Jeg indfører mange nye vaner i disse dage. Jeg er i gang med at lægge min livsstil helt om… Jeg møder mange nye mennesker, og jeg får utrolig meget ny inspiration.
Nogle gange, når jeg bliver overvældet af fristelser eller af alle de nye vaner, indtryk og indsigter, har jeg behov for at fastholde fokus og opretholde roen. Det gør jeg bl.a. ved at skrive morgensider og meditere hver morgen.
I løbet af dagen – og on the go – benytter jeg mig af bevidsthedsankre. De kan have form af et mantra, jeg gentager inde i hovedet, men de kan også have fysisk form; af en buddhafigur, et billede eller et vedhæng på mit armbånd.
Bevidsthedsankeret hjælper mig med at holde fokus. Hjælper mig med at stoppe op og mærke efter. Hjælper mig med at minde mig om, at jeg er på rette kurs, at det jeg har sat mig for at gøre, er det rigtige.
Bevidsthedsankeret hjælper mig til at leve i nuet – og bringer evt. tankespind tilbage til lige nu og her – oftest kombineret med en dyb vejrtrækning…
Har du mon et bevidsthedsanker – eller er det helt “kuk kuk mormor”?Kærlig hilsen Susanne
Kæreste Skønne Susanne!
NEJ, det er ikke kuk kuk!!
Det er genialt.
Tak for ideen.
Du er skøn!
Kys, kærlighed og koks,
Pernille.
Tak Pernille ♥
Og selv tak. Jeg skylder dig meget på denne indre rejse. Læringen om bevidsthedsankeret har jeg fået af en fantastisk kollega for 8 år siden, men jeg har først forstået betydningen af det for nyligt.
Der er så mange ting, jeg altid har haft fattet med min hjerne, som jeg først er ved at føle med mit hjerte og min krop og sjæl i disse dage.
Og tak for dine meditationer for et år siden. Jeg hører dem stadig tit og ofte.
Kærlig hilsen Susanne
… som har turkis neglelak på den ene lillefinger i disse dage – som et bevidsthedsanker.
Det får mig til at tænke på den tid, som barn, hvor man altid satte et stort kryds på hånden, hvis der var noget man skulle huske. I bund og grund er det jo det samme… ;-)
Skøn ide med neglelakken.
Vi har lavet et taknemmelighedstræ i stuen og så klipper vi hjerter, hvor vi tegne/skriver alt det vi er taknemmelige for, både det, der er sket, og det, der kommer.
Det kombineret med dansen er vores ultimative energimagementredskaber…..
Livet er skønt, når vi vælger det….
Kærligst Pernille.
Pingback: Der kom et brev... om glæde og taknemmelighed | Mit krearum [min kreativitet]