En del af mit kreativitetskursus har i høj grad været at blive klogere på mig selv. Blive mere bevidst om mine tanker, og hvad der sker omkring mig. Kort sagt: At leve mere mindfuldt.

“Pearls Before Breakfast” – verdens bedste violinist i metroen

Forleden faldt jeg over en super spændende artikel på nettet, som handler om en stor anerkendt, berømt violinist, Joshua Bell, der i 2007, som et eksperiment, har spillet noget at det smukkeste violinmusik i metroen i Washington D.C. midt i myldretiden – uden at særlig mange egentlig lagde mærke til det eller tog sig tid til at stoppe op og nyde det…

Forfatteren til artiklen, Gene Weingarten, har vundet en Pulitzer Pris og igangsat en international debat omkring, hvor vidt vi overhovedet er i stand til at påskønne skønhed, hvis vi ikke har ”planlagt” at få øje på den eller høre den?

Hvor meget går vi mon glip af?

Hvis vi ikke har et øjeblik til at stoppe op og lytte til en af verdens bedste musikanter, som spiller noget af det bedst skrevne musik nogensinde – hvor mange andre smukke øjeblikke, går vi så glip af i vores fortravlede liv?

[Glad regnbue malet på væggen på opvågningsgangen på OUH]

Smukke, glade billeder på opvågningsgangen på OUH

Jeg har i dag været på Odense Universitetshospital, fordi min mor skulle opereres. Og dér lagde jeg i den grad mærke til alle de smukke billeder, som især prydede hospitalets opvågningsgang.

Min mor havde selv bemærket den smukke regnbue, lige da hun var kørt ind på opvågningsgangen (en regnbue, som jeg selv havde overset) – derimod havde jeg lagt mærke til alle de smukke grafiske billeder, som hang hele vejen ned af gangen ”som vi er SÅ glade for”, sagde en af sygeplejerskerne, da hun gik forbi, mens jeg ydmygt stod og tog billeder af dem.

[Smukke grafiske lupiner på væggen på opvågningsgangen på OUH]

Jeg øver mig i at være mindfuld med alle mine sanser

Hvor er det fantastisk, at vi har så smukke ting omkring os – som nogle tager for givet, som nogle fuldstændig overser, og som nogle fuldstændig glemmer at påskønne…

Selv er jeg blevet meget bedre til at stoppe op og nyde øjeblikket. Bruge alle sanserne til at være lige her og nu. Være mindfuld og nærværende – og påskønne skønheden omkring mig.

Se bare ud på naturen, som i den grad stråler med alle de nyudsprungne og ofte storduftende træer og de smukke farverige blomster, som eksploderer for øjnene af os.

“… If we can’t take the time out of our lives to stay a moment and listen to one of the best musicians on Earth play some of the best music ever written; if the surge of modern life so overpowers us that we are deaf and blind to something like that — then what else are we missing?”
Uddrag fra Gene Weingartens artikel ”Pearls Before Breakfast” fra Washington Post

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin