![Mit krearum [my creative space]](http://mitkrearum.dk/wp-content/uploads/2013/03/mitkrearum.dk-kreativitet-opslagstavle-creativity-inspiration-board.jpg)
Jeg er født evig nysgerrig! Jeg elsker at suge ny viden til mig, og jeg elsker ny inspiration.
Jeg blev derfor ramt lige i hjertet i morges, da jeg på vej på mit arbejde på KØS – museum for kunst i det offentlige rum, hørte Mads & Monopolet på P3.
I studiet var Jan Gintberg, Hella Joof og Lina Rafn – og så selvfølgelig Mads Steffensen.
Fra midtvejskrise til snak om glippofobi
Jan Gintberg, som næste gang fylder 50 år, beskrev sin midvejskriseferie, hvor han havde cruiset USA tyndt på en Harley Davidson, hvorefter han spurgte Hella (som er 51), om hun kunne fortælle, hvad fordelen var ved at være fyldt 50.
Og så sagde Hella Joof noget i retningen af: ”Noget af det bedste er, at man ikke længere føler, at man går glip af noget, ved at sige nej tak til et arrangement. At man ligesom har prøvet det hele…”
Hvilket Jan Gintberg straks oversatte til ”glippofobi” – angsten for at gå glip af noget…
Indrømmet: Jeg lider af glippofobi
Smager lige lidt på det… Glippofobi. FANTASATISK ORD! (Har aldrig hørt det før).
Phew altså – ingen tvivl om, at jeg lider af det i en middelsvær grad :) Det kan jeg lige så godt indrømme.
[Min bror og mig med fjollehatte, taget i 1978]
Men jeg øver mig virkelig nu. Øver mig i at mærke efter, når jeg får en perifer invitation eller ser et opslag på nettet, på facebook, via blogland, via avisen eller på en plakat om et eller andet (givetvis super spændende…?) arrangement… – Om jeg VIRKELIG har lyst til det pågældende arrangement, eller om det er andre, der synes, at jeg burde have lyst til at gøre dit eller dat.
Og jeg øver mig i at sige nej tak, sige fra, hvis jeg føler mig overbevist om, at arrangementet ikke fører noget nyt med sig. At det måske oven i købet er spild af min tid. At jeg ville have meget bedre af at blive hjemme og hygge eller på anden vis lade op den pågældende aften.
Og uuuuuuh, det er svært. For jeg vil jo nødigt gå glip af noget… ;)
Hvad med dig? Kan du genkende noget af det, jeg skriver…? Lider du også lidt eller meget af glippofobi?
Kærlig hilsen Susanne
Min glippofobi omhandler primært Facebook og lidt blogland.
Men mit yndlingsord er stadig SMASHBOOOOOOOOOOOOK :)
Guuuuuuud. Havde slet ikke tænkt på min smartphone, da jeg skrev indlægget – jeg tænkte mere på disponering af min tid i det virkelige liv…
Efter tre måneder på Læsø her i sommers uden reelt wi-fi og med “E” i signal, der hvor jeg boede, fik jeg styret min lyst for at “følge med”. Men nu, hvor jeg er hjemme igen i fuld wi-fi/3G turbo, så er der knald på igen. Og for blot to dage siden uploadede jeg det første billede til Instagram – det kunne hurtigt blive en tidsrøver ;)
Kærlig hilsen Susanne
PS. FANTASTISK yndlingsord!!! ♥
Det der Instagram kan ikke rigtig fange mig. Jeg har en konto, men der ligger vidst kun 2 billeder.
Jeg hader at gå glip af noget.
Jeg er nysgerrig og jeg indrømmer det! Jeg har ofte den første i omgangskredsen der opsnuser bryllupper, graviditeter, skilsmisser, flytninger osv.
Ind i mellem misser jeg dog, i min verden, vigtige informationer om tid, sted og personer. Og så er det at jeg ved , at jeg skal skrue lidt ned for tempoet… :)
Hej Linette
Smiler. Sikken herlig kommentar. Især “… og så er det at jeg ved, at jeg skal skrue lidt ned for tempoet… :)” – for det er vel i bund og grund det, der er vores nysgerrigheds dilemma. At vi lidt glemmer os selv og bliver fanget af det, der foregår i “de andres verden”, at vi overser det, der foregår, eller burde foregå i vores egen…
Kærlig hilsen Susanne
Hej Susanne
”glippofobi”….smager lige på ordet….jo jo….panikken breder sig lidt, når jeg bliver opmærksom på alt det, jeg går glip af. Og jeg kan blive grebet af tanken om, at jeg ikke er en del af det liv, der leves derude. Nettet er vinduet til den verden, hvor andre lever og gør mange spændende ting, jeg går glip af, og kun lige snuser til ved at kigge ind. Og jeg får ønske om at være med, og oplever at jeg ikke kan slå til.
Det er så mærkeligt, at der lige som, er sådanne parallelle verdener, dem der ude og mig. De andre laver alt det jeg går glip af, og jeg laver ikke noget særligt. Det lyder negativt, det er det ikke ment…for når jeg mærker efter, giver det mig en enorm ro ikke at deltage, at gå glip af…jeg elsker nuet og nuet igen og opmærksomheden på det der er og mærke at DET ER NOK. At jeg behøver ikke mere og længtes ikke efter mere.Og jeg slukker pc’en……..bib…….og glor ud af vinduet og laver ingenting, andet end at trække vejret ind og puste ud….lytter til lyde i huset, udenfor huset og i mit indre. Er nærværenden med det der er væsentlig, i de menneskelige kontakter jeg har…min familie, veninder og arbejde.
På den måde kan jeg godt lide at gå glip af meget, der sker så mange dejlige ting, der er rart at gå glip af.
Jeg nyder meget at andre er engageret, jeg synes virkelig at det er fedt, og jeg engagerer mig i det der er lige for. Og går glip af en H… masse vidunderlige, kreative, smukke, fantastiske, unikke, rørende, enestående, givende, specielle, banebrydende, identitetsskabende, udviklende….oplevelser.
Så jo jeg svinger mellem panik og vidunderlig ro, når jeg er awere om, at jeg går glip.
knus Laila
Godmorgen Laila
Sikke dog en vidunderlig, smuk, dyb, personlig kommentar. Mmmmmmmmm ♥ TAK
ELSKER sætningen “… slukker pc’en……..bib…….og glor ud af vinduet og laver ingenting, andet end at trække vejret ind og puste ud….lytter til lyde i huset, udenfor huset og i mit indre…” – og er fuldstændig enig i, at det jo i bund og grund er det, det handler om. At være til stede lige NU og HER, og nyde nuet.
Og det er jo fuldstændigt umuligt at opleve ALT i denne verden, hvorfor jeg også synes, at alle disse medier er vidunderlige til at vise, hvad vi potentielt går glip af – og måske reelt aldrig går glip af på et dybere plan…
Min kæreste fortæller mig tit, at jeg burde stoppe med alt det, jeg render til og så i stedet koncentrere mig om MIG. Måske han har ret… Måske ved jeg alt det, jeg har brug for at vide…? Tror lige jeg svinger mellem panik og vidunderlig ro, mens jeg tygger lidt på den…
Kærlig hilsen Susanne
Hej jeg hedder Signe og jeg er glippofobiker!
“Hej Signe”….
Nej pjat, men følte mig bare så ramt af dit indlæg og de forige kommentar. Så dejligt at føle sig blandt lidelsenfælder… ja som et amerikansk AA-møde.
Men det at I andre kender følelsen, bekræfter mit i en kendsgerning, jeg for tiden arbejder med at sluge. Nemlig at det er et menneskeligt vilkår at mærke frustrationen over ikke at kunne nå alt. Det er ikke bare mig der er utilstrækkeligt eller dårlig til at prioritere min tid, det er noget rigtig mange kender….
Må lige bruge lidt tid på at sluge…
Tusind tak for dit indlæg… og tak for sidst
<3 Signe
“Hej Signe”
“Jeg hedder Susanne og…”
SJOV sammenligning :) Ufatteligt hvad Mads & Monopolet kan føre til. Spot on for mit vedkommende i hvert fald. Dejlig med en refleksion over livets finurligheder.
Selv tak for sidst. Det var en VIDUNDERLIG aften!
Kærlig hilsen Susanne