Sikken dag jeg havde i går!! Tog til Ringsted og var sammen med Lotte Mie og Pia Doodlediem, som var hjemme og besøge mig til kreaklubben i onsdags.
Endnu en dag fyldt med kreative vibrationer
Vil lade billederne tale for sig selv… Vi indtog hele bordet i Pias køkken – hver med vores projekt…
Pia Doodlediem lavede to sider færdig i en fælles rejsende artjournal, Lotte Mie lavede de mest finurlige julekugler med bondegårdsdyr og dinosaur – og jeg fik langt om længe taget hul på de 8 adventspakkegaver, som jeg skal udveksle med 8 dejlige bloggere inden 1. december…
Man kunne virkelig se, at vi var i hver vores kreative univers, men hvor er det bare VIDUNDERLIGT at skabe sammen og blive inspireret af, hvad hinanden laver.

[Fælles kreabord hos Pia Doddlediem – elsker elsker elsker, når et bord bliver indtaget på sådan vis]
Kærlig hilsen Susanne