Kreativt rod – både min ven og fjende

Mit krearum - med kreativt rod. Fotograf: Susanne Randers

Så står jeg her igen…: Oprydning!

En evindelig proces for mig, fordi jeg er en mega samler. Især af papir. Jeg slæber altid massevis af gratis magasiner med hjem – og flyers, brochurer, go-cards, klistermærker og… you name it… Alt sammen noget, som måske liiiige kan bruges til en collage.

For ikke at tale om kreagrej, som jeg tror, jeg ikke kan leve uden, når jeg nu lige skal til at lave noget nyt…

Jeg abonnerer også på nogle lækre magasiner; BoligLiv, Bolig Magasinet, BoligPlus – som nu bliver slået sammen med Bolig Magasinet, så bliver der da en stak mindre ;o) – samt det franske magasin Maison Créative. (Plus alle de udenlandske kreative magasiner jeg lige kommer til at købe på Hovedbanegården).

Magasiner som jeg i første omgang ikke nænner at smide ud – først når jeg har 2-3 sæsoner liggende… – Og inden udsmidningen river jeg alle de fede, uforglemmelige sider ud, som jeg ca. en gang om året arkiverer i fine samle- og inspirationsmapper. – Så hyggeligt!

Og big surprise… Alting hober sig op!

Jeg elsker ellers systemer og indfører en masse af dem – til de ting, jeg har… Glemmer dog altid at tænke alle de ting, jeg endnu ikke har, ind i planen.

En gylden regel er jo ellers, at når en ny ting kommer ind, så skal der ryge en ting ud… En udmærket regel. En super fin regel… Hvis bare jeg var i stand til at overholde den.

Julia Cameron lærte mig i uge 2 af mit kreativitetskursus, at benspændere hader orden – så nøj, hvor jeg glæder mig til at få styr på alt det kreative rod!

Mit krearum - med kreativt rod. Fotograf: Susanne Randers

[Mit krearum – med masser af kreativt rod. Og masser af uundværlige opbevaringsløsninger fra IKEA]

”Tænk på det liv, du lever nu, og ikke på det liv, du har levet engang”

sagde en rigtig god veninde til mig for fire år siden, da jeg (også) var i gang med den helt store oprydning. Og hvor har hun ret. Det citat har jeg nu hængt op i mit krearum – så får jeg forhåbentligt kørt et stort læs ned i den lokale genbrugsbutik.

Men hvorfor skal det være så svært at rydde op i alle de kreative bunker? Hvorfor er det mere ”tilladt” at gemme ting, når man kan argumentere for, at det kan bruges til et eller andet kreativt projekt – i morgen – eller om 5 år – eller…?

Ja, jeg spørger bare.

Oprydningstips modtages med kyshånd ♥

Har du verdens bedste oprydningstip, så hører jeg det gerne!

Og ellers er der rigtig gode oprydningstips her hos Oprydningsspecialisten

En dag må det gå op i en højere enhed

Skal jeg forsvare alt mit kreative rod (jeg tror, at jeg har ting på lager til de første 500 projekter), så har jeg en tro på, at det hele før eller siden kommer til at gå op i en højere enhed.

Den dag kommer, hvor jeg tager det hele i brug – og kommer til at sprøjte hundredvis af kreationer ud… Den dag, hvor alting hænger sammen og alting giver mening.

“Stop buying, start using”

… er et af mine nye mantra :-)

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Follow my blog with Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

2 tanker om "Kreativt rod – både min ven og fjende"

  1. Pernille

    Hej, måske flabet at spørge, men det skader jo ikke :-) men hvis du ligger inde med nogen af de tidlige boligplus blade er jeg meget interesseret i at købe. Venlig hilsen Pernille

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Pernille
      Det kan vi sikkert sagtens finde ud af – jeg er dog ikke hjemme igen før om en måned. Mange af mine Boligplus blade er klippet i og brugt til collager – jeg tænker, at du måske er mest interesseret i hele eksemplarer? ;0)
      Kærlig hilsen Susanne

      Svar

Skriv et svar