Jeg er VILD med at male. Jeg elsker at være i FLOW – følelsen af at være helt opslugt af nuet og glemme alt om tid og sted. Glemme at spise og drikke – og bare male, male, male…
Alt for ofte har jeg dog glemt mig selv og mit indre kreative legebarn til fordel for en masse praktiske og kedelige opgaver, som dræner mig for energi.
Jeg har levet med kreativiteten som med en god veninde, jeg ikke ser så tit – men når vi så har mødtes igen er vi 100% på bølgelængde med det samme.
Mit liv med kreative blokeringer
Mine kreative sysler har til tider været pakket væk i månedsvis, og oftest har jeg skullet booke kurser eller højskoleophold i kalenderen bare for at tillade mig selv tid til at male.
Forhindringer, undskyldninger, benspænd og blokeringer, som jeg har sat op for mig selv – for der har på intet tidspunkt umiddelbart været noget til hinder for, at jeg bare gik amok på et lærred…
Læs resten →