Bordkort til min nevøs konfirmation

mitkrearum.dk kreativitet 44 bordkort konfirmation ovenfra

I dag skal min ældste nevø, Christian, konfirmeres.

Jeg har været så heldig at få lov til at lave bordkortene til konfirmationen, og har haft frit valg inden for farverne mørkeblå, creme og lime.

Og jeg har hygget mig! Både med at lave moodboard, indsamle materialer, men især også med at sidde og klippe klistre i timevis. Jeg elsker at sidde og dimse.

Mit krearum mens jeg lavede bordkort til konfirmationen. Fotograf: Susanne Randers

[Mit krearum undervejs – med frimærker, papir, masking tape og dots i massevis]

Da farven bl.a. skulle være cremefarvet – tænkte jeg straks på mit gamle gulnede scrabblespil, vistnok fra min mors barndom. Wordfeud er et hit blandt mange i dag, og der er noget charmerende ved de kvadratiske kakler.

Navne – kun med hvert andet bogstav

Men pyha… Det skulle være nogle lange bordkort, hvis der skulle være plads til at skrive alle navnene fuldt ud med de forholdsvis store scrabble kakler, så min svigerinde kom med den geniale idé, at jeg da bare kunne skrive hvert andet bogstav i navnet.

Som sagt, så gjort. Det skal nok blive sjovt at se, om gæsterne kan finde sit eget navn, når de går til bords.

Bordkort til konfirmationen - til "ANTE" og "ON" alias Annette og John. Fotograf: Susanne Randers

[Bordkort til “ANTE” og “ON” alias min mor og far, Annette og John – ved brug af hvert andet bogstav i deres navne]

Bordkort til konfirmation - til "ILA", "PII" og "HITAR" alias Willliam, Philip og Christian. Fotograf: Susanne Randers

[Bordkort til “ILA”, “PII” og “HITAR” alias Willliam, Philip og dagens hovedperson Christian R]

Bordkort bagfra med datostempel 26/04. Fotograf: Susanne Randers

[Bordkort bagfra med datostempel “26/04” – og masser af dots]

For mig blev det til 30 små collager. 30 små unikke værker, hvor jeg sad og tænkte på den person, jeg lavede bordkortet til, mens jeg lavede bordkortet. Mere mindfuld kan det vel nærmest ikke gøres…

Jeg elsker at fordybe mig i den kreative proces og være i flow og se, hvor materialerne fører mig hen…

Ha’ en skøn Store Bededag og en god forlænget weekend!

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Follow my blog with Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

2 tanker om "Bordkort til min nevøs konfirmation"

    1. mitkrearum Forfatter

      TAK – de var også en stor, underholdende succes :-)
      Og som bordpynt havde vi strøet en masse scrabblebogstaver rundt som konfetti – og nogle af gæsterne underholdte sig med at danne sjove ord ud på de sene aftentimer…
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar

Skriv et svar