Sikken søndag! På kokkeskole i det fri med Køge Kyst

Gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Kålsalat og lam, pyntet med morgenfruer. Fotograf: Susanne Randers

Føler mig dybt privilegeret over at være beboer i min egen by.

Har været til det mest FANTASTISKE arrangement på Køge Havn i dag – i et vidunderligt sted, der hedder “Opdagelsen”.

Et mega udekøkken med grille, køkkenborde, håndvaske og alverdens redskaber, som man kan låne helt gratis af Køge Kyst.

Hjemmedyrket squash fra vores have på grillen - gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Hjemmedyrket squash fra vores have vendes på grillen i det fantastiske udekøkken]

Gourmet sammenskudsgilde i fælleskøkkenet

Vi skulle hver især medbringe kød og to grønsager pr. person – og så var der en kok, Jimmy Weber, som efter lidt betænkningstid sammensatte en menu ud fra de medbragte sager, hvorefter vi to og to gik i gang med at tilberede maden efter kokkens anvisninger.

Kokken havde forinden været på strandengen og plukke strandsennep, strandkarse og strand-alt-muligt-mere – som smagte og pyntede gevaldigt på maden sammen med skønne, orange morgenfruer.

SUPER FEDT KONCEPT!!! I like so much!!

Billedgalleri fra dagen

… Håber du næsten kan dufte og smage alle de lækre grillretter…

MUMS, siger jeg bare! :)

Sammenskudsgilde af grønsager - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Sammenskudsgilde af grønsager. Vi medbragte selv squash, hvidløg, citronchili, frisk ingefær, bredbladet persille, stilktomater og kalvekød]

Lækker kålsalat med bl.a. grønkål, brocolli, bredbladet persille og rødløg - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Lækker kålsalat før “alt det sjove” med bl.a. grønkål, brocolli, bredbladet persille og rødløg]

Smukke morgenfruer til at pynte maden med - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Smukke morgenfruer og kornblomster til at pynte maden med]

Kokken, Jimmy Weber, og min kæreste, Claus Preis, griller kød og squash - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Gourmetkokken, Jimmy Weber, og min kæreste, Claus Preis, griller kød og squash på de store grille i Opdagelsen]

Grillet squash af egen avl, dekoreret med morgenfruer og kornblomster - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Grillet squash af egen avl, dekoreret med morgenfruer og kornblomster]

Kød og rodfrugter på grillen - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Kød og rodfrugter på grillen. JA TAK!]

Okse- og kalvekødet skæres for - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

Okse- og kalvekødet skæres for – og anrettes på flotte planker]

Kålsalat og lam, dekoreret med morgenfruer og kornblomster - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Kålsalat og lam arrangeres. Dekoreret med morgenfruer og kornblomster]

Klar, parat, spis! - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Klar, parat, spis!]

Klar, parat, spis! - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Mums, hvor ser det lækkert ud!]

Klar, parat, spis! - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Surprise sammenskudsgilde, kokkerier og gourmetmad – alt sammen tilberedt på et par timer under kyndig vejledning]

Gourmetkokken, Jimmy Weber, præsenterer retterne - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Gourmetkokken, Jimmy Weber, præsenterer alle de lækre retter. Til maden fik vi serveret lokal øl fra Braunstein]

Opdagelsen med udekøkken, køkkenhaver, grille, bålsteder og masser af plads til fri leg - på gourmet kokkeskole med Køge Kyst i Opdagelsen på Køge Havn. Fotograf: Susanne Randers

[Opdagelsen med udekøkken, køkkenhaver, grille, bålsteder og masser af plads til fri leg]

Opdagelsen er et helt vildt fantastisk sted!

Dagens oplevelse har virkelig åbnet mine øjne for, hvad der kan lade sig gøre i min egen by. Tænk at jeg skulle hele vejen til Læsø for at se på Køge med nye øjne.

Der er også små køkkenhaver i højbede, som byens borgere kan være med til at dyrke. Super fedt med et socialt og grønt fællesskab, hvor alle kan være med. – Men jeg har vist foreløbigt nok at se til med mine egne højbede og drivhuset herhjemme :-)

Nye opdagelser venter helt sikkert forude…

Kan næsten ikke vente med at se Køge Kysts aktivitetsprogram for 2014. Forventningens glæde kan ingen tage fra mig.

Og indtil da drømmer jeg om grillarrangementer med røde næser, huer og vanter i dalende sne – og en god gang gløgg over flammerne…

Vil du også deltage i Køge Kysts mange aktiviteter for hele familien? Så se Bylivskalenderen her…

Du låner en nøgle til “Opdagelsen” ved at kontakte Køge Kyst på bk@koegekyst.dk eller tlf. 56678341.

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

Skriv et svar