Blogpause, væren i nuet og gang i juleværkstedet ♥

Collage af mine Instagrambilleder fra uge 48 2013. Fotograf: Susanne Randers

Hold nu op for en uge… Tror aldrig nogensinde, at jeg har været så KREA på en enkelt uge!!

Har bare levet i nuet og suget kreative energier til mig, gået amok i juleværkstedet herhjemme (og i s-toget!!!) – og været sammen med en masse skønne, kreative sjæle ♥

A week to remember!

Det var ugen, hvor jeg fik min første pennevennepost fra USA – og ugen hvor jeg lavede 8 hjemmelavede pakker til 8 skønne bloggere som led i adventspakkelegen.

Det var ugen, hvor jeg sendte to smukke breve af sted klistret ind i dots og maskingtape – og ugen, hvor jeg lavede det fineste juletræ af drivtømmer og genbrugstræ, som skal pryde vinduet her i december i Galleri Wenneberg i Køge.

Collage af mine Instagrambilleder fra uge 48 2013. Fotograf: Susanne Randers

[Instagram billeder fra uge 48: #Drivtømmer og genbrugsjuletræ til Galleri Wenneberg, #juleværkstedet i fuld gang til onsdagens kreaklub, #stjernepropeller lavet af voksdug med Danmarkskort og neonpink papir, #juletræ på KØS dekoreret med mandala julecirkler, #min adventspakkegave til Linda Boldreel, #min “berømte” fletstjerne af målebånd, #pakkepost til Connie @krealiving og #Hotel d’Angleterres juleudsmykning anno 2013]

En lille stjernestund

Og så var det ugen, hvor jeg faldt helt i svime mandag morgen på Kongens Nytorv over at se, at Hotel d’Angleterre nu endelig er pyntet op med juleeventyrstads igen efter flere år uden pynt… (Og nej – på det punkt bliver jeg aldrig voksen. Jeg ELSKER virkelig juleudsmykning!!!)

Og så var det også ugen, hvor jeg sad i s-toget og flettede stjerner af målebånd fra Søstrene Grene, fotograferede det, smed det på Instagram med hastagget #penderliv – og sørme om det ikke var i metroexpress dagen efter :)

Min flettede julestjerne afbilledet i Metroexpress torsdag 28. november 2013 #pendlerliv. Fotograf: Susanne Randers

[Flettet stjerne af målebånd fra Søstrene Grene – som pludselig blev stjerne for en dag i torsdagens udgave af Metroexpress, fordi jeg havde flettet den i s-toget, taget et billede af den og lagt den på Instagram med hashtagget #pendlerliv – meget pudseløjerlig historie – men der skal jo være en første gang for alting her i verden..]

Instagram – I’m still in love ♥

Og sørme om det ikke også var ugen, hvor jeg brød det første knæk på 100 følgere på Instagram – [instagram.com/mitkrearum] – hvor jeg på en måned nu allerede har 140 følgere – og er i dialog med en masse vidunderlige mennesker over hele verden, så jeg snart overvejer, om jeg også skal til at blogge på engelsk…?

Og så var det også ugen, hvor jeg havde Pia Doodlediem herhjemme i onsdags til den dejligste kreaklub aften – og mødtes til kreatræf med Signe Nustopperhesten på Kulturstationen Vanløse i torsdags…

Når jeg ser tilbage på ugen, kan jeg næsten ikke fatte, at jeg har nået så meget på en enkelt uge – men derimod kan jeg godt forstå, at jeg slet ikke har haft tid til at blogge. Min computer har ikke været tændt siden i søndags – og her til aften har jeg lagt 365 billeder ind fra min iPhone, taget på en enkelt uge :)

Kreaklub Køge - Doodlediem i gang med sin artjournal. Fotograf: Susanne Randers

[Pia Doodlediem i fuld sving med sin artjournal i onsdagens kreaklub – virkelig et smukt syn, når hun folder sig ud…]

1. søndag i advent = julemarkeder og dejlige adventspakker…

I dag har jeg tilbragt dagen i Roskilde sammen med Pia Doodlediem og hendes yngste søn, Adam, hvor vi har været på Roskilde Julemarked på Musicon, til julemarked i Sejlklubben og til julemarked på INSP.

Totalt overflødighedshorn af skønne Instagrammere og bloggere, som har lavet de smukkeste lækkerier, man kunne købe sig fattig i, hvis man havde penge nok.

Især var jeg glad for at møde og se de lækre krearier fra Puk fra The Puk Project, My fra Myminmy og de fire seje piger fra #FSDJjulemarked Sofie Fingernem, Maria fra Slinky Piinky, Henriette fra Dottiedk og Jeanette Jeans Jeans – som jeg i dette sekund oven i købet har vundet en give away fra via Instagram. Juhuuuuuuuu!

Og hjemme ventede første overraskelse i form af adventspakkegaver fra 8 bloggere, hvor jeg skal give og modtage 8 pakker.

Og de pakker fortjener deres helt eget blogindlæg… og det følger lige om straks :)

WHAT A WEEK ! ♥ ♥ ♥

Kærlig hilsen Susanne

Skriv en kommentar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

Leave a Reply