Jeg er dyb taknemmelig for den proces, jeg er i nu. Og jeg er dyb taknemmelig, når jeg møder mennesker på min vej, som hjælper mig videre i min søgen. Jeg ser dem som engle med små, hjælpende hænder på min rejse.
Lige da jeg var startet med at blogge, og stort set samtidig med, at jeg havde taget beslutningen om at starte på et Buddhistisk grundkursus, fik jeg en dejlig gave af en af mine veninder.
En plakat med smukke citater og vise ord fra Dalai Lama, som jeg straks hængte op i mit køkken, så jeg kunne se ordene fra spisebordet, hvor jeg sad med min bærbare pc og bloggede.