Tag-arkiv: Jul

Genbrugsjul hos Kirkens Korshær fredag 6/12 kl. 14-17

Juletræer lavet af nodepapir - inspireret af Myminmy

I morgen, fredag 6. december, inviterer Kirkens Korshær i Køge til julehygge i deres 600 m² store genbrugsbutik på Valdemarshaab 10A.

AL julepynt sælges til halv pris!

Der vil være en julemand, der hygger om børnene – og der sælges flotte juledekorationer, som er lavet af de dygtige medarbejdere i genbrugsbutikken.

Der vil være festlig jazz af husorkesteret “UPSTAIRS” – og masser af grillpølser på den udendørs grill – og som altid serverer genbrugsbutikken gratis kaffe og the.

Desuden vil jeg have et lille klippeklistre værksted, hvor jeg viser, hvordan man kan transformere genbrugspapir til fornem julepynt, hvis du savner inspiration til at spare lidt på julebudgettet.

Juletræer af gammelt nodepapir

Forleden dag viste jeg de smukkeste juletræer, lavet af My fra Myminmy.

I aftes i onsdagens kreaklub hjemme hos mig tog vi udfordringen op og lavede vores egne smukke juletræer af genbrugs nodepapir – synes selv, at de blev temmelig fine…

Du finder foldevejledning til juletræerne her på Pinterest.

Læs resten

Retro julepynt give away – med et kitschy drys af neon

Retro julepynt give away med et kitschy drys af neon. Fotograf: Susanne Randers

December RETRO give away

Jeg vil gerne fejre december måned med en lille give away…

Så har du lyst til at vinde 10 forskellige retro / neon / kitschy / funky stykker julepynt fra mit krearum, så er det nu, du skal deltage i min lille give away.

Reglerne er (forholdsvis) simple:

1 lod: Læg en kommentar her på bloggen – eller på give away billedet på Instagram ♥

2 lodder: Følg mig på Bloglovin og læg en kommentar her på bloggen ♥ ♥

2 lodder: Følg mig på Instagram og læg en kommentar under give away billedet på IG ♥ ♥

3 lodder: Følg mig på Bloglovin, læg en kommentar på bloggen (eller Instagram) og synes godt om min facebookside facebook.com/mitkrearum ♥ ♥ ♥

4 lodder: Følg mig på Bloglovin, læg en kommentar på bloggen (eller på IG), synes godt om min facebookside facebook.com/mitkrearum OG følg mig på Instagram: instagram.com/mit krearum ♥ ♥ ♥ ♥

>> Skriv her i kommentarfeltet (eller på IG), hvad du har gjort, og hvor mange lodder, du smider ind i puljen – og er du på Instagram, så skriv også lige din IG profil <<

Deadline: Onsdag 18. december kl. 18 – så vil vi trække lod i kreaklubben.

Spred gerne den gode karma ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Du må rigtig gerne dele min give away på blog, facebook eller instagram – det giver dog ikke flere lodder, men helt vild god karma. Og hvem ved, måske nogle ekstra kreating med oven i pakken…?

Læs resten

Glimt fra mit juleværksted – med papir all over

mitkrearum.dk kreativitet juleværksted knapper rudolf papir neonpink

Jeg afprøver alverdens juleideer i disse dage…

Har fundet min barndoms juleklippeklistrebog i den lokale genbrugsbutik, som jeg bladrer ivrigt i – sammen med mine egne julebøger fra bogreolen. Jeg har også lånt en stor stak julebøger på biblioteket – og endelig suger jeg til mig af inspiration på Instagram, Pinterest og ikke mindst Blogland…

Tre julestuer lige rundt om hjørnet…

Årsagen er (ud over at juletiden for mig altid er lig med kreatid), at jeg er vært for en genbrugsjulestue i vores lokale miljøhus, Det Grønne Hus, på lørdag 7. december kl. 10-16 – som jeg skrev om i går.

Endvidere skal jeg også klippeklistre og vise, hvilket julepynt man eksempelvis kan få ud af gamle bøger i Kirkens Korshærs Genbrugsbutik i Køge på fredag 6. december fra kl. 14-17 til deres julearrangement med julejazz, hvor der i dagens anledning er AL julepynt til halv pris.

Og endelig, da jeg i dag var nede på Køge Bibliotek for at låne bøger og aflevere reklamepostkort for lørdagens julestue, spurgte en af bibliotekarerne, om jeg ikke også ville demonstrere julepynt af gamle bøger hos dem, hvilket vi så aftalte skulle ske tirsdag den 17. december…

Så mit krearum rykker foreløbigt ud tre gange i december. Skønt!!

… så jeg suger inspiration til mig i disse dage – og afprøver alt muligt!!!

Læs resten