jeg har sat op for mig selv – for der har på intet tidspunkt umiddelbart været noget til hinder for, at jeg bare gik amok på et lærred…

"Påfuglefjer" mixed media maleri. Akryl og spray på lærred 80x80cm. Malet af Susanne Randers

[“Påfuglefjeren, blomsten og bien” mixed media maleri. Akryl og spraymaling på lærred 80×80 cm. Malet af Susanne Randers – mitkrearum.dk]

Mine kreative sommerferier

De seneste tre somre har jeg været på malerkurser – det har været SÅ fedt. Også i år skal jeg af sted.

For første gang skal jeg på Kunsthøjskolen i Holbæk.

Jeg har valgt et to ugers serigrafisk kursus hos Nis Rømer. Det glæder jeg mig helt vildt til!!

"Høstanemone i grøftekanten" mixed media maleri. Akryl og spray på lærred 100x100cm. Malet af Susanne Randers

[“Høstanemone i grøftekanten” mixed media maleri. Akryl og spraymaling på lærred 100×100 cm. Malet af Susanne Randers – mitkrearum.dk]

Et udpluk af mixed media malerier fra mit krearum

I dette blogindlæg er et lille udpluk af de sommerbilleder, jeg har malet ved hjælp af spraymaling, akrylmaling, posca tuscher, stencils og billeder blæst op på en projektor. Lag på lag på lag.

Spraymalingen hjælper til med at danne de mest fantastiske baggrunde, når de bliver sprayet gennem gamle hæklede mellemstykker, duge, riste, køkkenredskaber mv. – og projektoren kompenserer for, at jeg stadig tegner som en 10-årig… :0) (Et tegnekursus er på min ønskeliste!)

Dette har været min malestil og maleteknik de sidste par år – og jeg glæder mig helt vildt til at lære en masse nye teknikker denne sommer.

"Kan man kramme en ugle?" mixed media maleri. Akryl og spraymaling på lærred 100x100cm. Malet af Susanne Randers

[“Kan man kramme en ugle?” mixed media maleri. Akryl og spraymaling på lærred 100×100 cm. Malet af Susanne Randers – mitkrearum.dk]

Og jeg glæder mig til at skulle have gang i min spraylounge i haven igen her til sommer…

Det bliver spændende at se, hvilke skønne malerier jeg får malet denne sommer og resten af livet, når alle mine kreative blokeringer er borte med blæsten…

"I pagt med naturen" mixed media maleri. Akryl og spraymaling på lærred. Serie med 4 stk. på 30x30 cm. Malet af Susanne Randers

[“I pagt med naturen” mixed media maleri. Akryl og spraymaling på lærred. Serie med 4 billeder på 30×30 cm. Malet af Susanne Randers – mitkrearum.dk]

Jeg lover at opdatere bloggen med flere malerier senere :-)

Malerworkshop hos Charlotte Clausen

Savner du selv inspiration eller teknikker til, hvordan du kan male mixed media malerier i stil med disse, vil jeg anbefale dig at kontakte billedkunstner Charlotte Clausen. Hun er fantastisk!!!

Kærlig hilsen Susanne

KontaktinfoSusanne Randers
mitkrearum.dk
Susanne Randers
mitkrearum [a] gmail.com
mobil 28 57 43 23

[a] = @ … er skrevet kringlet ovenfor for at undgå spam.

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

Skriv et svar