Tag-arkiv: Morgensider

Tørke og stilstand…

Møns klint - smukke sten i vandkanten. Fotograf: Susanne Randers

Jeg samler kræfter i disse dage… Tænker og reflekterer i et væk – og får ikke gjort så meget, som jeg egentlig gerne ville. Men jeg har det okay med det.

Stilstanden og tomheden skal gøre plads til noget nyt. Gøre plads til nye kreative krumspring, nye krusninger på havets overflade. Jeg flyder bare med strømmen og ser, hvor jeg bliver ført hen.

Jeg ”skulker” med Julia Camerons opgaver…

Julia Cameron holder mig i hånden. Jeg er nu nået til 11. uge af mit kreativitetskursus, men jeg kan se på opgaverne, at jeg er løbet alt for hurtigt hen over de sidste par uger. Jeg har sprunget opgaver over – med vilje…

De opgaver, som sikkert flytter mig aller mest – men som jeg af flere (kendte og ukendte) årsager tøver med at skrive ned på papir. Jeg lader dem blive som tanker i mit hoved…

Læs resten

Hvordan finder jeg balancen mellem at bidrage og modtage?

Et roligt og fredfyldt sted i Vietnam, som jeg kan "gå ind i" og finde roen i mit indre. Fotograf: Susanne Randers

Jeg ønsker virkelig at bidrage med en masse fed energi i denne verden – men lige nu er jeg trukket helt ind i mig selv. I min egen lille skal.

Jeg tænker, reflekterer, modtager og mærker efter. Hvem er jeg? Hvad er jeg? Hvem er jeg ikke (længere)? Hvad er min rette hylde? Hvor kan jeg bidrage mest med den jeg er – det jeg kan og vil?

Jeg kender endnu ikke svarene – men at være en del af blogland er da i hvert fald et lille bidrag til verden. Og min manifestation til universet om, at jeg er på vej – selvom jeg endnu ikke aner, hvor jeg er på vej hen.

Seks nye vaner giver mig overskud, bevidsthed og energi

Læs resten

“Ta-dah” lister og “To do” lister

Ta-dah lister - og post its. Fotograf: Susanne Randers

Det er super vigtigt for mig at fokusere på alle de ting, jeg når, i stedet for at dunke mig selv i hovedet med de ting, jeg ikke når.

Ved at tænke positivt og fokusere på alle de ting, jeg har præsteret, føler jeg en indre glæde, hvor jeg roser og anerkender mig selv for det arbejde jeg har lavet.

Men sådan har det ikke altid været for mig. Der var engang, hvor jeg altid kun fokuserede på alle de ting, jeg skulle nå. Og irriterede mig vildt over de ting, jeg ikke nåede.

Læs resten