Jeg netværker en del for tiden :)
Farer rundt her og der og mødes med alle mulige skønne, kreative ildsjæle i det københavnske. Og jeg ELSKER det!!
Men jeg har brug for hjælp. Din hjælp!
Kender du et godt, kreativt mødested?
Jeg savner simpelthen nogle fede forslag til, hvor man kan mødes i København og netværke. Jeg savner fantastiske mødesteder, der emmer af kreativitet, og hvor ens tanker automatisk bliver ledt hen på noget endnu mere kreativt…
Et sted, hvor man kan mødes gratis og uden at booke tid mod selvfølgelig at købe noget i den tilhørende café. Måske oven i købet et sted med nogle fede lænestole…?
Måske et sted med wi-fi? Måske et sted med større arbejdsborde og god belysning, hvis man gerne vil smide en masse ting op på bordet og vise frem til dem, man mødes med… (som Signe og jeg eksempelvis gjorde til vores smashbook showcase i torsdags).
Mine egne forslag til fede, kreative mødesteder:
- Jeg har før selv omtalt mødestedet og kontorhotellet SOHO, der ligger i Kødbyen og i den grad emmer af kreativitet.
- Forleden dag var jeg så på Kulturstationen Vanløse for at smashe – det var også et skønt, farverigt sted med det vildeste kreative aktivitetskatalog, dog et stykke væk fra centrum.
- Jeg er også VILD med alle de kreative vibrationer, der er på INGOLFS Kaffebar på Amager eller Café RETRO i midtbyen og på Nørrebro…
HJÆLP mig til at finde nogle flere, fede steder…
Håber virkelig, at du kan hjælpe mig til at finde nogle nye, spændende, kreative kulturhuse, caféer, kontorfællesskaber, hang arounds, lænestole, sofahjørner eller noget i den dur i eller omkring København…?
Vil bare blive SÅ glad, hvis du vil lægge en kommentar. Og vil oven i købet gerne tilbyde dig en god kop kaffe, hvis vi skulle gå hen at mødes der en dag. Man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer… :)
Kærlig hilsen Susanne
Kære Susanne Er glad for dine mail,jeg har desværre ikke nogen forslag til dig ! Jeg vil spørge dig om når der er læseforbud ,så er jeg bange for at have overtrådt det da jeg både har kigget FB og mails og også set TV får skrevet morgensider A4 .idag fire sider ,da jeg ligger i sengen-bronkities ,tænker at det måske er alle de gamle minder der bliver skrevet ned ,der bliver hostet igennem (ikke ryger altid)så tror du at for at få det bedste ud af UGE 4 at jeg skal undlade disse aktiviteter !? KH Gretha
Kære Gretha
Først og fremmest: Er du sløj, så vær god mod dig selv. Plej dig selv og læs alt det hyggelige og se alt det tv, du kan komme i nærheden af :)
Dernæst tror jeg, at man skal have i baghovedet, at Julia Camerons bog “Kreativitet” er udgivet i 1992 – længe før alle disse mange medier og nyhedsstrømme, som vi har i dag. Så man må selvfølgelig vurdere læseforbuddet ud fra det “moderne” højteknologiske liv, vi har i dag.
Læseforbuddet skal gavne kontakten til os selv. Ved at holde pause fra andres ord, kommer vi givetvis tættere på vores egne tanker. Ved at “kede os” kommer vi til at tænke nye tanker til gavn for os selv og vores kreativitet.
Jeg kom jo selv i sin tid til at springe læseforbudsugen over, fordi jeg netop skulle begynde på et buddhismekursus i uge 4 – og faktisk har jeg ikke opretholdt det siden. Og dog… Tror nærmest ikke jeg læste, da jeg var på Læsø…
Men plej dig selv, lev i nuet, nyd de morgensider, du får skrevet, og sørg for at komme i bedring. Det er vist det bedste råd, jeg kan give herfra.
Tak for dine skønne ord – og held og lykke med bogen. Ih, hvor spændende, at du også er på den rejse nu.
Kærlig hilsen Susanne
Kære Susanne Tak for dit kloge og kærlige svar ! KH Gretha
Hej Susanne.
Hvad med Ingolf’s Kaffebar i Brønshøj – eller Fiscaféen ved Vanløse st.?
Kh Lone
Hej Lone
TAK for dit bidrag. Har lige googlet lidt… For INGOLFS Kaffebar ligger jo på Amager – som jeg også har linket til. Du må mene Ipsens Kaffebar?? Kender den ikke…
Men pludselig kom jeg til at tænke på Grannys House på Søborg Hovedgade. Den er også fantastisk!!!
Fiscaféen kender jeg heller ikke. Er det Café Phister??
DEJLIGT med nye steder at tjekke ud…..!
Kærlig hilsen Susanne
Update fra Lone (via mail):
Hej igen – åh ja, den hedder jo Ibsens Kaffebar ;)
Nej – Fiscafeen er et temmelig nyt sted lige v. stationen – hvor Phisters ligger længere oppe ad Jernbane Alle. Jeg kan se, at forskellige grupper mødes der.
Update fra mig:
Kan ikke finde nogetsomhelst, når jeg googler Fiscafeen… Hmnnnnn….? Ahaaaaaaaaaa! Det er med K: Fiskafeen
Læs mere her: http://dinby.dk/vanloese-bladet/cafe-paa-en-anderledes-maade
Hej Susanne
Jeg kender et fedt sted i Roskilde. Det er INSP.
Det er en gruppe kreative mennesker, der holder til på den gamle slagteriskole.
Du kan finde dem på FB og nettet.
Knus Laila
Hej Laila
Tusind tak. Har lige tjekket INSP ud. Har aldrig hørt om det før. Lyder så fedt!! Jeg læser ord som strikke og male – og så er jeg jo solgt…….. !!
Har du selv været der??
Ih, hvor skønt med spændende steder :)
Kærlig hilsen Susanne
Det er et stykke tid siden jeg sidst var der, og der er virkelig sket mange fede tiltag siden.
:)
Hej Susanne
Jeg har også hørt at insp skulle være et fedt sted, men har det stadig tilgode. God jagt ;)
Kram
Hej Charlotte
Ja, INSP har jeg bestemt også til gode… Dejligt at have noget at glæde sig til :)
Så fedt med ny inspiration. Har også skrevet ud på Facebook – og der fik jeg følgende steder:
Huset i Magstræde (som jeg ikke havde tænkt på) og Café Republikken på Vesterbrogade (som jeg ikke har været på).
Har du?
Kærlig hilsen og knus fra Susanne