Føler mig dybt privilegeret over at være beboer i min egen by.
Har været til det mest FANTASTISKE arrangement på Køge Havn i dag – i et vidunderligt sted, der hedder “Opdagelsen”.
Et mega udekøkken med grille, køkkenborde, håndvaske og alverdens redskaber, som man kan låne helt gratis af Køge Kyst.
Gourmet sammenskudsgilde i fælleskøkkenet
Vi skulle hver især medbringe kød og to grønsager pr. person – og så var der en kok, Jimmy Weber, som efter lidt betænkningstid sammensatte en menu ud fra de medbragte sager, hvorefter vi to og to gik i gang med at tilberede maden efter kokkens anvisninger.
Kokken havde forinden været på strandengen og plukke strandsennep, strandkarse og strand-alt-muligt-mere – som smagte og pyntede gevaldigt på maden sammen med skønne, orange morgenfruer.
SUPER FEDT KONCEPT!!! I like so much!!
Billedgalleri fra dagen
… Håber du næsten kan dufte og smage alle de lækre grillretter…
MUMS, siger jeg bare! :)

[Sammenskudsgilde af grønsager. Vi medbragte selv squash, hvidløg, citronchili, frisk ingefær, bredbladet persille, stilktomater og kalvekød]

[Gourmetkokken, Jimmy Weber, og min kæreste, Claus Preis, griller kød og squash på de store grille i Opdagelsen]

[Surprise sammenskudsgilde, kokkerier og gourmetmad – alt sammen tilberedt på et par timer under kyndig vejledning]

[Gourmetkokken, Jimmy Weber, præsenterer alle de lækre retter. Til maden fik vi serveret lokal øl fra Braunstein]
Opdagelsen er et helt vildt fantastisk sted!
Dagens oplevelse har virkelig åbnet mine øjne for, hvad der kan lade sig gøre i min egen by. Tænk at jeg skulle hele vejen til Læsø for at se på Køge med nye øjne.
Der er også små køkkenhaver i højbede, som byens borgere kan være med til at dyrke. Super fedt med et socialt og grønt fællesskab, hvor alle kan være med. – Men jeg har vist foreløbigt nok at se til med mine egne højbede og drivhuset herhjemme :-)
Nye opdagelser venter helt sikkert forude…
Kan næsten ikke vente med at se Køge Kysts aktivitetsprogram for 2014. Forventningens glæde kan ingen tage fra mig.
Og indtil da drømmer jeg om grillarrangementer med røde næser, huer og vanter i dalende sne – og en god gang gløgg over flammerne…
Vil du også deltage i Køge Kysts mange aktiviteter for hele familien? Så se Bylivskalenderen her…
Du låner en nøgle til “Opdagelsen” ved at kontakte Køge Kyst på bk@koegekyst.dk eller tlf. 56678341.
Kærlig hilsen Susanne