I 2011 var jeg på to kurser den samme sommer, hvor vi spraymalede baggrunde til billeder gennem hæklede mellemstykker, duge, sjaler, stencils mv.
Det gav mig det største kick at stå med spraydåsen i hånden. Pludselig skete der en masse på meget kort tid…
Kurserne var hos Mille-Maj på Pop Art skolen i Frederikssund og hos Charlotte Clausen i Faxe Ladeplads. To kunstnere jeg i høj grad kan anbefale alle at få undervisning af.
Min egen spraylounge
Og vupti måtte jeg etablerere min egen spraylounge ude i haven. Det var så fedt!!!
Samtidig var jeg total undercover (iført hættetrøje) en tur i Nordvest hos Run for Cover for at købe spraydåser. Man er vel lidt street?
Jeg kan mærke, at foråret er lige ved at være på vej. For mig betyder det, at det igen er muligt at arbejde på de store lærreder – sjaske med vand og maling udenfor – og ikke mindst med spraydåser, når sprayloungen bliver genopført.
For to år siden bestod sprayloungen af et partytelt fra Harald Nyborg.
Sidste år rokerede vi om i hele haven, hele sommeren (og fik bl.a. opført en drøm af et drivhus!), så dér blev sprayloungen aldrig opført.Men i år skal sprayloungen opføres i vores gamle skur, som har fået fjernet alle væggene, så der kun står hjørnestolperne og taget tilbage… Så skal jeg ha’ spændt siderne fra havepavillonen ud mellem stolperne. Det bliver en fest!
Holder vintervejret også på dine kreative energier?
For mig har denne vinter været en leg med perleplader og collager, men jeg kan mærke, at det er lærrederne, der glæder sig til at stå for tur næste gang!
Kærlig hilsen Susanne
Pingback: Mixed media sommerbilleder fra mit krearum | Mit krearum [min kreativitet]