Sikke dog en FANTASTISK lørdag, vi havde i Det Grønne Hus i Køge, hvor jeg var vært for en genbrugsjulestue med masse af lækre julekrearier i genbrugsmaterialer doneret af Kirkens Korshærs store genbrugsbutik i Køge.
Jeg er VILD med papir!!
Jeg vil umiddelbart tro, at jeg har været papirnørd hele mit liv – har løbende samlet bunker af papirer til mig.. Gamle pennevennebreve, klistermærker, glansbilleder, bøger, magasiner og på det seneste også fint papir til kreative kreationer…
Men der er nu altså noget med GAMMELT GULNET PAPIR….. [Suk!]
Gamle bøger, gamle kvitteringer, gamle regnskaber, gamle Anders And blade, gamle kobberstik, gamle atlasser, gamle aviser fra da mor var barn… I totally love it all!!
De kreative juleenergier omsluttede os totalt…!
Det var vidunderligt at have mulighed for at lade min store passion for papir smitte af på alle de skønne mennesker, som lagde vejen forbi Det Grønne Hus i lørdags.
Der var de VILDESTE kreative energier i Det Grønne Hus, som er en fin gammel villa, tæt på Køge Torv, der huser Køge Kommunens miljøfolk og energitjeneste. Huset har den dejligste have – og om sommeren er der udeservering helt ned til Køge Å fra det lækre økologiske køkken i Cafe Grøn Sag.
Og sikke mange fine ting, der blev kreeret i de skønneste julerammer…
Ingen tvivl om, at nodepapiret trak i de fleste. Står der genbrugsjul på tapetet, får nodepapiret os til at drømme os hen til en svunden tid…
Juletræer – af både den moderne og traditionelle slags
Et fint juletræ var stillet op, så man kunne hænge sit pynt op på træet, men langt de fleste valgte at tage alle deres fine julekreationer med sig hjem…
Men forhåbentligt kan juletræet i Det Grønne Hus blive løbende dekoreret med hjemmelavet julepynt her i december måned… [Jeg stiller i hvert fald gerne op til endnu en genbrugsjulestue…]
Jeg kreerede også et mere moderne juletræ bestående af grene og kviste fra haven og to lange stykker fiskesnører, som jeg bandt rundt om grenene og slog knuder på, med assistance fra store og små :) Også det kunne tænke sig lidt pynt, men det må vist komme senere…
Og min super seje mor hjalp en masse med at folde de smukkeste Myminmy juletræer i nodepapir…
Covergirl for en enkelt dag :)
Og sørme om ikke den smukke julestue blev forsidenyhed på den lokale avis, Dagbladet, i mandagens udgave. Så fornem en omtale!
Fantastisk, som vi kunne indhylde fotografen Dorte Larsen i alle de kreative energier…
Se artikel og billedserie fra dagen her på Dagbladets hjemmeside…
TAK TAK TAK TAK ♥ ♥ ♥ ♥
Fra det inderste i mit hjerte skal lyde et KÆMPE TAK til Det Grønne Hus, Cafe Grøn Sag, Kirkens Korshær og Luna Hobby, som alle har bidraget til den skønneste genbrugsjulestue.
Jeg håber virkelig, at mange har fået øjnene op for, at det nytter at genbruge ting og sager i stedet for bare at smide dem ud – og hvis du virkelig vil skille dig af med dine gamle skatte, så doner dem venligst til den lokale genbrugsbutik i stedet for lossepladsen, så andre kan få glæde af dem…
Endnu en genbrugsjulestue venter forude
Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring over hvor dejlig en genbrugsjulestue, vi havde i lørdags. Og allerede i næste uge, skal der holdes julestue igen…
Tirsdag 17. december vil jeg på Køge Bibliotek inspirere til, hvordan du kan lave gamle udslidte bøger om til fin julepynt…
Måske vi ses dér?
Eller måske vi allerede ses i kreaklubben på onsdag…? Læs mere om kreaklubben her.
Kærlig hilsen Susanne
⭐️⭐️⭐️ GANG i DIG skønne kvinde. Hvor er det fantastisk alt sammen. Go vind.
TUSIND TAK søde Pia. Iiiiiiiih, hvor har det bare været nogle SMUKKE dage :)
Glæææææder mig til at skabe en masse smukke sager sammen med dig i det nye år <3
Kærlig hilsen Susanne
Pingback: December genbrugstip: Spar på budgettet og gør noget godt for miljøet | Mit krearum [min kreativitet]