Den anden uge i mit selvvalgte kreativitetskursus har været mindst lige så fantastisk som den første.
Ugen har haft fokus på min identitet. – Hvem er jeg? Lever jeg det liv, jeg gerne vil? Er der noget, der trænger til at blive justeret? Hvem tilbringer jeg min tid sammen med? Hvem løfter mig og min kreativitet op – og hvem spænder ben for mig?
Og jo: Jeg spænder i høj grad ben for mig selv – det har jeg da erfaret…
Mit kreative legebarn skal næres
Egne benspænd er eksempelvis, at afsatte tider i kalenderen til kreatid bliver erstattet med noget udefrakommende. Alle andre synes pludselig mere vigtige end mig selv. – Jeg glemmer at mærke efter, hvad jeg virkelig vil. Jeg glemmer måske at sige fra.
Jeg elsker at være sammen med andre mennesker, jeg fyldes op med energi i samværet med andre – jeg er mega udadvendt og henter meget af min energi fra omverdenen. Og jeg elsker spontanitet!
Men det skal ikke undskylde, at jeg glemmer min egen kreativitet i min hverdag. Det skal ikke hindre mig i at leve kreativt. Der er masser af vågne timer, hvor jeg kan afsætte tid til MIG. Tid til min indre kunstner. Tid til at lave de ting, som gør mig aller mest glad.
Jeg er efterhånden blevet bevidst om, at mit kreative legebarn også skal have næring.
I morges blev der eksempelvis perlepladehygget – og påskegrenen i køkkenet blev fyldt op med skønne smile- og farvespots.
De næste par dage står i familiens tegn. Se, det er hygge!!!Hav en fantastisk påske derude – og nyd det smukke påskevejr!
Kærlig hilsen Susanne