Engleaften hos Galleri Wenneberg

Astrid Munck skytsengle fra Galleri Wenneberg. Fotograf: Susanne Randers

”Det var mørkt derude på landet, men så tog jeg bare en engel i hånden og traskede ud over markerne, uden at være bange.”

… fortalte glaskunstner Astrid Munck om hendes opvækst i det jyske, da hun i torsdags holdt foredrag om “Mit liv og min kunst” hos Galleri Wenneberg i Køge.

Det kan vi vist alle lære noget af. At tage en usynlig engel i hånden, hver gang man skal kaste sig ud i noget nyt eller farligt. For derigennem at få mod og tillid til, at det hele nok skal gå.

Jeg var øjeblikkeligt bjergtaget af Astrid Muncks fortællinger. Det var så spændende at høre om hendes opvækst som ung pige i Afrika, hvor hun gik på en katolsk pigeskole, og en ungdom på Møltrup Optagelseshjem i jyske, hvor hendes forældre var forstandere. Et herberg for hjemløse mænd, hvor mændene mod sædvane havde hver deres værelse, så der var plads til, at de kunne finde sig selv – et hjem med masser af rummelighed og omsorg.

Astrid Munck visitkort med tekster til lommeengel og skytsengel. Fotograf: Susanne Randers

[Små fine visitkort med et smukt vers, som følger med, når du køber en lommeengel eller en halskæde med en skytsengel]

Astrid Munck er en meget spirituel glaskunstner

Astrid arbejder med det religiøse sprog og er meget optaget af lys. Hun former bl.a. smukke træer, fugle, frøer, engle og ikoner i glas, til kunstværker, smykker, opsatser, fade og skåle.

Og så laver hun de mest charmerende små lommeengle, som altid vil følge en på rejsen. Selv har jeg den seneste måned båret en fin gul skytsengel i min pung. Og i torsdags forærede Astrid Munck os alle en skytsengel… Jeg valgte en smuk grøn og pink skytsengel – hvor mon jeg skal bære den?

Jeg var også så heldig at få fingrene i en super flot grøn og perlemorsfarvet engel, som chancerer i sollyset. Den har jeg haft på lige siden til alles beundring.

Lommeenglen koster kun 50 kr. og englehalskæden 150 kr. Så der er bestemt tale om priser, hvor alle kan være med…

Engleaftenen satte virkeligt sit præg på mig. Vågnede op torsdag nat kl 2 og lyttede til engle, der snakkede til mig i mine drømme. Skrev hele to siders fornyet indsigt ned i min notesbog. Så fantastisk.

Galleri Wenneberg i Køge. Postkort. Fotograf: Susanne Randers

[Galleri Wenneberg i Køge dannede rammen om den hyggelige engleaften. Galleriet ligger i gågaden i gården ved fiskemanden]

Vil du også have en engel til at holde dig i hånden?

Du kan bl.a. købe Astrid Muncks flotte glaskunst i Galleri B i Roskilde og i Galleri Wenneberg i Køge. Og så åbner Astrid selv et galleri på Skagen hen over sommeren.

Læs mere om Astrid Munck her på hendes hjemmeside.

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Follow my blog with Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

3 tanker om "Engleaften hos Galleri Wenneberg"

    1. mitkrearum Forfatter

      Ja, så spændende…! Vi har hver især vores unikke historie på vores rejse i livet. Og for mig var det bare så fantastisk virkelig at blive grebet af en livshistorie, hvor kreativiteten har fået plads fra barns ben og langsomt er kommet til at fylde mere og mere. – Og så endda i den smukkeste spirituelle sammenhæng.

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  1. Pingback: En hyldest til mine kreative inspiratorer i 2013 | Mit krearum [my creative space]

Skriv et svar