Jeg begyndte at meditere for lidt over et år siden. Hver eneste morgen efter at have skrevet mine morgensider, satte jeg mig ned i 10-25 minutter for at meditere og få trukket vejret helt ned i maven.

Jeg skriver i datid – for selvom intentionen stadig er der, er det slet ikke hver dag, jeg mediterer længere – men de dybe vejrtrækninger er stadig hos mig. Og roen. Og en fuldstændig afklarethed i forhold til den rejse, jeg har bevæget mig ud på.

Du kan læse meget mere om meditation og hvad jeg lytter til, mens jeg mediterer, her…

Med fred i sindet

Jeg har åbnet og lukket mange døre i mit liv – og nogle har endda lukket døren for mig… Alle dørene, og oplevelserne og menneskerne bag dem, har været med til at forme den Susanne, jeg er i dag.

Der var engang, at jeg var ked af, at andre havde truffet beslutninger på mine vegne, jeg ikke selv var herre over. Men i dag har jeg lært at give slip på det hele.

Jeg har fred med alt det, som er hændt mig hidtil – og har tilgivet dem, der har gjort mig ondt (og har endda brændt nogle af minderne om “de onde, dumme mennesker” på bålet foran Buddha i en meditation, hvilket var virkeligt kraftfuldt).

“Når en dør lukkes, åbnes en ny”, siges det jo – og jeg venter spændt på alt det skønne, som venter forude…

Glæder mig til at åbne mange nye døre i mit liv.

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

Blog post in English – and a photo from my Instagram:

A peaceful mind

I began to meditate about a year ago.

Every morning after writing my morning pages, I sat down in 10-25 minutes to meditate and take some deep breaths.

I write in the past tense – because even though the intent is still there, it’s not every day I meditate anymore – but the deep breaths are still with me. And the calm. And a complete serenity concerning my personal journey that started last year.

With a peaceful mind

I have opened and closed many doors in my life – and some have even closed the door for me… All the doors, and the experiences and the people behind them, have helped to shape the Susanne, I am today.

There was a time when I was sorry and sad because others had made ​​decisions on my behalf, I did not personally control. But today I have learned to let go of it all.

I live in peace with all that has happened to me in the past – and I have forgiven those who have hurt me (and even burned some of the memories of “the evil, stupid people” at the stake in front of Buddha in a meditation, which was really powerful).

“When one door closes, a new one opens”, some say.

And I am looking forward to open a lot of new doors in my life – and I eagerly await all the beauty that lies ahead…

Lots of love and happiness, Susanne

Write a comment

Follow my blog with Bloglovin