Månedsarkiv: august 2013

Before midnight

Afslutningsscene i "Before Midnight" hentet fra zekefilm.org

Har netop været i Læsø Bio og se den mest fantasiske film “Before Midnight” – den tredje film i rækken af “Before Sunset” og “Before Sunrise” med Ethan Hawke og Julie Delpy i hovedrollerne.

Og sikken film!

Den er virkelig unik og enestående i sine lange scener – men endnu mere i den dialog, der er imellem de to skuespillere. Det er som taget ud af en hvilken som helst anden families hverdagssituation efter – for deres vedkommende – 9 års samvær.

Filmen stiller eksistentielle spørgsmål omkring livet og samværet mellem to mennesker, som elsker hinanden, men er blevet overvældet af hverdagens trummerum og små gøremål, som kan gøre, at vi glemmer, hvad livet egentligt handler om.

Læs resten

Åhhh Læsø

Solnedgang fra læsøfærgen Margrete Læsø. Fotograf: Susanne Randers

Kan endnu ikke helt sætte ord på alle de gode ting, der er sket for mig denne sommer på Læsø.

Men det har været en uforglemmelig og fantastisk sommer. Føler mig som en teenager, der har været på udvekslingsophold – et ophold, der har modnet mig som person og lært mig en masse om livet.

”Her på Læsø, lever vi det rigtige liv”, plejer Anne Julie at sige. Jeg har også hørt, at Per Kirkeby skulle have udtalt, at ”Læsø har ingenting – og alting”, og jeg er fuldstændig på bølgelængde med begge citater.

Læs resten

På kunstnerstævnemøde hos Lange Kunsthåndværk

Lange Kunsthåndværk Aalborg. Galleriet set fra gården med koppeskulptur i forgrunden. Fotograf: Susanne Randers

Midt i Aalborgs gamle stræder ligger en perle, som sjældent er set magen til.

Lange Kunsthåndværk er et familieforetagende i tre generationer, med den største kærlighed til især keramik, glaskunst og vandkunst.

I den skønneste gamle brostensbelagte og gulmalede gård bag forretningen ligger der kunstnernes værksteder og den smukkeste skulpturhave.

Her kan du – hvis du altså tør – gå igennem “Forvandlingens Port” og gå på opdagelse i den ene sære, finurlige og sjove udendørs skulptur efter den anden…

Læs resten