Jeg stor nyder at have tid til at fordybe mig i nye eksperimenter.
Og i denne tid her på Læsø står den altså på garn tiltag for mit vedkommende – da vi er ved at pakke øen ind i strik… Og du kan stadig nå at være med. Læs mere her!
Vi pakker først øen ind på torsdag 20. juni… Så send endelig dit bidrag af sted.
DIY garn mandela
For længe siden har jeg via applikationen Craftgawker set DIY vejledning til et rundt kludetæppe lavet af gamle t-shirts.
Og i dag fik jeg lyst til at gøre ideen efter, med garn og en stor broderi ramme.
DIY vejledning step for step:
[Vikl garn omkring en stor ring, som eger på en cykel. Jeg brugte en ring til at spænde broderi op med. Den pink snor er viklet dobbelt til at starte med. Lav altid et ulige antal snore]
[Tråd en stoppenål med garn – og væv skiftevis op og ned mellem egerne. Når du skifter garn, så bind altid knuderne på bagsiden af mandalaen]
[Fortsæt med at væve op og ned mellem egerne. Når du har vævet nogle omgange, så del de oprindelige eger i to, så du får dobbelt så mange at væve op og ned omkring. Dog skal en af egerne forblive udelt, da antallet af eger altid skal være ulige]
[Inden du afslutter vævningen, skal du væve den sidste omgang ind i mellem de to eger i stedet for skiftevis op og ned. For at hæfte ende, så klip 3-4 eger af ad gangen og bind knuder i kanten for at holde alt garnet på plads]
[Voila: En færdig regnbuefarvet garn mandala]
Det færdige resultat blev en smule buet, da jeg sikkert har strammet garnet for meget undervejs.
Men pyt, så kommer den bare op og hænge på et træ, lige hvor der er en afsavet gren.
Kærlig hilsen Susanne
Skriv en kommentar
Følg min blog med Bloglovin
Hej Susanne og alle jer på Læsø
Jeg er dybt betaget af jeres projekt. Det er virkelig sjovt og socialt. Jeg synes, at det er så smukt, når natur og ting bliver pakket ind i strik. Jeg glæder mig som et lille barn til at se billeder d. 20. Gid jeg var der. Men kan jo ikke være to steder på en gang ;) Jeg har gang i mine egne projekter Roskilde, både kreativt og fagligt. Fortsat god fornøjelse. Kærlig hilsen Laila og hils
Hej Laila
Vi har den vildeste fest – og hvor er det skønt, når alle er inviteret til at være med… Glæææææder mig også til at se alle træerne pakket ind i strik på torsdag – man kan ikke undgå at blive glad i låget…
Dejligt at have en masse projekter i gang!!!
Kærlig hilsen Susanne
Hæklede og strikkede lapper på vej til Fanø herfra med posten – håber I får nogle sjove dage til at gå med at yarn bombe Fanø :o)
Hej Anne
Tak for din kommentar – håber der står Læsø på kuverten, ellers blir postmesteren på Fanø nok lidt forvirret :0) Glæder mig til at garnbombe Læsø på torsdag.
Kærlig hilsen Susanne