Blogtræf hos Linda Boldreel – med 16 kreative kvinder

Blogtræf hos Linda. Collage lavet i "Fotor" app'en af min collage inkl. div. filtre. Fotograf: Susanne Randers

Jeg leger i disse dage – leger med min nye iMac – med filtre, frames, fokus og fotocollager…

Og jeg legede i den grad i lørdags – da jeg var til mit første blogtræf i Køge hos Linda med bloggen Boldreels kreative hjørne.

16 kreative kvinder samlet under ét tag

Der var mødt 16 bloggere op fra hele Sjælland. Jeg havde ikke mødt nogen af de skønne kvinder før, men jeg havde en måneds tid haft tilføjet alle til min læseliste på Bloglovin i sin egen lille “blogtræf” kategori, så jeg havde en lille idé om, hvem jeg skulle møde…

Blogtræf hos Linda 26. oktober 2013. Collage af åbningen af sponsor goodiebags. Fotograf: Susanne Randers

[Åbning af de dejlige sponsor goodiebags]

Goodiebags fra nær og fjern

Vi startede med at gå om bord i et overflødighedshorn af gaver sponsoreret af en masse søde sponsorer, som værtinden Linda samt Linette og Nikoline havde taget initiativ til at skaffe.

Og nuuuuuuij, sikke mange skønne, fantastiske gaver – som jeg glæder mig til at line op og fotografere enkeltvis! De fortjener et helt blogindlæg for sig selv…

Men jeg skal da lige nævne de dejlige sponsorer allerede her: Panduro hobby, Fredsted The, Maya, Ib Laursen, Alt om håndarbejde, Luna Hobby, Kaffekrukken, Partylite, Castus, Hünkemøller, Roommate, Matas Babyclub.

TUSIND TAK, siger jeg bare… ♥

Kreative sysler til blogtræffet; her hækling og zentangles. Fotograf: Susanne Randers

[Noget krea blev der tid til; her hækling og zentangles]

Og sikken skøn dag…..!

Vi fik nok snakket mere, end vi fik skabt ting – og det var sååååååå hyggeligt! Der blev syet, hæklet, tegnet, klippe-klistret, lavet tasker, foldet papir, doodlet, broderet og flere lærte at hækle en “magisk ring” af Lisbet

Og vi fik spist en masse dejligt lækker mad, hvor vi hver især havde taget en ret med til en kæmpe buffet.

Jeg havde taget stenalderbrød med efter Thomas Rodes opskrift – som jeg jo selv spiser en del af, fordi jeg siden januar har spist stenalderkost

Jeg fik lavet Zentangles – for børn :)

Jeg har super svært ved at begrænse mig – og havde slæbt massevis af kreagrej og papir med, som jeg ville lave collager og smashbooksider af – og så blev jeg også vildt inspireret af de Zentangles bøger, som Anne-Sofie havde taget med – og som hun oven i købet udlodder i en give away, som hun trækker lod om i aften kl. 20.

Begynder zentangle af min egen hånd, inspireret af tegninger i "Zentangles for børn" bog. Fotograf: Susanne Randers

[Begynder zentangle af min egen hånd, inspireret af tegninger i “Zentangles for Kidz” bog. Kunne sagtens tåle en masse flere sorte kontraster all over]

En enkelt collage blev det også til:

Collage af min book art collage lavet til blogtræf hos Linda. Fotograf: Susanne Randers

[Udsnit af min “dimseæske” og min “art journal” som jeg tit laver collager i. Her en collage af en blanding af papirstumper fra blogtræffet, souvenirs fra en rejse til London og forskellige entré- og garderobemærker. Jeg samler alle mulige underlige papirdimser i diverse æsker, som jeg går på opdagelse i, når jeg skal lave collager]

Vi var følgende bloggere samlet:

På hver af alle de søde bloggeres sider, er der i disse dage ved at blive loadet en masse skønne billeder op fra blogtræffet og de skønne sponsorgaver, hvis du er nysgerrig efter at se mere… (Se links til siderne ved at klikke på de understregede trekløvere – Er der flere trekløvere i rap, har bloggeren skrevet flere blogindlæg om blogtræffet)

Glæææææder mig allerede til næste blogtræf, lørdag 16. november hos Lisbet i Tokkerup.

Kærlig hilsen Susanne

Skriv et svar

Følg min blog med Bloglovin

mitkrearum.dk kreativitet opslagstavle creativity inspiration board footer 10

6 tanker om "Blogtræf hos Linda Boldreel – med 16 kreative kvinder"

    1. mitkrearum Forfatter

      Ja, Helena. Dine tegninger er SÅ smukke – jeg er absolut bare på begynderstadiet.

      Jeg er nok mest vant til bare at tegne streger med en sort tush – og knapt så vant til at farvelægge noget i grå/sorte nuancer. Men jeg synes, at det giver en super flot dybde, når der er en masse sort i billedet…

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
  1. Ravogkrat

    Super godt indlæg med lækre billeder :-)
    Det er blevet så populært med disse sorte Z streger, og flot ser det ud.
    Håber at I holder fast dernede sydpå :-)
    Go’ aften knus…

    Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Gitte

      TAK for dine søde ord. Tror nu nok, at alt står, som det skal udenfor… Det var VILDT at høre naturen puste sig op udendørs… Men jeg har forputtet mig indendørs med the, iMac, boligdrømme og stearinlys :)

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar
    1. mitkrearum Forfatter

      Hej Helle

      Ja, det var super hyggeligt at være til blogtræf – og dejligt at få sat ansigter på hinanden. Jeg kastede mig jo over Zentangle for Kidz og havde masser af udfordringer, men synes bestemt, at jeg fik lavet noget hæderligt. Bare man har en tush, et stykke papir og lidt fri fantasi, er man i gang – og bøgerne hjælper en helt vildt på vej.

      Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om doodles – og skrev dengang et link til en amerikansk Zentangle hjemmeside, som jeg synes er mindst lige så god som bøgerne… Især hvis man har en smartphone, hvilket jeg jo ved, at du har :)

      Kærlig hilsen Susanne

      Svar

Leave a Reply