Jeg skal overholde planlagt kreatid med mig selv

Showcase collageworkshop. Fælles gennemgang af collager. Fotograf: Susanne Randers

Den første uge af mit kreativitetskursus handler først og fremmest om at indføre alle de nye vaner: morgensider, gåtur og kunstnerstævnemøde. – Samt min selvvalgte meditation.

Sad i går aftes og planlagde ugen. Har lavet et A4 ugeskema, hvor jeg opdeler mine vågne timer i to timers intervaller med en masse små, aflange post-its. – Post-its, så jeg snildt kan flytte rundt på aftalerne, hvis der pludselig opstår en uforudset begivenhed.

Jeg kan ikke undgå at tænke på, hvorfor det kan være så svært at overholde aftaler med sig selv? Hvorfor tillader vi, at der kommer noget i vejen, når vi har afsat tid til at forkæle os selv?

Selv er jeg verdensmester i overspringshandlinger…

To timers kreatid dagligt

Jeg har besluttet mig for, som en blid opstart, at afsætte to timers kreatid dagligt, hvor jeg skal sætte mig ind i mit værksted – mit krearum – og se, hvad der sker. Forhåbentligt bliver jeg hurtigt opslugt af at dimse med et eller andet. Uha, det blir så dejligt!

Pernille og Christines lækre kontorfællesskab på Christianshavn - og collagefællesbordet i front. Fotograf: Susanne Randers

[Pernille og Christines lækre kontorfællesskab på Christianshavn – og collage fællesbordet i front]

Til collageworkshop hos Christine og Pernille

I går var jeg til en super dejlig workshop hos Christine Clemmensen og Pernille Mühlbach, hvor vi var 6 kursister, som hyggede os helt vildt og blev godt forkælet i deres smukke kontorfællesskab på Christianshavn.

Christine Clemmensen er medforfatter til bogen: “Scraps – Et kursus i små mirakler“.

Christine og Pernille havde pakket et rigtigt lækkert collage start-kit til os hver især, som jeg lovede mig selv at skulle lave en collage ud af – og det var så nærmest alt, hvad jeg nåede… Ud over selvfølgelig at snakke en hel masse… og suge en masse inspiration til mig.

For mig var det nyt og grænseoverskridende – og super lærerigt – at arbejde med så “gammeldags” materialer, så udtrykket blev en slags tidslomme, som jeg normalt ikke gør det i.
– Og resultatet blev måske mere et scrap end en collage…?

Selv elsker jeg for for tiden grafik, neon og dots – og en enkelt lyseblå dot fik da også sneget sig med ind i min collage, som blev lavet på et kæmpe manillamærke.

Collage fra skitse til færdigt værk med lyseblå som kontrastfarve. Fotograf: Susanne Randers

[Collage fra skitse, før limning og kontrastfarver – til færdigt værk med “lidt gammelt, nyt, lånt og blåt”]

Et par gode tips:

Tag et foto af din collage, når du synes, du er ved at være der – og inden du begynder at lime. Dels kan du måske bedre vurdere kompositionen – og dels ved du, hvor du skal sætte tingene tilbage igen, lag på lag, når du først har limstiften i hånden.

Tænk gerne i komplementær- eller kontrastfarver. Jeg havde forestillet mig at skulle tilføre grøn til min ferskenfarvede collage, da Pernille gav mig det tip, at der nok manglede noget blåt. Orange og blå er komplementærfarver – og pludselig gav det hele mening.

Vil du også på collage workshop?

Christine og Pernilles næste workshop er allerede fyldt op – men de har en venteliste. Kan klart anbefales! Det er fantastisk at afsætte en hel dag, kun til sig selv og sin indre kunstner!

Kærlig hilsen Susanne

Follow my blog with Bloglovin

Skriv en kommentar

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

9 tanker om "Jeg skal overholde planlagt kreatid med mig selv"

  1. Christine

    Kære Susanne, det var en fornøjelse at være sammen med dig og alle de andre kursister i søndags :-)
    Det var skønt at se jer arbejde, og sikke nogle smukke collager der kom ud af det!
    Tak for dine pæne ord :-) Og rigtig god fornøjelse med dit KreaRum – jeg glæder mig til at følge med på bloggen :-) Kh Christine

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Kære Christine
      TAK. Det var en skøn dag! Er SÅ misundelig på jeres lækre kontorfællesskab – hvis jeg arbejdede et sådant sted, ville jeg “glemme” at gå hjem om aftenen :)
      Håber Marie Kiks fakturaen fra 50’erne har det godt i sine nye omgivelser – hvor er det bare en fantastisk historie, der emmer i jeres lokaler.
      Kh Susanne

      Svar
  2. Rikke Fenger

    Hej, hvor er det bare en spændende mission du har gang i. Jeg glæder mig til at følge dig, forhåbning kan du sætte lidt gang i mig :).

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Rikke
      Tak – føler mig også dybt taknemmelig for, at jeg netop nu har tiden til at fordybe mig og se, hvor langt mine kreative drømme rækker. Det er en af de vigtigste beslutninger, jeg nogensinde har truffet for mig selv. It feels good.
      Jeg håber mine daglige refleksioner og opgaverne fra bogen er med til at plante og gøde et kreativt frø både hos mig selv, men i særdeleshed også hos andre.
      Kh Susanne

      Svar
  3. Pingback: Skal du med på collage-workshop? « Illustrafils Blog Illustrafils Blog

  4. Pingback: En hyldest til mine kreative inspiratorer i 2013 | Mit krearum [my creative space]

  5. Pingback: Moodboard #4: Min kreative rejse med Julia Cameron ¦ My creative journey with Julia Cameron | Mit krearum [my creative space]

Leave a Reply