På min kreative rejse er jeg i gang med at afprøve massevis af kreative sysler…
Og selvom jeg tidligere har lært mig selv at hækle freestyle, vil jeg vildt gerne lære at hækle efter en rigtig opskrift…
Og heldigvis er der hjælp at hente lige rundt om hjørnet hos min svigermors søde veninde, Lillian, som er verdensmester i hækling og strikning…
Så jeg mødte frejdigt op hjemme hos Lillian for små 14 dage siden – med garn og hæklenål, og anede ikke, hvad jeg skulle gå i gang med.
Hækleprojekt nr. 1: En hyggelig hagesmæk
En stak hjemmehæklede hagesmækker, som snart skulle gives bort, kom på bordet, og jeg tænkte: “Hvorfor ikke?” Et eller andet sted skulle jeg jo starte. Og heldigvis er der masser af småbørn i verden, der kan bruge en hagesmæk (når den engang bliver færdig…)
Velkommen til en verden af lm og stm
Og så kom der ellers en gammel opskrift frem fra gemmerne, så jeg kunne lære, hvad lm og stm var for en størrelse… (Luftmasker og stangmasker, nemlig ja…)
Jeg ved, at opskriften har bragt glæde hos mange småbørnsfamilier – og jeg kunne ikke undgå at smile, da jeg så, at der på et tidligere tidspunkt var sat streger for, hvor mange hagesmække, der var hæklet. Et antal streger, der for længst er fordoblet…
Foreløbigt kan jeg kun sætte en halv streg, men det er sjovt at være i gang!
Drop perfektionismen!
Går man hagesmækken efter med de kritiske briller, er der masser af små skønhedsfejl, men det er baby nok ligeglad med, når det kommer til stykket :)
Min egen kreative rejse har lært mig, at elske mine fejl, lære af dem og gøre det bedre næste gang.
Og hellere kaste sig ud i noget nyt og lære af det undervejs, end at lade det blive ved drømmende.
Hvad med dig? Er der noget nyt, du godt kunne tænke dig at lære…?
Kærlig hilsen Susanne
“Der kommer ikke farve ud af tuben, hvis man ikke trykker på den.”
Mit yndlingscitat af Dronning Margrethe II
Forveksle ikke stregerne med dem man sætter for at huske hvilken række man er nået til. Jeg har sat mange streger på opskrifter, senere hen synes jeg det var bedre at gøre det på en lap papir. Nu har jeg fået en smart omgangstæller, som jeg har på fingeren. Og klik, hvergang jeg er nået en runde så trykker jeg lige :)
Hold da op hvor avanceret ;) En omgangstæller. Det må være hækling for øvede… :)
Foreløbig hækler jeg bare hen og langs og tilbage igen – og hygger mig med de dersens fine huller, der kommer i kanten af hagesmækken – og jeg glææææææder mig vildt til at skulle hækle en kant rundt om bagefter, så jeg kan skjule alle de underlige afslutninger, der er hist og pist :)
Kærlig hilsen Susanne
Jeg synes det ser rigtig flot ud det du har fået lavet, det ser ud til at du har fanget det :)
Tjek min omgangstæller her: http://mitkreativehj.blogspot.dk/search/label/H%C3%A6klegadget
Eller ønsk dig en i adventsgave ;)
Aaaaaij, hvor smart – men tror lige der skal mere hækleøvelse til, før jeg synes, at den ikke ville sidde i vejen. Har ikke rigtigt fundet fidusen til endnu, hvordan jeg bedst holder på garn og hæklenål…
Og sikke lækre tæer!
Hvis du bare vidste, hvad jeg ønskede mig af kreagrej… ;) Derfor glæder jeg mig til at skulle udveksle adventsgaver med hele 8 bloggere i december (gaver jeg slet ikke er begyndt at tænke på endnu – men sig det ikke til nogen… Har det helt mærkeligt med allerede at have fået en tilsendt – men lige pludselig kommer det til mig, hvad jeg skal gi’ i gaver… jow jow…)
Ja når du skal bytte med 8 stykker må du jo nok snart til at komme igang. Husk de skal jo ikke åbnes juleaften, men måske allerede 1. søndag i advent, hi hi..
Du skal nok finde ud af det, lige pludselig siger det “Pling”….det gjorde det 2 gange hos mig. Første gang da jeg fattede det at hækle, og anden gang da jeg pludselig forstod en opskrift. Før var det russisk for mig.
Og tak for komplimentet for mine tær, selvom de ser lidt blå og smølfede ud på billedet ;)
For mig er det stadig russisk – kan kun overskue det, når jeg har en oversætter ved min side – så glæder mig til det siger “PLING” :D
Man kunne jo også ønske sig neonfarvet neglelak i adventsgave… :)
PS… Elsker smølfer!
Ha ha , mit pling kom en dag jeg havde taget en lur, og jeg ved ikke hvorfor, men mine lyse øjeblikke er altid når jeg er ved at vågne……pling siger det bare, og det er ikke mine øjenvipper når jeg åbner øjnene ;)
Lyse øjeblikke er altid lige, når man er ved at vågne, fordi sprækken til ens indre er aller størst lige der… Det er eksempelvis derfor jeg skriver morgensider – om morgenen… :)
Pling, pling…
Gud, og her går jeg rundt og tror det er mig der er mærkelig, når jeg i virkeligheden bare er i mega meget kontakt med mit indre :)