Med jord under neglene – og tanker om Gud

Klargøring af nyetablerede højbede i haven. Fotograf: Claus Preis

Med en masse gode tanker i hovedet har jeg i dag nydt de sidste eftermiddagssolstråler i haven, mens jeg fik strøet jord og kompost rundt i vores nyetablerede højbede.

Glæder mig så meget til den første sommer med egen avl af salat, radiser, jordskokker, løg, hvidløg, porrer og hvad vi ellers skal så og høste de kommende måneder…

En forunderlig uge har passeret

En dejlig uge er gået, hvor jeg virkelig har tænkt over et af livets store spørgsmål. Hvem er Gud? Hvad er Gud? Er Gud en del af mig? Hvad tror jeg egentlig på? Er det så vigtigt at blive gift i kirken, eller er det ægteskabet i sig selv, der er vigtigst?

Hvad betyder spiritualitet for mig? Hvordan er det med at tro på Gud forbundet med Buddhismen? Er det en og samme ting eller to forskellige ting? Er det ene en religion, og det andet et sæt smukke leveregler, som fint kan forenes?

Historien om Gud og ”De to sæt fodspor”

Da min nevø blev konfirmeret i fredags, fortalte præsten en rigtig fin historie om det at tro, om det at være tæt på eller langt væk fra Gud. En historie, som har rumsteret i hovedet på mig lige siden:

“De to sæt fodspor

En mand var død og kom op i himlen. Her spurgte Gud ham, om han havde lyst til at se hele sit liv fra ende til anden. Det havde manden, og sammen så de hele hans liv. Manden lagde mærke til, at der gennem hele hans liv var to sæt fodspor i sandet – hans eget og Guds fodspor.

Manden blev dog noget forundret, da han opdagede, at der på de tidspunkter, hvor livet havde budt på sorger og smerter, kun var et sæt fodspor. Lidt bebrejdende sagde manden til Gud: “Hvordan kan det være, at jeg skulle gå alene, når jeg allermest havde brug for, at du var mig nær?”

Gud sagde da til manden: “Menneskebarn, du forstår ikke! De tidspunkter, hvor det gik dig godt, gik jeg ved siden af dig, men de tidspunkter, hvor du var tynget af sorg, da livet ikke lykkedes for dig – da bar jeg dig!””

Russisk legende. Ukendt oprindelse. Hentet her fra detmedgud.dk

Plastikbaljer i haven foran skurvognen. Fotograf: Susanne Randers

[Et stilleben fra haven med plastikbaljer foran vores skurvogn, som hen over sommeren skal transformeres til et værksted – mit udendørs krearum. Plastikbaljerne rummede sidste sommer vores stauder, mens vi flyttede rundt i haven og bl.a. anlagde højbede. Og de gamle brugte vinduer skal snart omdanne højbedene til mistbænke… Sikken dejlig sommer der er i sigte]

Er Gud en del af mig, eller er vi to enheder?

Jeg tror på, at jeg har Guds skabende kraft inden i mig. Jeg tror på, at vi er skabt til at skabe, fuldstændig som noget (The Big Bang?) har skabt den fantastiske natur, vi har for øjnene af os, hvor frø spirer og gror, og de mest fantastiske blomster, buske og træer udfolder sig for vores øjne.

Sådan er det også med kunst og kreativitet for mig. Små bitte kreative frø kan vokse og blive smukke kunstværker, hvis det får rigeligt med næring og opmærksomhed.

Men er Gud en en del af mig, eller er vi to enheder? Eller er vi alle bare én stor energisk ladning?

Vilde tanker, dejlige tanker, sunde refleksioner… Jeg tænker stadig, mens jeg glæder mig over livets små og store mirakler, som især udspiller sig i naturen, lige for øjnene af mig.

– Og jeg glæder mig til at se de samme mirakler udspille sig i mit krearum, des længere jeg når på min kreative rejse.

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Follow my blog with Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

Skriv et svar