Tag-arkiv: Drømme

Den ugentlige gåtur

En fantastisk gåtur ved havet. Fotograf: Claus Preis

Det virker enkelt og banalt – at man skal gå en tur for at få styr på tankerne og måske træffe vigtige beslutninger. Næsten så banalt, så det ikke er noget, vi tillægger større betydning.

Tid er en væsentlig faktor i manges liv. Vi skal skynde os videre, nå noget på et bestemt klokkeslæt, og hurtigt videre derfra. Så det at gå en tur er ikke den store prioritet, med mindre man har en hund, der skal luftes.

Læs resten

Morgensider

Notesbøger med mine morgensider og kreative tanker. Fotograf: Susanne Randers

Morgensider er for mig dér, hvor jeg er i kontakt med mine inderste drømme og ønsker.

Tanker om stort og småt, fældet ned på papir i lind strøm – i hånden. Dér hvor alt, som har lyst og behov for at komme ud, bliver skrevet ned, side for side, dag for dag.

Morgensiderne udvikler mig

Umiddelbart er det ikke sider, jeg behøver læse igen. Hvis jeg har behov for at tage action på noget, kredser mine tanker om det igen og igen – indtil jeg til sidst tager fat og skaber en forandring. Skaber en udvikling. Flytter mig.

Læs resten

Min mission er at leve kreativt

Julia Camerons bøger "Kreativitet" og "Kunsten at være kreativ" - taget i mit krearum. Fotograf: Susanne Randers

Jeg har én altoverskyggende mission: At leve kreativt!

Alt for længe har jeg undertrykt min kreativitet – og undret mig over, hvorfor jeg ikke bare har kastet mig ud i det. – For når jeg endelig afsætter tid til kreative projekter, hvor jeg fordyber mig og lader mig opsluge af nuet, tænker jeg hver gang: ”Det er det her, livet drejer sig om: Fordybelse og flow.”

Jeg fortjener at leve kreativt. Jeg fortjener at leve i pagt med min indre natur og mit indre kreative legebarn. Jeg skal – igen – i kontakt med mig selv, min passion, min kreativitet, med livet og med min spiritualitet.

Jeg har stået der før og tænkt ”Nu er det nu!” – men først nu kan jeg for alvor mærke, at tiden er inde.

Læs resten