Jeg rydder op i disse dage. Rydder op i mit liv. Sorterer, mindes, gemmer væk og smider ud. I dag bladrede jeg i en bunke med udklip fra dameblade. Nederst lå et brev til mig selv, skrevet for to år siden – af mig selv.

Et brev fra min kunstners bedste ven. Et brev jeg indtil i dag havde glemt alt om…

Brevet lyder således:

12. marts 2011

Invester energimæssigt i dig selv

Kære dejlige kunstnerven

Dette brev er ment som en kærlig tanke til dig selv og din egen kreative udvikling.

En lille kærlig opfordring til at stoppe op, mærke efter og måske lave nogle små justeringer.

Jeg ønsker aller mest i hele verden at se dig blomstre, skinne og være lige dér, hvor de kreative energier fylder, og du glemmer alt om tid og sted.

Men måske glemmer du dig selv i hele denne proces i higen efter dit mål?

Du må endelig ikke tage mit brev ilde op, men jeg vil virkelig opfordre dig til at tage fat på alle de forandringer, du længe har tænkt på og skrevet om – allerede i dag.

Jeg glæder mig over, at du har sat gang i de kreative energier ved at lave ”Susannes værksted” [Red.: nu omdøbt til mit krearum] – og jeg ved, at du allerede har brugt mange dejlige timer i dit eget kreative selskab. – Og hvor er det fedt, at du både tager på kunsttur til Århus i weekenden, at du har taget initiativ til at lære at meditere, og at du har meldt dit til Pop Art kursus i april.

Men mens du venter på, at alt skal udfolde sig, så tag en dyb indånding og fokuser på din situation LIGE HER OG NU.

Et par kærlige, velmente råd ville være:

Spis sundt!

Tænk over, hvad du propper i munden. Giver det dig energi på den lange bane? Gør det noget godt for din krop?

Din krop kræver brændstof for at kunne udfolde sig. Hvorfor ikke forkæle den med det ypperligste benzin i stedet for at give den slik og slam-mad?

Hver eneste mundfuld er enten vejen til et bedre liv – eller en fortsættelse af det liv, som du lever nu – måske med risiko for, at det går længere ned ad bakke. Ideelt set vejer du i hvert fald 10 kg mindre, end du gør nu. Hvad med at gøre dig selv den tjeneste at tabe dem?

Dyrk motion igen!

Dans, step, dyrk yoga, styrke, sved alt hvad du kan! Du og din krop trænger til det!

Vær til for dig selv!

– Ikke kun for andre. Din mission er ifølge dine samtaler med din coach, at gøre en forskel for andre – men hvis du ikke snart gør en forskel for dig selv, så får du aldrig fundet frem til, hvad det hele egentlig drejer sig om.

Se dig selv midt i dine virksomhedsdrømme om Tillas Villa. Vil du det for alle de andres skyld, eller vil du dybest set sidde i de kreative værksteder dagen lang, fordi dér vil være hyggeligt og kreativt og sjov og ballade?

Vær sammen med de mennesker, der fylder dig op!

Find frem til dem i din omgangskreds, som fylder dig op med fed, kreativ energi – og brug en masse tid på dem.

Kærlig hilsen din kunstners bedste ven

Opgaven med at skrive brevet er fra Julia Camerons ”Kunsten at være kreativ”, uge 5, som jeg har forsøgt at læse flere gange, men aldrig gennemført.

[Uddrag af mit brev til mig selv. Budskabet er klart: Skab forandringerne NU – hvor svært kan det være?]

Nu – to år senere, kunne jeg jo passende spørge om:

Hvorfor kan det være så svært at ændre vaner, lægge sit liv om, når man er fuld bevidst i hovedet om, at alle de mønstre, man opretholder, vil skade en på sigt?

Hvorfor ikke bare sadle om fra den ene dag til den anden, når det er så åbenlyst, at man vil blive meget mere glad og lykkelig?

Hvorfor skal man stå helt ude på kanten og nærmest se døden i øjnene, før man lægger sit liv om?

Ja, jeg spørger bare.

Et brev til min kunstners bedste ven…

Mit modsvar – i dag – til min kunstners bedste ven, ville være noget i retningen af:

Kære ven. TAK for dit brev. Hvor er jeg glad for, at du bekymrer dig sådan om mig. Desværre er dit brev blevet to år forsinket med posten, så først nu er jeg i stand til at lytte til og handle på dine gode råd.

Råd, som min hjerne så udmærket har forstået hele tiden – men som først nu er forstået af mit hjerte og min krop og sind. Så tak for dit brev. Tak for dine råd. Jeg lover dig at tage rådene til mig. Faktisk er jeg lige netop begyndt at handle på dem.

Umiddelbart er det jo “bare” mit problem – min blokering – at jeg har været årevis om at fatte det.

Men NU gir alting pludselig mening – igen.

Kærlig hilsen Susanne Randers,
wanna be full time artist

“I can see clearly now the rain is gone…“

Skriv en kommentar

Follow my blog with Bloglovin