Jeg suger meget viden til mig for tiden. Undersøger, afprøver og reflekterer over alt mellem himmel og jord. Jeg er super nysgerrig på ny viden – det har jeg altid været.
En lille historie om stikkontakter og forbindelsen til kraftværket
Forleden faldt jeg over et radiointerview fra P1 med en kvinde der hedder Maria Zelina Storborg. Hun er viceforstander på Væksthøjskolen i Grenå.
På Væksthøjskolen arbejder man med personlig og spirituel udvikling for bl.a. at lære at tage ansvar og minimere lidelsen i sit eget liv.
Maria Zelina fortæller i interviewet om sin livsfilosofi og tegner afslutningsvist et rigtigt godt billede til stikkontakter og kraftværket, der opsummerer hele interviewet…
Det billede vil jeg forsøge at beskrive her:
Energier og guddommelig kraft er som elektricitet
Jeg kan ikke se elektriciteten, men jeg kan se resultatet af det. Når jeg tænder på kontakten, kommer der lys i pæren.
Forestil dig Gud og den guddommelige skaberkraft som et kraftværk – og dig selv som en slags stikkontakt med elektriske ladninger, der kan få adgang til kraftværket.
Når der er lys i lampen
Hvis det hele fungerer, og der er lys i lampen, når jeg sætter den i stikket og tænder for kontakten, så er der forbindelse til kraftværket.
Så er jeg en del af det elektriske kredsløb. Jeg er en del af kraftværket. En del af den store forbundne cirkulation. Jeg er i kontakt med det guddommelige inden i mig.
Hvis lyset udebliver
Men hvis lampen ikke lyser, når vi sætter den i kontakten, kan vi ikke få forbindelse til kraftværket, og vi må undersøge hvorfor.
Det kan eksempelvis være, at vi skal skifte en sikring, at pæren er sprunget, at relæet er slået fra, eller at der er en løs forbindelse i lampen.
I langt de fleste tilfælde kan vi selv løse de udfordringer vi står over for. Så får vi selv lampen til at virke igen. Men det sker, at vi skal have eksperthjælp til at få lampen til at lyse igen.
Mit liv med lys og skygge
Jeg har fået en del eksperthjælp i mit liv. Opsøgt både alternative behandlere, coaches, psykologer, psykoterapeuter og det almindelige sygehusvæsen for at komme i kontakt med mig selv, for at få det bedre – og for at mindske en ikke diagnosticeret lidelse med pludselige væskeansamlinger i mine led. Alle de mange hjælpere og eksperter har på hver deres måde hjulpet mig med at oplyse mit liv og kaste lys på mine skyggesider.
Den største effekt jeg har haft i min personlige udvikling, er ved mødet med min kæreste, belyser og fotograf Claus Preis, og min coach Lissbet Fride. De har virkelig været med til at skabe forandringer i mit liv og fået mig til at rykke helt vildt.
Interviewet handler om min rejse
Straks jeg hørte interviewet med Maria Zelina Storborg blev jeg grebet. Alt det, hun fortæller om, drejer sig fuldstændigt om den rejse, jeg er på nu.
Hvor jeg ved at udvikle mig personligt, kreativt og spirituelt kan komme i kontakt med nogle højere guddommeligere kræfter, som vil give mig fornyet indsigt om mit liv – og hjælpe mig på min vej ind i kreativiteten.
Jeg glæder mig til at blive mere og mere oplyst på min rejse.
Hvis du vil høre hele interviewet, finder du det her på P1.
Kærlig hilsen Susanne
Hej Susanne
Ja, jeg kender godt både Maria og væksthøjskolen. Og hvor er det et godt billede, dejligt lige at få det med her til morgen. Det vil jeg gå og tænke på i min dag.
Hej Astrid
Tak for dine søde ord. Jeg har skrevet til Maria, tror bestemt at jeg skal på et kursus på Væksthøjskolen denne sommer… Det lyder så meget som noget for mig.
Kærlig hilsen Susanne
Ihhh hvor er jeg glad for at jeg har fundet din blog!! Står selv mit i det du beskriver hvor jeg oplever store spring på det spirituelle plan…., det er SÅ spændende og uoverskueligt også til tider :-) jeg vil glæde mig til at læse med fremover og følge dig på din rejse. Og tak for din søde mail :-)
Hej Mette
Tak for din søde kommentar ♥
Min rejse startede umiddelbart for to måneder siden med ønsket om at leve mere kreativt, men jeg har hurtigt indset, at alting hænger sammen for mig. Så mine spirituelle sider skal også findes frem og plejes – og er i den grad forbundet med min kreativitet. Jeg studerede en masse omkring drømmetydning og reinkarnation som teenager, som jeg af uforklarlige årsager bare “glemte” alt om, men nu er alt taget frem fra skjulet igen.
Alt sammen så spændende og meningsfuldt for mig – og jeg synes, at det er vidunderligt, hvis min rejse samtidig kan være et spejl for andre :-)
Kærlig hilsen Susanne