Kreative og grafiske bøger på min ønskeseddel…

"Fine og farverige gaver" kreabog af Lisbet *LLL & Co.* Fotograf: Susanne Randres

Jeg elsker at blive inspireret til kreative projekter – og blogland giver mig i den grad en masse fed inspiration.

Men der er nu stadig noget ved at holde en god gammeldags bog i hånden, læse den side for side, kigge på alle de smukke billeder og drømme sig hen.

Lige om ganske snart er det min fødselsdag – og så tænkte jeg, at jeg jo lige så godt kunne offentliggøre min top 10 ønskeseddel over skønne kreative og grafiske bøger.

Har du nogle af bøgerne på hylderne derhjemme, må du vildt gerne lægge en anbefaling af bogen i kommentarfeltet :)

TOP 10 liste over mine ønskebøger:

1. “Flow Magazine” – for Paper Lovers

"Flow Magazine" - for Paper LoversØverst på min ønskeseddel er dette magasin for papirnørder.

Magasinet er udkommet to gange i år – og jeg har opdaget det via dette blogindlæg hos decor8blog,com.

Jeg har ikke set hverken første eller andet eksemplar i virkeligheden, men ifølge billederne, ser det ud til at være lige noget for mig. MUMS!

Begge numre kan købes her hos Flow Magazine.

 

2. “20 Ways to Draw a Tulip” af Lisa Congdon

"20 Ways to Draw a Tulip" af Lisa CongdonJeg har nævnt hende før. Jeg er VILD med Lisa Congdon. Hun har først udviklet sine kunstneriske interesser fra hun var midt i 30’erne, og er nu en super anerkendt og inspirerende grafisk illustrator og kunstner fra San Fransisco.

Denne bog er hendes nyeste – og den står højt på min ønskeseddel, da jeg selv er i gang med at lære mig selv at tegne igen. Den indeholder instruktioner til tegning af mere end 900 blomstertegninger.

Læs mere om “20 Ways to Draw a Tulip” her på Lisa Congdons blog. Bogen udkommer først i 2014

3. “Villa Augustus Agenda 2014”

"Villa Augustus Agenda 2014"Dette må være den ultimative kalender for kreative sjæle.

Et overflødighedshorn af smukke illustrationer, citater og kunst i et virvar, camoufleret i en ugekalender for 2014.

Har aldrig set den før – men da jeg så den i dette blogindlæg hos Wood & Wood stool, så var jeg øjeblikkeligt solgt.

Og den kan oven i købet blive din helt gratis, hvis du deltager i give away’en inden midnat i aften.

4. “Work / Life” the Uppercase Directory of Illustration

"Work / Life 2" the Uppercase Directory of IllustrationFaktisk har denne bog været på min ønskeseddel et helt år, da jeg så den for første gang i Cinnober ved Rundetårn.

Og nu er der så oven i købet kommet en tredje version af bogen, så der nu findes Work Life 1, Work Life 2 og Work Life 3.

Og nu ønsker jeg mig så alle tre bøger…

Læs mere om bøgerne og nogle fede grafiske magasiner på Uppercasemagazine.com

5. “Cutting Edges” Collage bog

"Cutting Edges" Collage bogI marts måned var jeg på en helt vildt fantastisk collage workshop hos hos Christine Clemmensen og Pernille Mühlbach i de lækreste lokaler på Christianshavn.

Christine og Pernille havde lagt et hav af bøger frem, som vi kunne blive inspireret af – og blandt dem var denne skat med en masse spændende collager.

Om den forhandles herhjemme, ved jeg ikke, men den kan blandt andet købes her på Amazon.

6. “Decorate Workshop” af Holly Becker

"Decorate Workshop" af Holly BeckerJeg har længe fulgt Holly Becker på hendes blog decor8blog.com.

Hun viser en masse inspirerende, kreative indretningsløsninger og skriver om kreative ildsjæle overalt på jorden.

Hollys bog “Decorate Workshop” er her anmeldt på bloggen “a creative mint”

Den MÅ hjem og stå på min bogreol før eller siden, så jeg kan fordybe mig i alle de farverige indretningsløsninger…

7. “Vintage Craft” – projects & styling advice for the modern vintage home

"Vintage Craft" - projects & styling advice for the modern vintage homeEgentlig tror jeg slet ikke, at jeg er min indretningsstil er Vintage. Det er snarere en fusion af boheme, retro og industriel stil.

Men da jeg læste anmeldelse af denne bog på Colorama boligdrømmes blog, og læste ordet “splash af neon”, så tænkte jeg, at det da godt liiiiiige kunne være en bog for mig alligevel…

Det ved man jo aldrig, før man har set den… Og oven i købet var der dette tip på blogindlægget, som straks er noteret i baghovedet:

TIP: Når man maler et emne i neon farve, får man det allerbedste resultat hvis man maler emnet hvidt først!

8. “Fine & farverige firkanter – du selv kan hækle” af Lisbet Lücke Larsen

"Fine & farverige firkanter - du selv kan hækle" af Lisbet Lücke LarsenIndtil for et år siden kunne jeg slet ikke hækle eller strikke… Lærte dog hæklingens kunst af en af min svigermors veninder – og youtube lærte mig at strikke ret, så jeg kunne lave yarnbombing i min egen have…

Aldrig har jeg hæklet efter en opskrift, men da jeg købte Lisbet’s fantastiske kreabog i december – “Fine og farverige gaver, du selv kan lave” – blev jeg øjeblikkeligt forelsket i Lisbets farverige univers.

Og sæt nu jeg pludselig lærer at hækle efter en opskrift, så ville det være rart med Lisbets farverige hæklebog med smukke fine billeder til at fordybe mig i…

9. “Stitched Blooms” broderibog

"Stitched Blooms" broderibogJeg følger flere udenlandske bloggere. En af dem er den svenske blog iHanna – som blandt andet laver en masse fantastiske collager – rent faktisk 365 af slagsen her i 2013…

Denne bog er dog en broderibog, som jeg synes supplerer Lisa Congdons blomsterbog (mit ønske nr. 2) helt fantastisk.

300 blomster-, blade- og kantmotiver til at brodere… JA TAK :)

Læs iHannas blogindlæg om bogen her…

10. “Blogbogen” af Julia Lahme

"Blogbogen" af Julia LahmeRent faktisk har jeg allerede købt mig Julia Lahmes spritnye danske blogbog… Så egentlig er det lidt snyd, at den står her på ønskesedlen…

Men jeg bliver bare nødt til at omtale den på listen over super gode inspirerende bøger. Uanset om du er ny blogger, erfaren blogger eller blogger to be, er der masser af spændende læsning i Julias bog.

Så køb den til dig selv – den har i hvert fald min anbefaling! Her på Julias blog kan du endda få lov til at smugkigge i bogen…

“Blogging er som yoga. Præcis som yoga er det en disciplin, der helt og holdent forholder sig til den, du er. Derfor er der ingen, som kan være bedre eller dygtigere end dig. Det allervigtigste ved blogging er, at du finder din form og dit hjørne at skrive fra.”

Yderst vise ord fra omslaget på Julias bog. Og jeg kan ikke være mere enig!

Hvilke kreative bøger står på din ønskeseddel?

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

2 tanker om "Kreative og grafiske bøger på min ønskeseddel…"

    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Jutta

      Helt enig ! Er også rigtig glad for min bog – tror jeg har lavet over 200 muffinsformerosetter og uddelt i værtindegaver til familie og venner :)

      Og familien køber stadig muffinsforme til mig, når de ser nogle i et super skønt design ;) Har lige fået Halloween udgaver…

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar

Leave a Reply