Jeg har fået en gave

mitkrearum.dk kreativitet 68 mejeri bilag fra 50erne gulnede bilag

En gammel kuffert fyldt med regnskaber fra 1950’erne…

For to år siden dukkede en kuffert op på loftet hos mine svigerbedsteforældre.

Kufferten var fuld af regnskabshæfter og regninger fra 1950’erne, hvor mine svigerbedsteforældre drev et mejeri i Valby. Flotte gamle gulnede regninger. Flotte gamle kolonnebøger og massevis af historier at gå på opdagelse i.

De smukke gamle bilag får mine fingre til at krible, min puls til at stige og mit kreative hoved til at tænke alverdens tanker i ét sammensurium.

Gamle gulnede regnskabsbilag fra 1950'erne. Her fra Worms Sandkagebageri. Fotograf: Susanne Randers

[Skitse til collage med gamle gulnede regnskabsbilag fra 1950’erne. Her et bilag fra Worms Sandkagebageri. Tænk at man engang gik til én bager kun for at købe sandkager…]

Når en rigtig sailor går i land…

Jeg elsker historier. Jeg elsker at høre dem fra andre, og jeg elsker selv at fortælle. Historier om stort og småt. Historier om en svunden tid.

Historien om mine svigerbedsteforældres mejeri starter med en brevveksling mellem en ung pige i Danmark og en flot fyr på alle verdenshavene. – Min kærestes morfar var nemlig sømand. En dag lagde skibet til kaj i København, og brevvekslingen blev afløst af en stormende forelskelse, og et løfte fra morfaderen om at gå i land.

For hvis man gerne vil holde på sit livs kærlighed, som i øvrigt var ved at skulle forloves til anden side, så bliver man nød til at gå i land. Som sagt, så gjort. Og ikke lang tid efter stod brylluppet, og morfaderen begyndte at uddanne sig til mejerist og tage regnskabskurser, så de kunne åbne et lille mejeriudsalg i Valby og tjene til dagen og vejen.

Mejeri regnskabsbilag fra 1950'erne. Her et smukt blåt eksemplar fra Kitteldepotet. Fotograf: Susanne Randers

[Mejeri regnskabsbilag fra 1950’erne. Her et smukt lyseblåt eksemplar fra Kitteldepotet]

Fra en gammel kuffert til smukke collager

Og små 55 år senere dukker mejeriets regnskab op på loftet på deres hus i Hvidovre. Og snart bliver det til en masse smukke collager, når jeg en dag har tid og ro til at fordybe mig i alle herlighederne.

Jeg tog kufferten ned fra vores eget loft i starten af mit kreativitetetskursus, men det er endnu ikke meget tid, jeg har brugt sammen med alle de smukke bilag…

Det er min plan at lave en hel serie collager, som vil fortælle en lille bid af Danmarkshistorien – gennem et hyggeligt lille familiemejeri i Valby.

Billedserie step by step af den første færdige collage:

En collages tilblivelse: Kuvert med regnskabsbilag fra 1950'erne før limning og kontrastfarver. Fotograf: Susanne Randers

[En collages tilblivelse: Kuvert med regnskabsbilag fra 1950’erne før limning og kontrastfarver]

En collages tilblivelse: Kuvert med regnskabsbilag fra 1950'erne med moderne kontrastfarver og dots. Fotograf: Susanne Randers

[En collages tilblivelse: Kuvert med regnskabsbilag fra 1950’erne med moderne kontrastfarver og dots]

Den færdige collage: Kuvert med regnskabsbilag fra 1950'erne med moderne dots og malerklatter. Fotograf: Susanne Randers

[Den færdige collage klar til indramning: Kuvert med regnskabsbilag fra 1950’erne med moderne dots og malerklatter. Første collage ud af en større serie]

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10