I ♥ SMASHBOOKING – smashbook workshop i Dankbar

Smashbook journal "Pink Pretty Style". Tilfældigt opslag: "Nobody sees the world quite like you". Fotograf: Susanne Randers

WOW altså, hvor havde jeg bare en FED aften med smashbook workshop hos Dankbar i går.

Det der smashbooking kan jeg godt blive ret afhængig af! Så meget federe et koncept end scrapbooking, synes jeg.

Hvad er smashbooking for noget?

Definition: SMASH v.: the act of sticking your cool stuff into this awesome book.
– related forms: smash-ed smash-ing

Sjov, cool, selvopfundet definition taget fra producentens hjemmeside

SMASH er (surprise) et amerikansk koncept. Skræddersyede bøger i hver sin farve og tema. Temaer som eksempelvis doodle, pretty, travel, baby, tasty, wedding, eco, retro og simple.

Temaet får straks en til at tænke indholdsmæssige og kreative tanker. Bladr i smashbogen – og idéerne myldrer frem, fordi bøgerne er spækket med lækre illustrationer, billeder, diagrammer og tekster.

Og til hver smashbook hører en cool pen med sort tush i den ene ende og limstift i den anden ende.

Tag smashbogen med on the go og lim cool stuff ind i den på farten. Hvor sejt, altså!

Inspirationsbilleder fra bogen “Pretty Style Pink SMASH Folio”

Alle deltagerne på workshoppen fik lov til at vælge sig en smashbook. Jeg valgte en pink “Pretty Style”, som jeg har fotograferet lidt af her:

Smashbook journal "Pink Pretty Style". Front cover. Fotograf: Susanne Randers

Smashbook journal "Pink Pretty Style". Tilfældigt opslag og den indbyggede pen med tush og limstift. Fotograf: Susanne Randers

Smashbook journal "Pink Pretty Style". Tilfældigt opslag med cykler - eks.vis til at skrive hyggelige udflugter ind i... Fotograf: Susanne Randers

Smashbook journal "Pink Pretty Style". Tilfældigt opslag med verdenskort. Fotograf: Susanne Randers

Smashbook journal "Pink Pretty Style". Tilfældigt opslag med bøger og lånerkort. Fotograf: Susanne Randers

Smashbook journal "Pink Pretty Style". Tilfældigt opslag med accessories indstikskort. Fotograf: Susanne Randers

[De to små sedler er taget fra et hæfte, fyldt med lignende stickers – klar til at rive ud, udfylde og klaske ind i smashbogen – med limstift eller maskingtape]

Som ved alle mulige andre koncepter, kan du købe et hav af fede accessories. Alt hvad hjertet begærer, der får dig til at bimse endnu mere kreativt derud af.

Klar, parat, start: Så er det bare at gå i gang med at klistre en masse fede ting ind i din smashbook!

SMASHBOOK om min sommer på Læsø

Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle lave en smashbook om min sommer på Læsø. Krydret med billeder, billetter, blomster, madopskrifter, små anekdoter og livsvisdom.

Jeg var i gang i en helt anden dagbog, mens jeg var på Læsø – den gik jeg så i gang med at inkorporere i min nye smashbook.

Starten på min smashbook om Læsø Kalder. Fotograf: Susanne Randers

Uddrag fra vores fælles dagbog på Højgården under optagelserne til Læsø Kalder. Fotograf: Susanne Randers

Min smashbook om Læsø Kalder. Læsø kort med gamle glansbilleder af badende børn. Fotograf: Susanne Randers

[En af siderne i min nye smashbook om “Læsø Kalder“. Læsø kort med gamle glansbilleder af badende børn. Det var umiddelbart hvad jeg nåede at lave på aftenens workshop – udover at snakke, grine, hygge, være nysgerrig og se på, hvad alle de andre lavede. Tiden fløj bare af sted]

Flere stemningsbilleder fra aftenens workshop:

Inspirationsbilleder fra SMASHBOOK workshoppen på Dankbar. Fotograf: Susanne Randers

Smashbook konceptet er lige til at gå til både for store og små... Inspirationsbilleder fra SMASHBOOK workshoppen på Dankbar. Fotograf: Susanne Randers

Inspirationsbilleder fra SMASHBOOK workshoppen på Dankbar. Fotograf: Susanne Randers

Smashbook journal "Pink Pretty Style". Front cover close up. Fotograf: Susanne Randers

Inspirationsbilleder fra SMASHBOOK workshoppen på Dankbar. Flotte gamle frimærker. Fotograf: Susanne Randers

Wuhuuuuu. Jeg smasher på Dankbar! Foto af mig, Susanne Randers, taget af Charlotte Clausen

[Wuhuuuuu. Jeg smasher på Dankbar!]

Smashbook / scrapbook / art journal…? What’s the difference…?

Er overbevist om, at “smashbook” og “smashbooking” som nyt begreb er kommet for at blive. Konceptet er super inspirerende!

Materialerne appellerer til en virkelig hurtig icebreaker, hvis du har svært ved at komme i gang.

Men til syvende og sidst er det vel hver sin side af samme sag, uanset om man laver smashbooking, scrapbooking eller artjournaling.

[Undskyld til alle, som kun dyrker og forguder ét af koncepterne – min hjerne er nok lidt mere kaotisk indrettet end til kun at holde sig til ét koncept].

Jeg synes, det gælder om at lade sig inspirere og låne alt det gode fra alle koncepterne. Bare gå amok og lege med alle de lækre papirer og dimsedutter, så det bliver til lige præcis DIG, DIT individuelle udtryk; ALT ER TILLADT!

And don’t ask why – just do it!

TAK til Puk og Charlotte for en super fed smashbook aften!!

Nysgerrig efter at komme i gang?

Og så er der jo altid google, min bedste ven, som jeg kan spørge om alt :-)

Har du forresten set min uglecollage give away? Læs mere og deltag her…

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

14 tanker om "I ♥ SMASHBOOKING – smashbook workshop i Dankbar"

  1. Lisbet *LLL&Co.*

    Kære Susanne –

    Tak for et inspirerende blogindlæg. Det ser super hyggeligt og kreativt ud.
    Jeg har slet ikke hørt udtrykket SMASHBOOK før, så her lærte jeg noget nyt.

    Dobbelt-pennen med sort tusch/limstift, ved du, hvor man kan købe dem? Det er jo super smart med 2-i-1.

    God weekend!

    *SMIL* fra Lisbet

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kære Lisbet

      Tak, havde virkelig en FEST i går. Det kriblede i mine fingre for at komme i gang.

      Konceptet er ret nyt. Startet i USA i 2012, tror jeg. Om det forbliver scrapbookingens lillesøster, eller om det kan overhale konceptet, er svært at spå om… Har hørt at hver 4. amerikanske voksne kvinde scrapbooker – måske smashbooking appellerer mere til det yngre publikum?

      Jeg er i hvert fald solgt! Og elsker at låne lidt af det bedste fra det hele.

      Smashbøgerne kan købes i butik Zusammen ved Trekoner station (som jo ikke er langt fra din hood i Lejre) men om 2-i-1 pennen kan købes særskilt ved jeg ikke… Spørg Puk, er mit bedste bud :)

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
      1. Lisbet *LLL&Co.*

        Hej igen Susanne,

        Uha … det var et lidt dyrt besøg her på dit blogindlæg … :-D

        Uden at have set en smash book “live”, så blev jeg SÅ inspireret af din tekst og fotos, så jeg har købt en bog online (K&Company). Jeg glæder mig til at få den med posten (helt fra USA, så det ta’r nok lidt tid)! Ved ikke helt, hvad jeg skal bruge den til, men jeg måtte(!) altså bare eje et eksemplar, da det jo også er “lige mig”.

        Men – det var godt nok svært at vælge farve … og indhold (sider). Din PINK er så(!) fin, men jeg valgte en helt anden (bare for at prøve noget nyt), nemlig den lyseblå (med prikker). Så kan jeg jo altid få de andre farver en anden gang, når den første bliver fyldt… Ehm…! ;-)

        Tror bestemt smash booking også er for voksne Q’er. Jeg kan faktisk meget bedre li’ dette koncept, som er mere “loose”, frem for det – i mine øjne – lidt gammeldags look scrapbooking har …!

        Tak fordi du inspirerede!

        *SMIL* og på genhør fra Lisbet

        Svar
        1. mitkrearum Forfatter

          Hej Lisbet

          Tak for din fine update.

          Huha, man ska’ ha’ meget på samvittigheden, fordi man laver et hyggeligt blogindlæg ;)

          Men jeg er overbevist om, at det er SÅ meget sjovere at få en pakke hjem fra USA, end at købe smashbogen i Trekroner – eller i UK for den sags skyld. Sidst jeg bestilte bøger hjem fra Amazons UK-site blev jeg på mystisk vis navigeret over på deres US-site, så jeg fik bøgerne for 200 kr og en toldregning oveni på 380 kr… Suk! Men den ene bog “Blogging for Creatives” var heldigvis alle pengene værd :)

          Apropos smashbøger, så kig med over skulderen på Charlotte Clausens smashbook – en af underviserne i Dankbar… Blogindlægget er fra i dag ;)

          Kærlig hilsen Susanne

          Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kære Hanne
      Tak – jeg glæder mig også til at se siderne i min smashbog tage form – de har i hvert fald sat 1.000 tanker i gang :)
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  2. Pingback: Book art: En helt særlig "Book of Scraps" | Mit krearum [min kreativitet]

  3. Flore Gretha Petersen

    Kære Susanne Meget inspirerende Blog du har ,jeg er 61 år ,og jeg syntes det er rigtigt spændende -jeg vil også igang med at klippe og klistre ! Fandt dig via Face book ,omkring lapper til Læsø ,jeg fik også sendt en lap ,jeg har hæklet to sengetæpper i oldemors firkanter til mine to børnebørn Walther på 6 år og Villy på snart 3 år ,de er meget glade for dem og nu hækler jeg et til min ældste datter ! jeg hækler i noget lækkert strømpegarn fra en butik her på Ærø -Den Gamle Rok -netbutik -www.Palopeshop.com og når det er færdigt ønsker min Tvillingebror sig også et ,det er skønt at være bidt af en gal hæklenål,vil også igang med Julia Cameron ,Tak for dejlig inspiration ! Venlig hilsen Gretha

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kære Gretha

      Tusind tak for din lange, fine kommentar.

      Jeg ELSKER det her blogmedie, hvor man kan få lov til at dele sine kreative ideer og vise andre, hvad man går og pusler med.

      Selv har det været en lang proces for mig – men Julia Cameron har virkelig været med til at åbne for et kreativt skatkammer, jeg altid har vidst har været inden i – men som jeg nu først er ved at genetablere kontakten til. Jeg er VILD med tusindvis af kreative processer – og har først lært at hækle for nyligt. Tror dog stadig, at det er mixed media billeder og collager, som ligger mit kreative hjerte nærmest – og så sommerens vilde yarnbombingprojekter, selvfølgelig !!

      Min kreative ønskeseddel er lang – men et hjemmehæklet tæppe med oldemorsfirkanter er bestemt også på ønskesedlen :)

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  4. Signe Bang

    Kære Susanne
    Dejligt indlæg! Jeg var selv på workshop ugen inden dig og er helt solgt til smashbooking. Jeg må da vist også lige kigge lidt med her hos dig og blive inspireret.
    KH Signe

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kære Signe

      Synes det er så fedt, at der nu er massevis af workshops i Dankbar. Det var VILDT IMPULSIVT, at jeg tog med på smashbook-kurset, men det var “ment to be”, det er jeg overbevist om :)

      Totalt fede, kreative energier, der vibrerer ud af Puk og Charlotte!!

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  5. Pingback: SMASHBOOK blogtræf på Kulturstationen Vanløse | Mit krearum [min kreativitet]

  6. janne Baun Lützhøft

    Hej Susanne.

    Nu måtte jeg jo lige sætte mig ind i det her Smash-fænomen. Og tak for det:) Spændende og inspirerende. Udgangspunktet og tanken minder lidt om de collager som jeg laver. Smash er ligesom en videre udvikling – og en anden form for fortælling. Begge dele vækker de kreative sider – og hvor er det fantastisk at det er blevet så populært. I øvrigt må du meget gerne linke til mine workshops hvis du har lyst. Du har jo god kontakt til de andre kreative bloggere her i nærheden:).

    Rigtig god søndag til dig.
    Hilsen Janne

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Janne

      Ja, SMASH er et fantastisk dejligt amerikansk fænomen, som jeg er faldet pladask for. Så meget mere “easy” end scrapbooking, så meget mere tilgængeligt for alle… Og når det er sagt, så er jeg lige pt. aller mest vild med min egen hjemmesyede bog, som bliver langt mere personlig.

      Vil gerne linke til dine workshops – i første omgang her:
      “Kys din kreativitet – Collage Workshops tirsdage i Køge Centrum”

      Hvor foregår workshoppen henne?

      Kender efterhånden en del bloggere – men kun én fra Køge :) Og glæder mig til at møde dig! Håber vi snart skal drikke kaffe – eller se hinandens krea-universer?

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar

Leave a Reply to Signe BangCancel reply