En af mine yndlingsblomster er uden tvivl lupinen. Jeg synes, den er så fantastisk smuk og majestætisk og kunne ønske mig en hel eng med dem, hvis muligt.
På Intensivt fotografisk sommerkursus
For tre år siden var min kæreste og jeg på Intensivt fotografisk sommerkursus på Grundtvigs Højskole i Hillerød – et højskoleophold i samarbejde med Das Büro.
Går du rundt med en fotograf i maven, vil jeg helt klart anbefale dig et sådant højskoleophold. Det var et bombardement af fotos, fototeknik og showcases i selskab med nogle af Danmarks dygtigste fotografer…
Den vildeste lupin location i Hillerød!
Højskoleopholdet var omkring Sankt Hans, hvor alle lupinerne stod i fuldt flor.
Jeg havde cyklen med rundt i Hillerød og blev hurtigt smask forelsket i en hel særlig crazy location på Frydenborgvej i Hillerød.
En gammel ambulance, en togvogn og en rusten trillebør…
Jeg elsker gamle, rustne, patinerede ting – og i kombination med storblomstrende lupiner, var det den vildeste fryd for mine øjne… !!
Helt bestemt en location jeg må tilbage til…
Hvad synes du? Er du også vild med lupiner eller gamle sære ting?
Kærlig hilsen Susanne
Har aldrig været god til blomsternavne, men nu ved jeg at lupin er en af de smukke sager jeg plejer at plukke i grøftekanten. Tak for det:)
Gitte
Hej Gitte
Selv tak :0) Ja blomsternavne er der nok af… Og bare de er smukke og gør en glad, er navnet jo underordnet.
Gratis grøftekantblomster er noget af det bedste – jeg har også selv et par favoritplukkesteder…
Kærlig hilsen Susanne
Hej Susanne, har du nogen viden om hvor ambulancen er i dag! Da jeg er interesseret i at finde den, hvis den eksistere endnu.
Mvh. Michael Søgeaard Høstrup
Hej Michael.
Aner det ikke. Jeg fandt den dengang ved et tilfælde i Hillerød for enden af vejen ved Hillerød Stadion. Frydenborgvej, vistnok. God jagt.
Kærlig hilsen Susanne