Tag-arkiv: Collage

Kreativitetskontrakt

Maling på fingrene. SKØNT! Fotograf: Susanne Randers

Næppe har jeg committed mig til en ny rejse ind i kreativiteten, før virkeligheden overhaler mig inden om…

I går aftes stod min bærbare computer af her på Læsø, så jeg må finde alternative måder at blogge på, indtil jeg finder en midlertidig eller permanent anden løsning…

Var det mon et tegn – eller…..?

I første omgang så jeg det som et tegn – et tegn på, at jeg måske skal leve mit liv væk fra computeren og med maling på fingrene 24-7.

Men efter at have sovet på det (man sover stort set på alting her på Læsø), kan jeg mærke, at jeg via dette blogmedie og alle Julia Camerons opgaver bevæger mig dybere ind i min kreativitet og kommer mere og mere i kontakt med min indre kunstner og kreative legebarn.

Læs resten

DIY værtindegaver: Uglecollage og halskæder

Uglecollage lavet af postkort som værtindegave. Kreeret af Susanne Randers

[Fra postkort til uglecollage]

Jeg har noget med ugler…

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg har noget med ugler. Kloge, eftertænksomme ugler med et glimt i øjet. I dag lavede jeg en ny uglecollage her på Læsø til en værtindegave af Anne Julies smukke postkort.

Det var bare så skønt at se de lækre postkort blive transformeret til en ugle.

Læs resten

Jeg har fået en gave

mitkrearum.dk kreativitet 68 mejeri bilag fra 50erne gulnede bilag

En gammel kuffert fyldt med regnskaber fra 1950’erne…

For to år siden dukkede en kuffert op på loftet hos mine svigerbedsteforældre.

Kufferten var fuld af regnskabshæfter og regninger fra 1950’erne, hvor mine svigerbedsteforældre drev et mejeri i Valby. Flotte gamle gulnede regninger. Flotte gamle kolonnebøger og massevis af historier at gå på opdagelse i.

De smukke gamle bilag får mine fingre til at krible, min puls til at stige og mit kreative hoved til at tænke alverdens tanker i ét sammensurium.

Læs resten